Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
Nyheder

Godt nyt til alle klubber! Der er nu åbnet for at idrætsforeninger godt kan afvikle udendørs idrætsaktiviteter uden kropskontakt, hvis aktiviteten holder sig indenfor myndighedernes retningslinjer.

DIF og DGI har i flere uger arbejdet intenst sammen med sundhedsmyndighederne for at opnå en klarhed for, hvordan udendørs idræt igen kan åbne. Og d. D. 20. april var Sundhedsstyrelsen klar med retningslinjerne for udendørs idræt. 

Vi kan nu træne sammen igen! – men stadig hver for sig og efter myndighedernes retningslinjer. Karate er en kontaktsport, men det er dog stadig ikke tilladt at have kropskontakt eller samles flere end 10 personer, så klubberne må derfor være opfindsomme ift. at gennemføre træning og følge myndighedernes retningslinjer.

Her kan I læse DIF og myndighedernes overordnede retningslinjer:

 

  • At man ikke må samles flere end 10 personer inkl. instruktør

  • At man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer

  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe

  • At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde

  • At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer

  • Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen

  • Hvis der i forbindelse med træning og brug af faciliteter benyttes rekvisitter (f.eks. puder mm.), anbefales det, at der så vidt muligt benyttes personlige rekvisitter. Hvis dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en person afslutter brugen af en rekvisit

  • Det forudsættes, at klubhuse og fælles omklædnings- og badefaciliteter stadig ikke er tilgængelige

 


Det er derudover vigtigt at overholde kommunens særlige restriktioner inden træningen genoptages udendørs.

Derudover anbefaler DkarF:

 

  • At medlemmer af forening/klub møder op omklædt og tager hjem efter endt udendørsaktivitet

  • At alle elever har deres egne rekvisitter (udstyr, puder mm.) med og dette ikke udlånes til andre. Hvis instruktøren medbringer rekvisitter, skal de være desinficeret inden brug og ligeledes gøres det efter brug – HUSK at rengøre rekvisitten hver gang en person afslutter brugen af rekvisitten

  • At hvis klubben ønsker at bruge måtter under træningen anbefaler DKarF, at elever ikke bruger de samme måtter – måtterne som skal rengøres før og efter brug

 


For at få et samlet overblik over råd, vejledning og anbefalinger fra DIF, så klik her

Hvis man som forening vælger at afholde udendørs træning, så opfodres der desuden til, at man hænger plakaten med sundhedsstyrelsens anbefalinger op på træningsstedet. Plakaten kan downloades på ovenstående link.

Nu er det muligt at træne udenfor og DKarF forventer selvfølgelig, at alle medlemsklubber overholder de retningslinjer DIF og Sundhedsstyrelsen har udstedt. Hvis der skulle være nogle spørgsmål til træning eller dets afholdelse står forbundet til rådighed.
Nu kan vi komme lidt i gang – men husk stadig at holde afstand. 

Vi håber, at I alle har det godt ude i klubberne!