Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
Nyheder

 

 

set med Anna Krogsgaard´s (Struer Karate Klub) øjne :-)

 

1Endelig onsdag,

En årlig tilbagevendende begivenhed tager sin begyndelse. Solen titter frem mellem skyerne og der er livlig sludder og trafik på gangene,efterhånden som en masse mennesker, med rejsetasker over skulderen, indfinder sig. Børn, voksne, unge, ældre, kvinder og mænd. Specielt hos førstegangsdeltagerne spores der en vis spænding i luften, de synes at tumle med et centralt spørgsmål ”Hvordan mon denne karatelejr bliver?”. Til sammenligning falder de erfarne lejrdeltagere bare hinanden om halsen i et stort afslappet kram. Godt nok er det længe siden vi har set hinanden sidst, men det gælder jo om at spare på kræfterne,mens man kan?

JKS Summer camp er noget helt særligt: Noget jeg har set frem til i flere måneder. Det er her vi mødes på tværs af landets klubber, nyder fælleskabet, deler erfaringer, karateanekdoter og hygger med hinanden. På en karatelejr lærer man noget nyt om sig selv, hinanden og får et stærkere og mere rodfæstet fælleskab end tidligere.

Jeg er hurtigt tilbage i lejr-rutinen for 7. år i streg. For mig er sommerlejr en aktiv ferieform uden job, madlavning, hus, have og hund. Medbragt til opholdet er gi, en bog, lidt musik, plaster, sportstape og en balje til fodbad! Jeg møder også ind med en klar forventning om at denne lejr ville byde på ultimativ, hård,lærerig, men også sjov træning for alle, uanset grad, alder eller køn. 


Høflighed og respekt for andre,

Jeg når lige at pakke min taske ud inden vi bliver budt velkommen af Jan Spatzek sensei (8. Dan). Han giver os en introduktion til skolen og en gennemgang af reglerne. Som hovedarrangør lægger han ikke kun vægt på karate, men også på god opførsel og det sociale samvær på lejren. Det er ikke kun i dojoen vi tilskyndes til at udvise hensyn, høflighed og respekt for andre, det gælder i allesituationer, i og udenfor dojoen.

Omgivet af hvide gier og bælter i alle regnbuens farver bliver træningen sparket i gang med fællestræning af de 4 instruktører på sommerlejren; Jan Spatzek sensei (8. Dan), Jesper Markvardsen sensei (6. Dan), Henrik Christensen (5. Dan) og Beat Frey sensei (5. Dan). Energien er god og de entusiastiske ”kiai” giver genlyd i hallen. Det er altid spændende at træne sammen på tværs af alder, køn og bæltegrad. Så er vi i gang! Den første træning har givet alle deltagere en lille smagsprøve på hvad instruktørerne hver især står for.

Træning hele dagen,

De næste dage byder på intensiv træning det meste af dagen. Alle har dermed mulighed for at køre trætte, hvad end man er i topform eller kageform. På morgenprogrammet står der fælles morgentræning kl. 7:15, kun afløst af morgenmad, hvorefter vi glade hopper i gien igen. Dagens træningspas fortsætter helt frem mod aftensmaden, kun lige afbrudt af frokostpausen. Efter aftensmaden fortsætter de ”få rå” med instruktør- og gradueringslicensundervisning ved Kenn Rasmussen sensei (5. Dan) inden dagen rundes af med aftenkaffe kl 21.30 og hygge til det er tid til at putte.

Alle deltagere udviser gåpåmod, respekt, seriøsitet og hjælpsomhed overfor hinanden i og udenfor træningen. Vi har det sjovt og den hårde træning ses især i pauserne, hvor jeg bliver mødt af fysisk tætte, ømme, men også storsmilende deltagere.
Træningen er en god kombination af fælles morgentræning for alle på tværs af grader og en holdtræning, hvor vi inddeles i 4 hold bestående af hhv. børn,farvede bælter, brunbælter og sortbælter. Niveauinddelingen sikrer at alle deltagere får maksimalt udbytte og undervisning på et passende niveau. For mig personligt betyder det bl.a. at jeg i løbet af dagene får lært en ny kata, et nyt perspektiv på kokutsu dachi, har ændret min tilgang til kumite igennem nogle nye inspirerende øvelser og har styrket min forståelse og udøvelse af Junro Sandan. Endelig har jeg fået øjnene op for nye elementer i karate, som selvforsvarsdisciplin.

35
Som noget nyt er der i år mulighed for 2 gange tematræning, hvor vi kan vælge et emne, som vi ønsker at fordybe os i. Torsdag er det et kumitetema, her kan vi vælge mellem emnerne 1) Selvforsvar 2) Tai-sabaki, undvigelser 3) Benfejninger og nedtagninger 4) Go no sen / Sen no go. Fredag er temaet kata og valgmulighederne 1) Junro Shodan og Nidan 2) Bassai Dai 3) Jocko Issei og Nisei 4) Gojushiho-Dai. Tematræningen giver os mulighed for at fokusere træningen i en bestemt retning ogdet virker forfriskende, som et naturligt, godt afbræk mellem fællestræningen og holdtræningen.

Andet end karate,

Aftenerne byder for mit vedkommende på særdeles kompetent licens-undervisning af Kenn sensei for instruktører og assistenter. Undervisningen foregår i en god vekselvirkning mellem teori og praksis med masser af praktiske øvelser, træning og god feedback på underviserrollerne.
Sommerlejr er dog meget andet end karate. De deltagere der ikke er tilmeldt licenskurserne har træningsfri aftner og har dermed rig mulighed for en masse hyggelige aktiviteter. De voksne deltagere slapper af med hinanden, lidt musikalsk hygge omkring klaveret, en sludder over en pose chips, med Tour de France, whiskeysmagning i de bløde sofaer eller med afslapning på værelset. Børnene derimod har åbenbart stadig masser af overskud til både gemmeleg, fangeleg, bordtennis, vilde lege i hallen eller på boldbanen! De nyder dog også en stille hyggestund ved bålstedet med snobrød og skumfiduser. Ungerne kommer hurtigt godt ud af det med hinanden på tværs af klubberne og man må sige at lejrbørnene er super veloplagte.

Graduering,

Lørdag morgen er noget forandret. Stemningen er lidt trykket, jeg bemærker at flere er blevet lidt blege, tavse og indadsluttede i mental forberedelse til en kulmination med graduering og licensprøver. 
Stemningen er helt speciel. På tribunerne sidder masser af forventningsfulde lejrdeltagere, venner og familiemedlemmer, mens vi er en skare af karateka’er der holder os varme efter den netop afsluttede træning. Klokken er 16 og vi er klar til eftermiddagens strabadser: Graduering. Hallen emmer af adrenalin, disciplin,respekt og tillid, mens gradueringen og kampene bliver overvåget af graduørerne.
Nogle timer og en enkelt gipsarm senere står mange med fine nye bælter og diplomer. Jah, det lykkedes! Knapt er sveden tørret af panden inden vi bliver guidet ind i salen ved siden af til en skriftlig licensprøve. Det lykkedes mig at koncentrere tankerne på trods af, at jeg egentlig svæver rundt på en lille sort sky langt væk fra det hårde trægulv jeg har parkeret en svedig mås på. Jeg trækker lidt på smilebåndet og konstaterer at så meget har jeg godt nok aldrig svedt til en skriftlig eksamen før. 

Efter endt licensprøve, lørdag aften, er der traditionen tro grillfest! Med sodavand, vin, øl, Japansk sake og chips var der lagt an til hygge! Der blev festet, snakket, grinet og fortalt karate-anekdoter til langt ud på natten. For mig vil aftenen komme til at stå som noget ganske særligt. Stemningen, når alle kommer og siger tillykke og man lige er blevet 1.dan (sortbælte) efter lang tids træning kan simpelthen ikke beskrives med ord. Det skal opleves på egen krop.

Bip bip! Der er søndag morgen og jeg rives ud af karatedrømmene: Jeg skal til morgentræning. Hm, det lykkes mig at komme ud af fjerene. Kroppen er øm men overraskende velkørende, min højre ankel er dog temmelig hævet og let blålig, måske en let forstuvning efter et lettere kikset stævnemøde med en parade-albue dagen før: Faktisk lige en time før graduering, men heldigvis mærker jeg først for alvor noget til anklen i dag. Jeg krammer min ankel og laver smilende en aftale med den om at det faktisk er helt OK at den værker lidt nu, men at vi altså lige skal have de sidste 1,5 times træning og indvielse som sortbælte med!

JKS Summer camp,

Balle Musik og Idrætsefterskole udgør en velkendt og god ramme for karatelejren. Undervisningen er fra dag 1 inspirerende, ja formidabel! Der er ingen tvivl om at vi i Danmark har nogle af de ubestridt bedste karateinstruktører i verden; Beat Frey sensei fra JKS Schweiz gav også et super godt indtryk, ikke alene som en meget velfunderet, men også en afbalanceret og vellidt sensei. 

67

Da vi står og vinker farvel, glæder jeg mig til at komme hjem igen, men er samtidig vemodig over, at det hele er slut lige så pludseligt som det startede. Jeg har nydt fællesskabet, mødt gamle og nye legekammerater. Jeg er overbevist om at jeg aldrig vil glemme sommerlejr 2017. Den vil altid stå som noget ganske særligt for mig, med mig hjem kan jeg pakke to gange bestået; Shodan og instruktør-assistent, som det bedste bevis på min indsats og den ballast træningen i Struer Karate Klub efterhånden har givet mig. Jeg bukker ydmygt for alle dem der har hjulpet undervejs, både på sommerlejren og tidligere. Jeg er dybt taknemmelig og glæder mig til den fortsatte rejse og til at stå med jer alle igen på sommerlejr 2018! 

Oss


24

Se flere billeder fra JKS summer camp 2017 her