Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
SayOSS 2015


Vi har samlet alle nyhederbreve / - artikler fra 2015 her!

 

Nye Dangrader efterår 2015

             

JKS Summer camp 2015

obi1x    sommerlejr12
Skrevet af: Webmaster.   Skrevet af: Malene Kruse
     

Nye Dangrader  (JKS Summer camp)

 

Sommerlejr 2015

sommerlejr5   sommerlejr10
Skrevet af: Webmaster.   Skrevet af: Emilie Spatzek
     

Besøg på Teikyo Daigakuin

 

En tur til Japan

2   japan 1
Skrevet af: Sensei Jesper Markvardsen.   Skrevet af: Sensei Henrik Christensen
     

Katastævne i Sydsverige

 

Weekend med JKS Sverige

sverige   weekend sweden
Skrevet af: Peter Leschly   Skrevet af: Oscar Friis
     

JKS Licenskursus

   
Skrevet af: Sensei Kenn Rasmussen.    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

obi1 


Dangraduering JKS HQ & Bonencamp 2015

Ved Dangradueringen JKS HQ & Bonencamp 2015 bestod følgende: 

  5.Dan  (GODAN)       
         
michael lund    5.Dan (Godan)
   Michael Lund
   Hvide Sande Karate Klub
       
         
  4.Dan  (YONDAN)      
         
sayoss formand    4.Dan (Yondan)
   Palle Lech
   CSKK
     
         
  2.Dan  (NIDAN)       
         
mihaeleriis    2.Dan (Nidan)
   Michael Boeriis
   Skanderborg Karate-Do
  Marcel    2.Dan (Nidan)
   Marcel Kondrup
   Hornbæk Karate Klub
         
  1.Dan  (SHODAN)      
         
IMG 4081     1.Dan (Shodan)
   Amanda R. Wright
   Hørsholm Karate Klub 
  CAMWR     1.Dan (Shodan)
   Camilla R. Wright
   Hørsholm Karate Klub 
IMG 4080    1.Dan (Shodan)
   Lucas R. Wright
   Hørsholm Karate Klub    
  img002    1.Dan (Shodan)
   Rasmus Edelmann
   Hørsholm Karate Klub
DSC09671 1    1.Dan (Shodan)
   Carsten Spatzek
   Struer Karate Klub
   foto olav fb    1.Dan (Shodan)
   Olav W. Nielsen
   Hørsholm Karate Klub
         


 tilbage  
   

 

   
   

 

 

 

 

 

 

 

4

Sommerlejr 8.- 12. Juli 2015 
på Balle Musik- og idrætsefterskole
.

”Mor, hvis du skal det her næste år, så vil jeg gerne med”. Denne sætning fik jeg at høre i hvert fald 3 gange under min 9-årige søns og mit fælles ophold på Balle Musik- og idrætsefterskole ved Vejle. Siden jeg for små 2 år siden startede til karate -  på det tidspunkt  mest for at have fællesskabet med min søn, nu fordi jeg bare ViL lære det der karate - har jeg hørt om JKS ´ Sommerlejr. Mine træningskammerater har fortalt om træningsmængde, fællesskab, begejstring hos udøvere i alle aldre og én stor familie. Ingen af os blev skuffede.

Johan og jeg tog fra Sjælland onsdag formiddag og landede 3 timer senere på efterskolen. Der var ankomst og uddeling af værelser fra 13 - 14.30. Ved ankomsten var alt forberedt og klart - man fristes næsten til at sige med militær præcision;-).

De næste dage bød på 12 træninger - intense og seriøse. Træningerne var fordelt imellem 4 senseis: Sensei Jan Spatzek fra Struer Karate Klub og Chefinstruktør for JKS Danmark, Sensei Jesper Markvardsen fra Hørsholm Karate Klub, Sensei Kenn Rasmussen fra Struer Karate Klub og sidst men ikke mindst Sensei Shinji Nagaki. Ikke at forklejne de andre instruktører, men det er stort, at JKS - Danmark i samarbejde med Hørsholm Karate Klub hidkalder en sådan kapacitet. Selv havde jeg haft fornøjelsen af Nagaki-Sensei i 10 dage før sommerlejren, hvor han var ”gæste-sensei” i Hørsholm Karate Klub. Nagaki- Sensei er i skrivende stund tilbage i JKS Hombu Dojo i Tokyo, hvor han er fuldtidsansat instruktør. Han kommer  tilbage til Skotland i en kort periode for at afslutte sit næsten 2-årige ophold i Skotland.  Nagaki- Sensei blev 1. gang JKA -verdensmester i 1993 og 11 år senere i 2004 WKF- verdensmester i kumite. Han er flere gange JKS -verdensmester i kata og kumite og har de sidste2 årtier vundet masser af nationale titler.

Det er helt tydeligt, at alle senseis har deres kæpheste og det er et kæmpe privilegium at få input fra flere forskellige instruktører - et af lejrens helt store plusser.

Kl 15.30 onsdag blev det alvor.

Kenn-Senseis overordnede emne var kumite og underemnet afstand. Helt utroligt hvor svært ”afstand” er, og hvor essentielt det er! Det der for den garvede karate-ka er åbenlyst, er det ikke altid for den urutinerede og Kenn- Sensei strøgede om sig med guldkorn ved bla. at fortælle, at man for en sikkerheds skyld træder et skridt tilbage, inden man bukker for sin partner efter kumite (rimelig træls måde at slå sit hoved på i en karatetime) og at det er en god idé at måle afstand forskelligt inden kumite (Gohon-, Sanbon- og ippon) alt efter om modstanderen er høj eller lav. Jeg er personligt helt vild med den slags små fif.
sommerlejr11

Kenn-Sensei havde vi også glæde af fredag morgen 7.15 (Nagaki-Senseis morgentræning fra dagen før sad stadig i bentøjet) og lad mig bare sige det sådan her: Kenn Sensei virker rimelig morgenfrisk! Min krop var forholdsvis gennemarbejdet inden morgenmaden 8.15.

Sidste træning med Kenn-Sensei var fredag eftermiddag og ”kumite/afstand fortsatte: Vi skal tæt nok på for at kunne ramme modstanderen, men også kunne regulere afstanden, hvis vi feks. efter et slag vil sparke. Et af Ken Senseis budskaber var også - i forlængelse af Jan-Senseis lektion - prøv noget andet! Prøv noget mere!

Jan- Sensei var på onsdag aften, fredag formiddag og lørdag morgen. Noget af det jeg bed mest mærke i under Jan Senseis lektioner var hans ønske om, at vi skal ”lege” med karate, og jeg føler, at jeg i Jan-Senseis timer fik udvidet min karatehorisont. Som nybegynder er det jo nemmest og mest hensigtsmæssigt at starte ud med at lære os, at efter (eller helst før;-)) et givet slag/spark følger en given blokering. Jan-Sensei tegnede billedet af en ”gadekamp”: hvordan står vi der, hvordan slår vi og hvordan blokerer vi. Tror ofte kvinder vælger det, vi kan finde ud af, hvor mænd er bedre til at udfordre og prøve ting af. Jeg tog i hvert fald med mig, at jeg under Jiyu-kumite skal forsøge at gøre noget andet end jeg plejer - er ret sikker på at jeg udvikler mig hurtigere af det, selv om det er grænseoverskridende. Et andet vigtigt budskab i i Jan-Senseis timer var ”Slap Af!”. ”Man kan ikke være eksplosiv, hvis man ikke slapper af”. Det er nemmere sagt end gjort, men jeg vil helt klart have fokus på det. Parvis lavede vi øvelser med skiftevis 4-8 slag/blokeringer og alle blev vi udfordret, da gedan-barai/uchi-uke fra Heian Sandan pludselig skulle anvendes i praksis i hovedhøjde!!! Neurologisk udfordring at løfte sine arme 30 centimeter - ret vildt at mærke.

Jan-Sensei fortsatte sin træning fredag med at udfordre ud i rum/retning. Forskellige kombinationer af stillinger og teknikker efter hinanden krævede virkelig koncentration, og selv gyaku-zuki blev kompliceret under forskellige forflytninger og i alle retninger.
sommerlejr9 

Lørdag morgen 7.15 kom den så endelig! Bedst som man havde forberedt sig på den sædvanlige halve time i vridemaskinen kom Åndedrætskataen! Det var fantastisk og må jeg foreslå, at den bliver lagt på JKS´hjemmeside, mest fordi jeg ikke kan den 100% endnu, men også fordi jeg fornemmer, at den ikke er en del af min Senseis program for sæsonen. Det var en skøn start på lørdagen, hvor morgentræningen også bød på kryds- og bollestafet - havde heldigvis allieret mig med blandt andre Oscar-Sempai, som sørgede for solidt forspring, så der kunne laves ”3-på-stribe” uden den helt store panik. Taberholdet fik ”stroppetur”, det er klart.

Jesper-Sensei var på torsdag formiddag og lørdag formiddag..

Her var det kihon og kata, der var fokus på. Som optakt til Junro Shodan - for mit vedkommende en helt ny kata - blev vi haglet igennem teknisk med masser af fokus på stillinger: zenkutsu-dachi, kokutsu-dachi, kiba-dachi og neko-ashi-dachi. Imponerende hvor didaktisk og systematisk en kata kan gennemgåes - for den hurtige kunne denne kata ”sidde i skabet” på en lektion, desværre tilhører jeg ikke selv den kategori, men jeg var ihverfald super rustet til selvtræning.
sommerlejr13 sommerlejr4

Lørdag formiddag startede vi efter opvarmningen med én af Jesper- Senseis kæpheste: øvelser til forbedring af grundform! Der var sved på panden efter adskillige core-øvelser (alverdens ”planke”-variationer) og efter at have terpet mae-geri , mawashi-geri, yoko-geri kekomi og ushiro-geri løb sveden decideret af os inden kata! Heian Shodan, Heian Nidan, Heian Sandan, Heian Yondan, Heian Godan og selvfølgelig repetition af Junro Shodan. Vi noterede os, hjulpet på vej af Jesper-Sensei, de 3 elementer i Junro Shodan: gyaku-zuki, enhåndsteknikker og træk/skub. Derefter fik vi lov til at vise en kata efter eget ønske med få på gulvet, godt at øve sig i at være ”på” og en god forberedelse til de udøvere, der skulle gradueres senere på dagen. Denne formiddag var også her manérerne i dojoen eller mangel på samme blev påtalt. Der var gået for meget ”danskhed” i den og vores danske senseis var ikke særlig imponerede og vores japanske sensei var da slet ikke. Hælene samlede og hænderne langs siden, seiza eller skrædderstilling (ikke siddende med strakte ben!), når vi lytter på Senseis forklaringer, højt og klart ”Oss”, når vi har hørt og forstået, hvad der er blevet sagt - det er i vores adfærd, vi viser vores Sensei respekt. Oss!! Elsker at få lidt japansk kultur indover karaten, så det ikke bare er fysisk men også mentalt man udvikles. Tror på at jeg bliver bedre til karate, hvis jeg forstår kulturen omkring den.

Nagaki-Sensei var på torsdag morgen, torsdag eftermiddag, lørdag eftermiddag og søndag formiddag. Nagaki-Sensei stod for ugens hårdeste morgentræning. Vi løb i det der føltes som en evighed - okay….. 10-12 minutter - og dernæst lavede vi masser af styrkeøvelser. Træningen blev afsluttet med fri afslappet kamp sortbælter imod børn og farvede bælter. Det er altid sjovt og sortbælterne giver meget til én, også i de situationer.

Om eftermiddagen trænede vi kihon og det var virkelig bare en fornøjelse at betragte Nagaki-Sensei i udførelsen af det hele. Nagaki-Sensei var var selv ret bekymret for, om vi forstod ham, men det gik nu fint. Sværest var det vist for svenskerne, men de kan også have problemer med det danske, så det var vist et fedt;-). Der blev gjort meget ud af at træne yoko-geri keage, som Nagaki-Sensei fortalte, er en teknik som kun findes i Shotokan - karate. I slutningen af timen lavede vi Junro Shodan, og dem der kunne Junro Nidan. Deltagerne, mig selv inklusiv, var høje og meget imponerede efter Nagaki- Senseis lektioner - ikke fordi der var nye ting på tapetet men man fornemmer at denne mand er ”the real deal”, og hans karate er intet mindre end smuk!

Lørdag eftermiddag var jeg desværre ikke selv tilstede, men jeg har ladet mig fortælle, at der blev trænet kihon ippon kumite til 3. Kyu- pensum og Tekki Shodan til den helt store guldmedalje.
sommerlejr7

Lørdag eftermiddag var det gradueringstid for farvede bælter og Dan-grader. Oplevede desværre ikke gradueringen, men jeg kunne senere høre, at det for langt de fleste gik rigtig godt. Specielt de udøvere,  der skulle Dan-gradueres, havde i løbet af ugen virket en smule pressede, så det var en forløsning uden lige, at alle på nær én bestod. Jeg blev da selv både glad og stolt over, at vi i min klub fik en ny 1. Dan - Senpai Peter L- og en ny 3. Dan - Senpai Brian F.- uden at have anden andel i det end have set dem blive haglet igennem til træning det sidste år.
sommerlejr6

Lørdag aften var der fest og løssluppen stemning. Børnene og de unge mennesker havde grupperet sig forskellige steder på skolen som de andre dage og aftener, det virkede som om de havde det herligt sammen. Min egen søn havde en fest!! Ikke bare lørdag aften men alle 5 dage.

Søndag formiddag havde vi alle fælles træning med Nagaki-sensei. Det var godt at få sig bevæget og få repeteret - hvor meget der hang fast fra den time…..hmmm….. vi var alle trætte og nogen også meget tørstige;-).

Frokost og farvel-tid.

Tak til Sensei Jan Spatzek og JKS Danmark for en helt igennem lærerig, velorganiseret, hyggelig og sjov sommerlejr. Tak til alle for hyggeligt og sjovt samvær - skønt at vide at jeg ikke nødvendigvis har en skrue løs, men simpelthen bare er blevet smittet med karatefeberen som alle I andre. Også tak til vores ”madmor” for at servere ”rigtig mad ”- de gjorde sig umage på Balle Idræts- og Musikefterskole.

I´ll be back!

Malene Kruse, Hørsholm Karateklub

sommerlejr14sommerlejr15

 

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

obi1 


Dangraduering JKS Summer camp 2015

Ved Dangradueringen på summer camp 2015 bestod følgende: 

  3.Dan  (SANDAN)       
         
jorgen    3.Dan (Sandan)
   Jørgen Wede
   Gilleleje Karate Klub
  brian    3.Dan (Sandan)
   Brian Friis
   Hørsholm Karate Klub
christian    3.Dan (Sandan)
   Christian Dahl Eriksen
   Odder Karate-Do Kai
     
         
  1.Dan  (SHODAN)       
         
kenneth    1.Dan (Shodan)
   Kenneth Hamann
   CSKK
  cille    1.Dan (Shodan)
   Cecilie Synnøve Jørgensen
   Honto Karate-Do
peter     1.Dan (Shodan)
   Peter Lechly
   Hørsholm Karate Klub 
  fran     1.Dan (Shodan)
   Frank Svensson
   Odder Karate-Do Kai 
malte    1.Dan (Shodan)
   Malte Frøling Iversen
   Skanderborg Karate-Do    
  morten    1.Dan (Shodan)
   Morten Rabæk Kjaer
   Odder Karate-Do Kai

 

 tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

sommerlejr14sommerlejr15

JKS SUMMERCAMP 2015

Den årlige JKS summercamp blev afhold fra d. 8 – 12 juli. Igen i år blev summercampen afholdt på Balle musik- og idrætsefterskole, og der var snært omkring 140 deltagere. Instruktørerne på lejreren var sensei Jan Spatzek 7.Dan, sensei Jesper Markvardsen 6.Dan, sensei Kenn Rasmussen 5.Dan og sensei Shinji Nagaki 5.Dan.

Lejreren blev skudt i gang  med uddeling af værelser, en fin velkomsttale og en masse glæde over at se og gense, nye og gamle venner. Da folk var kommet på plads på værelserne, var det ved at være tid til den første træning. Hvert hold havde 2 x 1 times træning om onsdagen, og der blev ivrigt gået til den på alle hold. Torsdag morgen blev, ligesom de efterfølgende morgener,  lagt ud med morgentræning efterfuldt af morgenmad. I løbet af formiddagen havde alle hold halvanden times træning, og igen om eftermiddagen kunne de glade deltagere se frem til endnu sådan en træning. Efterfølgende fik vi alle ”fritid” hvor der blev snakket og hygget rundt i alle lejrerens kroge. Hele fredag blev der givet ekstra gas til de forskellige træningspas, og da vi nåede fredag aften, kunne man så småt begynde at mærke glæden, og spændingen hos nogle af de mange forventningsfulde deltagere, som skulle til graduering om lørdagen.

Så begyndte den længe ventede lørdag.  Morgenen startede ud med åndedrætskata’en Kiho Issho instrueret af Jan sensei. Efter morgenmaden var der formiddagstræning i halvanden time. På mit hold trænede vi blandt andet Jion, hvilket var til stor glæde for mange af os, men især for dem som skulle lave den til graduering om aftenen.  Jeg fornemmede stor glæde over valget af kata, og muligheden for at øve den med Nagaki Sensei lige inden det store øjeblik hvor den skulle vises til graduering.  Efter frokost var der træning for de af os, som ikke skulle til graduering. Vi blev i år delt ud på 4 hold med hver vores instruktør, hvilket var anderledes i forhold til sidste år hvor vi havde fællestræning. Selvom folk så småt var ved at være godt brugte i kroppen, blev der alligevel kæmpet hårdt for at komme helskindet igennem træningen.  Da klokken nærmede sig 16:00 kunne man for alvor mærke spændingen blandt folk. Både hos de deltagere som skulle til graduering, men også hos deres venner og familie som var kommet på besøg for at overvære begivenheden fra sidelinjen.  Da klokken passerede 18:00 kunne vi stolte fejre vores venner og bekendte som havde bestået deres graduering. Heriblandt dem som fik tildelt en (ny) dangrad. 

Om aftnen var humøret meget højt hos store som små på lejreren.  Der blev tændt op i grillen, og for de voksnes vedkommende blev der også åbnet en flaske vin eller et par øl. Vi fik noget super lækkert grillmad, og der var bestemt ikke lagt låg på de overvældende positive følelser over de nye grader i salen. Da vi blev færdige med at spise forsvandt det lidt yngre publikum ned i fælleslokalet, hvor der blev holdt fest. Senere på aftenen fik vi besøg af Nagaki Sensei, som viste nogle nye dansemoves frem, det var et kæmpe hit. Senere kiggede Jan Sensei også ind og deltog i festlighederne.

Søndag morgen var hård for mange. Man var ved at være rigtig godt brugt både fysisk men også mentalt. Den sidste morgentræning blev gennemført, og folk gik i gang med at pakke sammen. Selvom folk var udmattede, var vi dog ikke så trætte at der ikke kunne smiles og pjattes under oprydning og støvsugning. Efter frokost kom øjeblikket hvor det var tid til at sige farvel og tak for denne gang. Der blev uddelt rigtig mange krammere.

Jeg vil gerne personligt have lov til at takke for en helt fantastisk lejr.  Jeg er super glad for at have fået muligheden for at træne under de dygtige instruktører der instruerede på dette års lejr. Jeg har i løbet af  lejreren ikke kun fået trænet, men også fundet ny inspiration og motivation. Selvom en stor del af lejreren indeholder træning, så handler det for mig også meget om det samvær som følger med.  Muligheden for at gense venner på tværs af landet, som man deler glæden ved sporten med. 

Endnu engang tusind tak for en dejlig lejr – jeg håber vi ses igen næste år!

Oss 
Emilie 
Vejle Shotokan Karate-Do
tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kastrup lufthavn

15 spændte karate udøvere mødes kl. 07.15 i Kastrup Lufthavn til fælles afgang mod Tokyo. Stemningen er høj og allerede mens der ventes på afgang er der gang i et par kata og diskussioner om enkelt teknikkers udførelse og anvendelse – tegner til at blive en god tur.

Turen er med SWISS air og går over Zürich til Tokyo.

Vel landet i Tokyo med en hel dag foran os, pga. tidsforskellen, fanger vi toget fra luthavnen ind til Tokyo og nyder lidt mere benplads i toget i stedet for ret begrænset plads på en 12 timers flyvning.

Nedenfor er de deltagerne fra turen der har bidraget med nogle af deres indtryk og oplevelser fra turen – så når der indimellem står ”jeg”, så er det den person der har skrevet netop denne oplevelse ned.

Alle deltagerne havde en god tur med mange oplevelser både på karate fronten og i mødet med Japan og japanerne. Vi håber med denne lille tekst at kunne bidrage til at flere kunne tænke sig at tage en tur afsted og træne i Japan og ikke mindst spise god Sushi.

1

Metroen i Tokyo

Ved første øjekast er forvirringen total i forhold til trafik, fodgængere og metro – der er højhuse og skyskrabere overalt ved Ikebukuro (hvor vi boede), og hvad der føltes som en milliard mennesker.

Og det bliver ikke nemmere af, at fodgængere og cyklister deler pladsen – men jeg bliver nødt til at ignorere tidsforskel/jetlag og allerede nu millioner af indtryk, og bare ”følge med”…

Vi har en tidsplan at overholde, og Jesper Sensei styrer kort og kontant – uddeler billetter, betalingskort til metro, instrukser og finurlige kommentarer – til alle. Han er heldigvis iført jakke, med en meget trafiksikker grøn farve.

Fra Ikebukuro metrostation, lysegrøn linje mod Shinjuku, 2 stop, så ligger Honbu Dojo nede af vejen – lød instruks fra Sensei, mens vi hastede mod vest udgang – I kan se det på kortet… – hva’ for et kort? – nåede jeg lige at tænkte inden min opmærksomhed blev fanget af en brandbil – forbavsende lille, i forhold til verdens største by – og kun et flygtigt blik af en grøn jakke, reddede mig fra, at fare vild.

Kortet var dog medbragt, og gav go’ mening – med farvekoder og instrukser ”in mente” kunne jeg sagtens fare vild – men i metro-toget vistes en åbenbaring: et farvedisplay (ikke berøringsfølsomt) med både kanji & vestlige skrifttegn, som viste alle stationer på linien, samt retning. Dette ledsaget af en damestemme, der på Japansk & Engelsk oplyste nuværende og næste station, samt forskellige forbindelser til andre linjer.

På perronen vistes linjer hvor man skulle stå, før indstigning. Toget holdt præcis ud for disse linjer, og alle ventede pænt til passagererne var steget ud – og kunne nu, uden hindring stige ind i toget – effektivt; er det rette ord.

På trapperne viste pile, hvilken side man skulle op, og i hvilken man skulle gå ned – og på rulletrapperne en uskreven regel: højre side holdtes fri (i Osaka venstre), så travle passagerer kunne komme forbi – alle fulgte reglerne, undtaget nogle få vesterlændinge.

Allerede første dag deltog vi i vores første karate lektion i honbo dojo – Kata Jion var i denne lektion på banen. Rune san blev ved den lejlighed ham der blev trukket, trykket og hevet i for at demonstrere korrekte mellem positioner i udførelsen af kataen.

23 

Mount Fuji

Efter første nattesøvn i Japan skulle søndagen bruges på en heldagsudflugt til Mount Fuji.

Der var meget tidlig afgang fra hotellet for at komme til pick up stedet.

Mount Fuji er Japans højeste bjerg som måler 3776 m over havet og er en aktiv stratovulkan, dog var det sidste udbrud i år 1708.

Både blandt japaner og udenlandske turister er det populært at bestige Fuji-san – ca 20.000 personer bestiger bjerget årligt. Størstedelen af året er bjergets top dækket af sne.

Vores guide var en meget engageret kvinde. Hun holdt i bogstavlig forstand alle vågne, hvis nogen ved et uheld var ved at falde i søvn under den nogle timer lange køretur, så løste hun det ved simpelthen at vække den pågældende.

Hun sørgede virkelig for, vi fik en masse information om Japan og japanere. Alt fra historien om Mount Fuji, og at det hvide, vi oplevede på både højre og venstre side af bussen , da vi kørte op af Mount Fuji , faktisk var sne! 

45

Vi var desværre lidt uheldig med vejret, hvilket betød at station 4 på Mount Fuji blev vores endelige destination på bjerget. Dette resulterede i, at vi havde en rigtig flot udsigt ud over bjerget, men også at selve bjerget var ”begravet” i himlen.

Dog ved vi at vi har været der og følelsen af ​​at have været der er den samme uanset vejret. Og vi var faktisk heldige at komme helt op til station 4, blot 2 timer senere lukkede station 3 og 4 pga kraftigt snefald.

Derefter indtog vi en god frokost på en nærliggende restaurant neden for bjerget, og derefter fortsatte rejsen mod det næste stop for dagen, hvilket indebar en tur med en svævebane op på et nærliggende bjerg med udsigt til Mount Fuji i det fjerne samt en sejltur på en nærliggende sø.

Svævebanen var i hvert fald mindst et par år gammel men det afholdt nu ikke nogen fra at tage med.

Efter en lang dag med masser at se og opleve, og mange timer i bus, landede vi trætte på vores hoteller.

Det var en fantastisk tur, selvom vejret godt kunne have vist sig fra en lidt bedre side ;-)

Akihabara

Også kendt som Akihabara Electric Town, det er et sted fyldt med lys i flere etager elektronik butikker overalt, man små butikker stuvet sammen på utrolig lille plads. I mange af de mindre butikker og stande langs gaderne, kan du finde næsten alt fra værktøj til hjemmet, til sikkerhed, kameraer og julelys.

6

Fleretagers elektronik butikker

Vi bevægede os ind i en af disse gigantiske butikker, og derinde stødte jeg for første gang i mit liv på et Japansk keyboards. Hvis det er en gadget, så kunne den helt sikkert findes på udsalg i en af disse butikker sammen med en billion andre. Det var lidt ærgerligt, at jeg på tidspunkt ikke lige havde ¥1,000,000 på mig, så jeg kunne have købt en ny kameralinse.

Efter at have inspiceret alverdens gear, stoppede vi ved Tokyo Anime Center i UDX Bygningen. Den indeholdte betydeligt mindre end jeg havde forventet fra en bygning med dens navn. Dog var der nogle vellavet/flotte statuer af forskellige anime karakterer.

Den resterende tid blev brugt på at vandre rundt og tjekke overfloden af butikker og underholdnings centre ud. Vi stødte blandt andet på, hvad der syntes at være et forholdsvist stort Dell salgskontor.

Tilbage til Ueno

Efter Akihabara hoppede vi på toget til Ueno. Her gik vi over en bro, fra hvilken man havde en storslået udsigt ud over en række toglinjer der førte ind i terminalen. På mange af disse linje kunne en double-decker opstilling ses. Det gjorde sig gældende, at mange af de større stationer var inddelt i flere lag (ofte med Shinkansen på det øverste niveau) men jeg havde ingen idé om, at der kunne rejses sektioner på så brede stationerne.

På parkingenspladsen der befandt sig ved siden af broen var der nogle interessante ting at kigge på. Det første jeg fik øje på var et missil af en slags som bare stod ude i vejkanten. Endnu en interessant ting var, de meget stylede mini-vans. Senere på turen så jeg en med et nice body kit on it, og jeg tror at mange herhjemme fra ville elske at blive set mens de kørte rundt i en magen til.

Vi skød genvej gemmen Ueno Park, hvor vi fik et bedre kig på et flot springvand.

Ginza

En hurtig ¥ 160 subway ride væk, og vi var i Ginza. Her får vi en af mange stationsrundvisninger på vores vej ud af stationen takket være den grønne jakke og en hale af danskere og en enkelt svensker. Dette skete hver gang vi tog metroen, og mange af de gange vi tog forskellige JR tog. Meget praktisk, da det ind imellem kunne være en udfordring at komme fra stations platform til gade niveau. Det var også den første gang vi oplevede Tokyo Station tæt på myldretiden – sjovt!

På gaden blev vi mødt at Apple Store Ginza Being Ginza, og naturligvis et område pakket med smarte butikker, såsom Tiffany & Co., Harry Winston, Bulgari, og Louis Vutton, blandt andre. Vi gik endda forbi Bentley Continental GT uden for en af ​​butikkerne.

Mens vi er i Ginza, besøgte jeg Tokyu Hands og leder efter chiyogami i almindelighed og ting som dette i specifikke, men der var desværre ingen held denne gang.

En af vores endelige stop her var Ginza Apple Store, en 5-etagers bygning fyldt med Apple stuff. På bagsiden af ​​butikken var der dobbelt glas elevatorer, der automatisk strejfede gulvene på udkig efter folk til transport. Umiddelbart efter jeg har taget et billede, får jeg at vide af en af ​​de lyseblå skjorter, at der ikke må fotograferes i butikken. Det er et interessant butiks layout. Første sal er fuld af en masse forskellige produkter i et helt generelt display / trial-område (svarende til det, du ser på de fleste af de mindre Apple Stores, som vores); Anden sal er der, hvor Genius Bar og annoncer bor; Tredje sal som et teater og bruges til præsentationer og andre arrangementer (såsom levende musik afholdt på mange af de større butikker som Ginza); Fjerde sal var, hvor de fleste af deres tilbehør og software var; og den øverste etage private kursuslokaler, der kunne bookes til forskellige ting.

Et Japansk Karate universitet

Vi havde fået muligheden for at træne med Teikyo Unviersitets karate klub. Det var et imponerende syn som mødte os da vi ankom til deres dojo eller rettere deres 3 etagers hus kun med kampsort i.

78

Stue etagen karate, 1 sal judo og 2.sal kendo udover det er der omklædningsrum, mødelokaler, trofæ skabe osv i bygningen, så intet overladt til tilfældighederne.

Træningen varede 3 timer eller vi håbede på kun 3 timer, ingen ved rigtigt hvor lang tid når de først starter. Der var 4 grupper i dojo’en da vi ankom og en 5 formede sig med os, da vi jo også skulle hænge lidt ud inden træningen startede. Der var meget stille syntes vi, ikke megen sniksnak eller grin. Så startede træningen 30 minutters meget rolig opvarmning, det var rart men så startede kihon træningen og så kom der dug på hjelmen. Alverdens teknikker blev trænet mange gange og lidt til ca. 30 minutter non-stop op og ned af gulvet. Så blevv det tid til opdeling enten så lavede man kata eller kumite. Ca 90% laver kumite derude. Kata træningen foregår med at man selv meget koncentreret træner og så kommer der lidt rettelser fra ens senpai eller Kagawa-shihan. Kumite træningen foregik med en masse pudetræning til at starte med derefter overgik vi til sparring hvor der først var bundne opgaver, hvorefter det blev helt frit.

Efterfølgende var Kagawa-shihan ikke helt tilfreds med vores kombinationer, så puderne kom frem igen og der blev trænet et par tusind kombinationer inden det hele afsluttes med nogle kampe med dommer. 2 elever fik ca. 6-8 kampe i alt efterfølgende viste der kata hold Enpi – meget imponerende må jeg sige. Dog ikke til Kagawa-shihans tilfredshed så de fik lavet adskillige sekvenser en del gange efterfølgende.

Atmosfæren i dojoener meget anspændt med konstant tænding og man føler der er gnister overalt, så meget energi bliver der brugt hele tiden. Men samtidig var de utrolig flinke til at hjælpe os og forklare når vi ikke helt forstod hvad der foregik, så vi avr på ingen måde skydeskiver som nogle nok lidt havde frygtet. Alle universitets eleverne vil på deres udvalgte hold til de årlige universitets mesterskaber for hold som afvikles midt november hvert år. Det er den ultimative ære at være med på dette hold. Men en kæmpe oplevelse at få lov til at være med derude.

Shopping i Tokyo

Shopping i Tokyo er ikke nødvendigvis billigt, men til gengæld er udvalget enormt, hvad enten man er ude efter herremode, damemode, haute couture, street wear eller andet. Med Over 13 millioner indbyggere er der et marked for alt i Tokyo, og som købmand lægger man mærke til mulighederne.

Tokyo lyder præcis som den jungle af trafiklys og menneskestemmer, den er. Som når jeg når til foden af rulletrappen til stationen i shoppeområdet Shibuya, bliver jeg fra højre tilbudt en reklame og fra venstre en pakke lommetørklæder, viklet ind i en reklame eller fem. Trænet manøvrer jeg mig igennem mængden.

Shibuya har de skøreste butikker – Donkey, en skrammelbutik med særere ting, end jeg troede mulige (kunne måske svare til vores Tiger, bare tænk meget større, og meget mere japansk); McDonalds og Kentucky Fried Chicken på stribe, den ene sære tøjbutik efter den anden.

Man kan som dansker nikke lidt genkendende nikkende til Shibuyas H&M. Forskellen er bare, at den her er på 7 etager, og sparker Danmarks H&M temmelig hårdt et vist sted.  Og den er stadig billig. Her slipper man for køerne, er det er helt hjemligt at gå derind.

På de nederste etager findes der små festkjoler, pinke pelsfrakker, og det fortsætter til etager med varer, som vi kender hjemme fra. At få brugt lidt penge derinde virker som en god start på dagen.

Jeg går ud på gaden igen, og følger strømmen af den ene efter den anden pige, alle med farvet hår i farlige, krøllede frisurer, falske øjenvipper og falske negle i 3D (det vil sige, ting og sager er klistret på dem, så man nogen gange må overveje, hvordan de dog går på toilettet). Jeg har hørt at de er tilhængere af GAL-stilen, en super populær tøjstil, der altså kræver disse ovennævnte elementer. Alle sammen er de på vej til deres fælles mekka, Shibuya 109. Og jeg følger med.

Centeret er formet som et sølvfarvet tårn, der nemt skilles ud fra de almindelige butikker omkring. Så snart man træder ind i centeret, bliver man mødt af pulserende japansk disco, og var det ikke for konstante nasale ”Irrashaimase!” – velkommen – ville det blive sin sag at adskille medarbejder fra kunder.

Jeg bevæger mig op i tårnet. Butikkerne indeholder alt fra denim og sportstøj til balkjoler og hårextensions.

Min tur ender med at jeg køber et par dyr solbriller og et ur som vil har kostet mig dobbelt så meget her i Danmark.

9

Osaka

Sidst på turen tager hele holdet afsted med Shinkansen til Osaka, hvor vi mødes af Maeda sensei og hans bror. De samler os op på stationen og kører os hjem til Maeda senseis hus. Vel ankommet til huset bliver vi bænket omkring et stort bord og inden længe bliver deltagerne hentet af lokale familier, som har indvilget i at have 1 eller 2 personer boende i 2 nætter.

Alle får en fantastisk oplevelse ved at blive indlogeret privat og samtidig er der træning hver morgen kl. 8.00 – 10.00

Både første og anden træningsmorgen underviser nogle af deltagerne de lokale ka’er sammen med Maeda sensei – en spændende oplevelse både for de danske og de japanske deltagere. Efter endt træning tilbydes 3-4 stykker at blive undervist i ”kunsten at trække et sværd”. De udstyres med korrekt beklædning og skarpslepne våben, så koncentrationen er i top. Anden dagen er det kendo der tilbydes.

Kendo i Osaka

Der drev en enkelt lille sveddråbe over panden efter at have haft æren af at undervise i den lokale dojo i Osaka. Men hverken sveden eller æren skulle have sin ende her. For lige så snart der var bukket af, blev Rune-san, Oscar-san, Helene-san og Thomas-san tilbudt den ærefulde samt store oplevelse at forsøge os på at udøve kendo. Vi takkede alle sammen ja, selvfølgelig.

Først skulle beklædningen være i orden, så først på med gi’en, hvilket var let og hurtigt klaret da den stadig var på fra karate træningen forinden. Efter gi’en skulle vi have en lille ”klud” på hovedet. Dens formål var at forhindre, at den hjelm, vi skulle have på, ikke irriterede eller skrabede på vores hoveder. Men vi var ikke færdige endnu. Vi manglede en tilføjelse til gi’en, som var knap så let og hurtig, nemlig Bogu’en (rustningen som bæres af kendokæmperne mens de træner/kæmper). Bogu’en var faktisk så svær at få på, at der blev tilkaldt assistance fra den japanske sidelinje.

Efter at have fået den monterbare sauna (Bogu’en) på, skulle vi lære at kæmpe. Og set fra et rent filosofisk synspunkt minder kendo og karate meget om hinanden, da de begge nedstammer fra japanske samurais vej til perfektion af sit håndværk, budo. Dette betød, at kendo’ens mentale indstilling var forholdsvis nem at tune sig ind på.

     Dog lidt sværere blev det, da man rent fysisk gik fra den “tomme hånd” til “sværdets vej”. Lige pludselig var ens egen samt modstanderens rækkevidde meget længere. Denne rækkevidde kom dog med en pris – man havde kun ét våben. Dette var et skift, der lige skulle lidt tilvænning til.

Tilbage i Tokyo

Efter en begivenhedsrig tur i Osaka, gik turen tilbage til Tokyo, men blot for at blive indlogeret på nyt hotel, sove, stå op kl. 04.30, pakke, gå i lobbyen, gå til metroen, tage tog til lufthavnen, hoppe på flyet og sove i 12 timer.

10 

Endnu en fantastisk tur til Japan er gennemført med masser af karate, gamle og nye venner, kultur i lange baner, masser af grin og sjov. Der var flere af deltagerne der var med igen for anden gang og har på fornemmelsen det ikke bliver sidste gang.

Sammenfattet af:

Henrik Christensen

Skrevet af alle deltagerne på turen.

Billeder af Helene Svensson og Frank Mikkelsen

tilbage 

 

 

 

 

 

 



12

BESØG PÅ TEIKYO DAIGAKUIN - ET JAPANSK KARATE UNIVERSITET.

Tirsdag d. 2 april 2015 var dagen, hvor jeg og 15 andre var blevet  inviteret en tur ud til Teikyo Universitet ca. 1 times tog tur vest for Tokyo, af Shihan Masao kagawa, som er den øverste leder, for universitetets karate klub.

Teikyo Dai, som det kaldes i japanske karate kredse, er det mest succesrige karate universitet igennem de sidste 15 år. Som det eneste universitet har det vundet alle 4 hold titler på én gang ved universitets mesterskaberne i 2008 – hold kata for damer og herrer og hold kumite for damer og herrer. En præstation uden sidestykke i japansk karate universitets historie.

Kagawa-shihan havde inviteret undertegnede under et besøg i Belgien i forrige måned til at besøge og træne med de studerende på universitet sammen med den flok karate entusiaster som jeg havde med i Japan. Det er selvfølgelig en stor ære at få lov til at deltage, da det normalt er meget svært at få lov til at træne med derude, men samtidig mindes jeg 1 uges trænings ophold derude i 1995 med 5 timers træning hver dag. Det var langt fra hverdagens hygge i vores hjemlige dojo eller vores honbu dojo i Tokyo.

Vi ankom til universitetet i god tid selvom tidsplanen var blevet fremrykket med 30 min. Kort før afgang – i god tid og godt forberedte… måske…. Vi blev modtaget af 2 elever da vi ankom til den enorme bygning som hedder Teikyo Daigakuin sogo budokan – det er en kæmpe bygning som kun indeholder kampsport – stueetagen er der karate, 1.sal judo og 2.sal kendo. 3 massive store dojo’er. Teikyo Budokan blev åbnet i januar 2013 for at give kampsport på universitet endnu bedre vilkår, og gode vilkår har de så absolut.

Atmosfæren i dojo’en var anspændt da vi kom – der var 4 grupper – 1,2,3 og 4 års elever – sad skarp opdelt i hver sit hjørne og skulede rundt på de dersens udlændinge. Ingen tvivl de tænkte ”hvad er det for nogle tosser som skal træne med os” og de så da absolut heller ikke lettere begejstrede ud da vi klædte om til gi og lavede vores eget hjørne, midt i det hele, hvor vi hang ud.

Udover universitets eleverne trænede der også på denne tirsdag ca. 7 andre som tidligere har været elever på universitet. De såkaldte OB eller OG – og der refereres ikke til Danmarks førende fodboldklub eller South central, LA gangsters, men Old Boys eller Old Girls. Da vi trådte ind i dojo’en lurede enkelte over, at der var nogle med et hvidt bælte på. Men det forholder sig således, at alle starter med et hvidt bælte og efter bestået sortbælte graduering får man et universitets sortbælte, ikke 1-2-3 osv dan, men ”bare” et sort bælte.

Men det kræver at man kan diverse shotokan kata’er, så hvis man som Kayo Someya(all-japan/wkf verdensmester i kumite) kommer fra Goju-ryu, så skal man træne extra kata selvom man bedst kan lide kumite. Så man kan utrolig nemt blive kørt over af en hvid bælte i kumite – kan godt give lidt ar på sjælen til tider.

Klokken præcis 16.00 kom Ayumi Ueksa som er OG og en af de store stjerner på det japanske wkf landshold og fortalte os at træningen startede nu. Så var det virkelighed!!

Sensei Daisuke Watanabe – skulle lede træningen indtil Kagawa shihan kom. Opvarmningen bestod af let løb – først rundt dernæst på langs i dojo’en, så blev det til en masse partner øvelser – både i løb og karate som fx den ene angreb kizamizuki og den anden parere og lavede kontra. Alting foregik utroligt afslappet – en slags ”calm before the storm”- agtig atmosfære. Det vi lavede var afslappet, men der var kiai overalt – alle lavede kiai hele tiden. Det eneste tidspunkt der var ro på var når der blev orienteret om hvad der skulle foregå næste gang. Især 1 års eleverne gjorde alt for at holde gejsten højt.

34Da træningen startede efter ca. 30 minutters opvarmningen var der kihon på programmet. En masse af den endda. 7 rækker stod vi i og først lavede vi sonoba kihon 50 kizamizuki-gyakuzuki – en teknik 1 tælling, dernæst 50 tællinger hvor vi lavede begge teknikker. Så blev det mae-geri også 50 stk af dem med hvert ben. Dernæst ido-kihon(kihon under bevægelse) – 10 skridt fremad , 10 skridt baglæns, 10 skridt frem og 10 skridt baglæns og så pause. Man bliver rigtig nemt grebet af stemningen og giver fuld gas, men det holder ikke alle 30 minutter kan jeg hilse at sige. En gang under kihon træningen fik jeg øjenkontakt med Watanabe-sensei, som jeg kender rigtig godt fra JKS Honbu dojo, og han smilede sit tandløse smil og nikkede bare. Vi lavede rigtig mange forskellige teknikker, men da der endelig blev sagt yame og der var 3 minutters pause havde alle fået den dejlige velkendte postkasserøde ansigtsfarve.

57Efter pausen kunne man vælge om man ville lave kumite eller kata – alle danskere pånær 2 valgte kumite – ingen nævnt(Per Nielsen), ingen glemt. Ikke hver dag man får muligheden for at stå iblandt sådan en flok, så det var på med handskerne og derudaf. Pude træning var første punkt – gyakuzuki og rigtigt mange af dem. 5 pudeholdere og så blev der givet max gas. Efter ca. 10 min blev det til mae-geri, dernæst mawashi-geri. Så kom Kagawa-shihan og pludselig var der helt ro igen i et øjeblik inden træningen fortsatte.

Så skulle der kæmpes kumite – 2 minutters kampe – man skiftedes til at angribe 1 min hvor den anden parerede eller lavede kontra. Efter 10 kampe blev det til jiyu-kumite og en helt stak af de kampe også. Det var en sand fornøjelse når man havde pause at kigge på hvad der skete på måtten. Der er nogen der havde øvet sig kan man vist sige på den pæne måde.

Kagawa-shihan gik rundt overalt og kom med korrektioner til folk, ikke bare mere hiki-te, men tog virkelig folk til side og snakkede hvordan de gjorde tingene bedre så det virkelig forstod det. Da den frie kumite sluttede var Kagawa-shihan ikke helt tilfreds med folks kombinationer, så puderne blev hevet frem igen og nu skulle der trænes kombinationer på puderne og hvilket festfyrværkeri nogle af dem hev frem når der var frit valg fra alle hylder. Det brugte vi ca. 40 min på inden der skulle kæmpes kampe til sidst med dommer på. Der stod en lille flok danskere som beholdt handskerne på i tilfælde af man fik lov til at prøve og kæmpe med nogle af dem, men da vi så niveauet, så var der nok ikke nogen som blev rigtigt kede af de ikke fik chancen. Til allersidst demonstrerede deres kata hold Enpi og hvilket syn. Som forhåbentlig billederne viser så var det rigtig meget samtidigt og alligevel ikke til Kagawa-shihans store tilfredshed – meget imponerende!!!

Efter endt træning havde Kagawa-shihan sørget for at 4 af 4.års eleverne tog os med på en gåtur ned til stationen, hvor der var en speciel sti, hvor de lokale kirsebær træer lige var sprunget ud. En fornøjelse at se dem med en cola zero i hånden og 3 timers træning i kroppen.

En fantastisk oplevelse!!!

Tekst: Jesper Markvardsen

Foto: Helene Svensson og Frank Mikkelsen

1011

 

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

87

KATA-STÆVNE I SYDSVERIGE

Søndag den 19. april havde Hørshom Karate Klub 6 juniorer med ved JKS SydSveriges katastævne i Älmhult. Holdet bestod af Andreas, Alexander, Laura, Elisabeth, Gustav & William. Der var både erfarne stævnedeltagere, mindre erfarne og for en enkelt var dette det første stævne. Alle var meget spændte og tændte over at skulle stille op til stævne i udlandet (!). De 6 juniorer fra Hørsholm fik følgeskab af Andreas fra Taifu, Frederiksværk samt Thor og Thomas fra CSKK, Charlottenlund. 

Stævnet blev gennemført efter aldersopdelt pool system, hvor alle mødte alle i sin pulje, så alle kæmperne var garanteret flere kampe. Der var pokaler til puljevinderne, en tur på ‘podiet’ til nr. 1, 2 og 3 og alle i puljerne blev kaldt frem og fik medaljer, ved medaljeoverrækkelsen til som lukkede stævnet.

Konkurrencerne blev afviklet effektivt og med henblik på at give børnene nogle gode stævneoplevelser. Det betød bl.a., at lavede man fejl, fik man chancen for at lave sin kata igen. Efter at have rystet de indledende konkurrencenerver af sig, fik Hørsholms juniorer vist gode takter og leverede mange gode kataer. Alle fik vundet en eller flere af deres puljekampe.

Alle de danske deltagere viste gode takter, etikette og fightervilje. Alle var de gode til at hjælpe, støtte og bakke hinanden op – styrke holdånden og skabe gode oplevelser. Der var buk, skulderklap og high-fives til både venner og modstandere efter kampene.

Efter en god dag med mange kataer, kunne Hørsholms juniorer rejse glade og trætte hjem med to puljevinder pokaler, tre anden pladser og medaljer til alle. Tak til alle juniorerne, som gjorde det rigtigt godt, og til de medrejsende forældre og søskende for at bakke op om børnene.

Tekst og billeder: Peter Leschly, hørsholm Karate Klub

tilbage 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMGP4461 imp1

WEEKENDEN 13. – 15. FEBRUAR

Så blev det vinter ferie og tid til træning. I weekenden den 13-15 februar tog min sensei og jeg til træningslejr i Stockholm med Sensei Saori okamoto 3.dan JKS.Okamoto-sensei som har vundet guld medaljer til JKS VM og JKS All-Japan i kata har en fantastisk teknik og er en dygtig instruktør som jeg havde set meget frem til at træne med.

Fredag eftermiddag startede for mig hvor jeg og en anden fik én privat time i kata’en unsu – noget af en oplevelse at stå der med hende næsten helt alene. Efterfølgende var der fælles træning om aftenen for alle, hvor vi trænede forskellige hofte rotationer, forskellige stillinger og kata’en Junro shodan.

Om lørdagen havde vi 3 trænings pas – et fælles for alle og 2 hvor vi var delt og i farvede bælter og brun/sort bælter.>Næste time blev der trænet kumite tekniker med fokus diverse former for cirkelspark, oi-komi og afsluttende katabassai-dai.

I den sidste time den dag underviste Sensei Görgen Sökare 7.dan JKS brun/sortbælter – vi startede roligt ud med gyakuzuki og derfra blev der hele tiden fyldt lidt flere gyakuzuki og diverse former for sabaki på. Så vi efter 60 minutter havde en ret komplex øvelser med bevægelse i alle retninger. Rigtig spændende og anderledes.Om aften lærte vi Okamoto-sensei engelsk og vi lærte nogen nye japanske ord.

Søndagens træning var fokuseret på kata gangaku
Og tilsidst viste Okamoto-sensei kataen - se den her
Så slut på en god weekend med massere af god træning og sjove historier.

Oss,

Oscar Friis
Hørsholm Karate Klub

tilbage

 

 

 

 

 




licenskursus

JKS LICENSKURSUS, 23. – 25. JANUAR 

I weekenden den 23 – 25. januar 2015, afholdte JKS Danmark licens kursus, alle JKS Danmarks klub instruktører var inviteret til at deltage, JKS Danmarks tekniske udvalg (TU) kunne med glæde konstatere at stort set alle klubber valgt at deltage.

Formålet med kurset var at skabe et overblik over instruktør kapaciteten inden for JKS Danmark. Derfor var oplægget ikke at de fremmødte skulle erhverve sig et nyt, eller højere licens inden for deres virke som instruktør eller gradueringsberettigelse, men at få hver enkelt indplaceret på netop det niveau de passer til.

Selve kurset var planlagt til at løbe af staben fra fredag den 23. kl. 18.30 og blev afholdt hos NKA i Fredensborg, hvor Steen Sensei velvilligt havde udlånt deres lokaler til formålet(en stor tak til Steen Sensei). Fredagen startede med introduktion til weekendens indhold samt formålet med kurset. Deltagerne blev her præsenteret for en tidsplan over weekendens aktiviteter. Der skulle både trænes Kihon,Kata og Kumite, og deltagerne skulle igennem såvel både teoretiske som praktiske prøver, omhandlende deres kunnen indenfor instruktion og graduerings bedømmelser. De skulle alle deltage ved en graduerings session for kyu grader, samt demonstrere deres færdigheder som instruktør.

TU var fredag/lørdag repræsenteret af Sensei Jan Spatzek, Sensei Jesper Markvardsen og Sensei Kenn Rasmussen, selve undervisningen var delt op mellem Jesper Sensei og Kenn Sensei.

Efter introduktionen blev hele holdet undervist i Kata Jitte af Kenn Sensei. Her blev der lagt vægt på vigtigheden af at man som instruktør er meget omhyggelig med sin egen måde at udføre de enkelte teknikker på i forhold til hvad man forklarede sine egne elever. Her efter blev deltagerne delt op i hold, baseret på hvilken licens niveau de havde tilmeldt sig selv på, hvilket resulterede i to hold. Det ene med deltagere med licens D og op og det andet med deltagere med licens E og ned.

Jesper Sensei underviste D licens i Kata Gankaku og Kenn Sensei underviste E licens i Kata Tekki Nidan, dagen sluttede kl. 21.

Lørdagen startede med en teoriprøve bestående af 71 spørgsmål. Prøven var udformet med henholdsvis 55 multipel-choice spørgsmål og 16 skriftlige spørgsmål omhandlende instruktion og graduering, hvilket gav en fornøjelig start på dagen; specielt de skriftlige spørgsmål gav nogle alternative svar.
Efter frokostpausen fortsatte dagen med en times undervisning i ben stillinger ved Kenn Sensei, hvor efter de igen blev delt op i to hold. Her var det så Kenn Sensei der underviste D licens holdet i Kata Kasshu og Jesper Sensei der underviste E licens holdet i Kata Junro Godan. Dagen blev træningsmæssigt afsluttet med en times Kumite under ledelse af Jesper Sensei.
Efter en lang træningsdag var der arrangeret fællesspisning(igen en stor tak til Steen Sensei).

18

Søndag var afsat til prøver. Som eksaminatorer var indkaldt det meste af TU (Sensei Jan Spatzek, Sensei Jesper Markvardsen, Sensei Kenn Rasmussen, Sensei Mick Sandstrøm, Sensei Henrik Christensen) samt Sensei Steen Mundus. Vi startede med graduering prøve, her havde vi fået hjælp af elever fra Fredensborg, Gilleleje, Charlottenlund og Hørsholm, (en stor tak til dem for deres indsats).
Her skulle de deltagere som i forvejen var gradueringsberettiget, vurdere eleverne i forhold til om de kunne bestå det fremviste pensum. Efter frokost var det så deres egen tur til at fremvise deres evner indenfor Kihon,Kata og Kumite.
Resultatet af weekendens anstrengelser er blevet tilsendt hver enkelt deltager.
Fra JKS Danmarks teknisk udvalgt skal der lyde en stor tak for alles indsats i løbet af weekenden.

Se billeder fra kurset her.


Tilbage