Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
Nyheder

 

JKS 5th Continental Cup (EM) Bennelux med Para karate for 2 gang.

(set fra en dommers synspunkt).

Stævnet i Belgien forløb over en weekend med ca. 450 entries og blev afviklet på 6 tatamier.

Hele lørdagen blev der afviklet team kata og team kumite samt Para karate af kæmpere med fysisk eller psykisk handicap inkl. Blinde som imponerede publikum og deltagere ikke mindst pga. Deres tydelige engagement, hvilket giver god mening efter jeg blev fortalt at denne gruppe ofte investerer langt flere træningstimer i en dojo end de fleste kæmpere. Tænker at det må være en særlig opgave at være dommer i denne kategori, hvor deltagerne har vidt forskellige handicap i forskellige sværhedsgrader.

Om Søndagen blev der afviklet alle de individuelle kampe og traditionen tro Kumite som sidste del af programmet, med efterfølgende medalje ceremoni og takketale til alle de frivillige samt Masao Kagawa Shihan og yamaguchi Sensei som deltog aktivt i afviklingen.

Stævnet blev afviklet i byen Hasselt og man havde formået at tiltrække både borgmester samt formanden for handicap udvalget der tydeligvis var imponeret over afviklingen samt opvisning fra Para deltagerne.

Det lykkedes at komme igennem weekendens program med fælles hjælp og lidt ekstra tålmodighed fra både dommere og officials, på trods af forholdene der langt fra var optimale.

Et alt for lille lyd anlæg hvor kun de nærmeste kunne høre detaljerne. Systemet der bruges til afvikling af kampene og point visning var meget ustabilt og i perioder måtte afviklingen foregå via papir og håndfægter, en del af dommerflagene var påklistret på blomsterpinde og træstokke og dommer stolene var måske bedst egnet til at sidde drikke øl på en campingplads.

Når jeg nævner disse forhold er det blot for at understrege at konteksten omkring et stævne har en stor effekt på både dommere, deltagere og publikum og det kan tydeligt mærkes at hele niveauet falder ligesom at coaches og publikum på et tidspunkt var lidt over det hele og ikke kun på stolerækkerne.

I sidste ende går det jo ud over kæmperne hvis dommere og officials mister overblikket.

Når man skal arbejde som Sushin mærker man tydeligt hvor vigtigt det er er med nogle oplagte og engagerede bord officials som kan holde hovedet koldt når teknikken svigter.

Jeg synes dog at dommer standarden var rimelig god og udfordringerne blev løst med et smil på læben, og her er det ubetinget en fordel at være en del af den Danske delegation med Sensei Jan Spatzek som en del af dommer teamet. Her kan der hentes gode råd fra en af de bedste dommere vi har i JKS.

Endnu et EM blev afviklet og nu på vej hjem efter en udfordrerne weekend i en sportshal der ikke dufter af violer, dårlig cafeteria mad og alt for lidt søvn.

Men selskabet og stemningen var god og det danske team med blot 8 deltagere kunne stolt tage hjem med 7 medaljer.

Det giver blod på tanden og tankerne går allerede nu til VM i Montreal næste år.

Brian Friis – Hørsholm Karate Klub