Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
SayOSS 2014


Vi har samlet alle nyhederbreve / - artikler fra 2014 her!

 

JKS Europamesterskab 2014

             

Seminar m. Iian Abernethy

japan 1   japan 1
Skrevet af: En far til en landsholdskæmper.   Skrevet af: Michael Lund - Hvide Sande Karate Klub
     

Nye JKS Dangrader

 

Invitation JKS Autumn camp 2014

japan 1   japan 1
Skrevet af: Webmaster.   Skrevet af: Webmaster.
     

Dublin - I'll be back

 

JKS Summer camp 2014

japan 1   japan 1
Skrevet af: Kenneth Hamann - CSKK   Skrevet af: Simone Jantzen - Struer Karate Klub
     

Besøg af en verdensmester

 

Træningsweekend i Sverige

japan 1   japan 1
Skrevet af: Simone Jantzen - Struer Karate Klub   Skrevet af: Anna M. Andersen - Struer Karate Klub
     

Okamoto Sensei 3.Dan JKS

 

5 klubbers stævne

weekend sweden   japan 1
Skrevet af: Webmaster.   Skrevet af: Webmaster. 
     

Kata weekend i Hørsholm

 

JKS Gradueringspensum (børn 4 - 6 år)

japan 1   japan 1
  Skrevet af: Webmaster.
     

Invitation til camp og competition

 

Nyt medlem af Teknisk Udvalg

japan 1   japan 1
Skrevet af: Webmaster.   Skrevet af: Webmaster.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

43

JKS European Championship 2014 i Danmark blev en succes.

Skrevet af: En far til en landsholdskæmper fra CSKK.

Denne artikel er skrevet som en hyldest til alle de frivillige kræfter i JKS Danmark og deltagerne på det danske JKS landshold ved det netop afviklet.

Europamesterskab.
JKS European Championship 2014 blev en realitet på grund af mange frivilliges investering af utallige timer efter en normal arbejdsdag eller i weekenderne og en utrættelig arbejdsindsats. 40 modige og dygtige karatekæmpere repræsenterede JKS Danmark og Dannebrog ved Europamesterskabet på ærefuldvis, der kun kan tjene som inspiration for alle nuværende og fremtidige karateudøvere.

Møde med en karatemester inden Europamesterskabet.
Før selve afviklingen af Europamesterskabet havde JKS Danmark inviteret til dommereksamen, dan graduering og seminar med Kagawa Shihan (8. dan), som blev gennemført i løbet af fredagen. 
Til sort bælte træningen med Kagawa deltog mere end 100 JKS karateudøvere, hvilket gør begivenheden til en af de største træningssamlinger for sort bælter i Europa. På trods af sine snart 60 år formår Kagawa stadigvæk at præstere en superb sparketeknik, hurtige og spændstige bevægelser og meget præcise kihon, som ganske enkelt gør hans træning til en guldgrube. Og guldgruben er ikke opstået ved en tilfældighed, hvilket også bliver tydeligt ved at kigge nærmere på Kagawa’s bedrifter, som ganske enkelt spænder imponerende bredt. Således viser Kagawa’s CV alt fra guldmedaljer i kata og kumite ved både WM og de japanske mesterskaber til jobbet som landstræner for det japanske karate landshold. Desuden har Kagawa i dag den betydningsfulde titel som ”World Technical Director of the Japan Karate Shotorenmei (JKS).” Deltagerne ved træningen med Kagawa var tydeligvis fulde af respekt og beundring overfor den karatelegende, som netop var i færd med at instruere dem i perfektionen bagved forskellige de teknikker.

JKS Danmark var arrangør af Europamesterskabet.
JKS Danmark havde på imponerende vis samlet mere end 100 frivillige, som bidrog med en arbejdsindsats både før, under og efter Europamesterskabet. Derfor kunne Danmark byde mere end 300 kæmpere fra 17 nationer velkommen i Kildeskovs-hallen i Gentofte for at konkurrere i kata, kumite, kørestols-kata, team kata og team kumite, som blev afviklet fra lørdag den 13. til søndag den 14. september. Europamesterskabet var specielt i den forstand, at det er første gang nogensinde, at der var kørestolskarate på programmet ved et JKS Europamesterskab.
Traditionen tro konkurrerede deltagerne ved EM i aldersbaserede kategorier for børn og unge i alderen 10 til 17 år, senior fra 18 til 39 år og endelige veteraner, som starter ved 40 års alderen. Desuden var konkurrencen opdelt i de to køn – mand og kvinde. Det var en forudsætning for at deltage i konkurrencen, at deltageren minimum havde - det første brunebælte af tre - opnået 3 kyu.
Europamesterskabet blev vidne til en fantastisk atmosfære med praktisk talt alle tilskuerpladser besat, en god sportsånd blandt konkurrenterne, en fantastisk indsats af coaches og vandbærer og ikke mindste officials, stævneledelse og dommere, som skabte rammerne for en effektiv afvikling af mesterskabet.

Europamesterskabskonkurrencen.
Europamesterskabet havde 42 konkurrencer fordelt på de forskellige discipliner. Rusland, England og Skotland havde en imponerede medaljehøst ved Europamesterskabet.
Tabel: Medaljer fordelt på udvalgte nationer og ædelmetal
Placering Land     Guld Sølv Bronze
1           Skotland 8    10   5
2           England  8     1    9
3           Rusland  7    13    6
4           Ukraine   6    7     6
5           Danmark 3     2   14

JKS Danmark formåede at hjemtage i alt 19 medajler, hvilket gør konkurrencen til en stor sportslig succes for det danske hold. Danmark indtager 5. plads på medalje ranglisten med 3 guld, 2 sølv og 14 bronze medaljer.

Den kvindelige karatekæmper Ashley Scott fra England fremstod efter konkurrencen som særligt beundringsværdige. Dette blev også belønnet med kåringen til ”best fighter”. Ashley vandt guld i kumite om lørdagen i senior kvinder kategorien og brækkede næsen i finalen. Efter et besøg på Gentofte Hospital besluttede Ashley sig dog for ikke at få ”fixet” næsen, da hun ønskede at stille op i team kumite for England om søndagen, hvilket resulterede i endnu en guldmedalje.

Europamesterskabet blev afsluttet med en ny event – nemlig en fest på Skovridderkroen i Charlottenlund, hvis forrygende placering ved Øresund, en buffet og højt humør satte punktum for en begivenhedsrig og mindeværdig uge for JKS Danmark og alle omkring organisationen. De umiddelbare tilbagemeldinger fra de deltagende nationer til den danske delegation om afviklingen af Europamesterskabet har da også været yderst positive og anerkende. Desuden er der også indløbet mail fra JKS hovedkontoret i Tokyo, som anerkender hele Europamesterskab arrangementet, som en stor succes.

En hyldest til alle aktørerne.
Set fra en udefrakommendes - ikke karate praktiserende - perspektiv er kun på sin plads at takke alle sponsorer, frivillige medlemmer, støtter til JKS, coaches, officials og karatekæmpere i JKS for jeres indstilling, indsats og resultater. Summen af jeres bedrifter gavner ikke kun JKS fællesskabet, men viser også Danmarks evner og kvaliteter overfor omverdenen. Mest af alt illustrerer JKS Europamesterskabet de ufattelige kræfter, der gemmer sig i forenings-Danmark. Disse frivillige ressourcer bidrager ganske enkelt til at gøre Danmark til et mere attraktivt sted at bo, arbejde, dyrke sport og ikke mindst at leve.

I gør mig stolt. Giv jer selv lov til at være stolte!

se masser af billeder her:
https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.947162725297716&type=1

https://www.facebook.com/jkseuropeanchampionship2014/photos_stream

https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.10152730616565429&type=1

https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.10152735138025429&type=1

https://www.facebook.com/media/set/?set=a.737903456246258.1073741831.571070656262873&type=3

https://www.facebook.com/media/set/?set=a.647288338641104.1073741829.571070656262873&type=3

https://www.facebook.com/media/set/?set=a.739098069460130.1073741833.571070656262873&type=3

 

 
 
 
 
 
 
 
 

1

Iain Abernethy seminar, 15. – 16. November 2014

Weekendens seminar med sensei Iain Abernethy er mit 5. I rækken. Siden jeg første gang deltog i et seminar med sensei Vince Morris har min interesse for realistisk bunkai været vakt og givet mig et helt nyt syn på kata og kataens plads i karaten. Mit første møde med Iain Abernethy forøgede bare min interesse for kata og den indbyggede bunkai.

I stedet for en minutiøs gennemgang af seminaret vil jeg bruge en del af spaltepladsen på at fortælle lidt om, hvad det er der gør Iain Abernethy så speciel og hvorfor du skal prøve at træne med ham og hvorfor du IKKE skal.

Seminaret

På dette års seminar var emnet kataen Gojushiho Sho (Gojushiho Dai i SKIF regi) og en af de mere avancerede kata i Shotokan kataloget.

Det var dog ikke påkrævet at man skulle kunne denne kata for at deltage, men det gjorde det da bestemt heller ikke sværere at være med når man kendte den på forhånd. Vi var tre mand fra Hvide Sande Karateklub der deltog, Henning Schröder, Tommy Søndergaard og undertegnede og vi havde brugt et par aftener på at gå kataen igennem, så vi i hvert fald havde et overfladisk kendskab til hvad vi skulle lære.

Efter en hurtig indbukning gik vi i gang med hvad karatekaer, der har trænet med sensei Jan Spatzek kender som ”blok højre” og ”blok venstre”, altså en sekvens hvor man med begge hænder flytter og afleder slag mod hovedet.

Da vi havde trænet denne sekvens i ca 10 minutter gik vi uden videre omsvøb i gang med at træne bunkai med udgangspunkt i et typisk angreb med et slag mod hovedet. Jeg vil ikke trætte med at gennemgå de enkelte teknikker, men overordnet har Gojushiho et tema omkring hovedvrid og kast/nedtagninger både før og efter en afgørende teknik.

Resten af lørdagen gik med at lære alle teknikkerne i kataen og søndagen brugte vi på at lære de samme teknikker, men nu i en sekvens, hvor ens makker hele tiden startede med et slag mod hovedet og alle reaktioner startede med ”blok højre” eller ”blok venstre”, hvorefter man anvendte et af kataens sekvenser.

2
Iains koncept

Jeg har talt med enkelte karatekaer, som udtrykt den opfattelse at Iain Abernethy´s karate er urealistisk og det må jeg nok sige er en ting jeg aldrig selv ville tænke i den sammenhæng J

På seminarer underviser Iain mere i koncepter end hans egen metode. Det betyder at Iain prøver at vise os så meget af hvad bunkai-jutsu indeholder (slag, spark, låse, kast, stranguleringer, etc) i modsætning til en metodisk fremgang, hvor vi bliver undervist i f.eks. slagkraft, kasteteknik eller lignende over en længere periode. Hvis man det første seminar med Iain Abernethy man deltager i omhandler en gennemgang af Gankaku/Chinto vil det selvfølgelig virke underligt at se de forskellige avancerede holdegreb m.v. (hint: det er DERFOR det er en avanceret kata ;-))

To grundlæggende koncepter er blevet slået fast mange gange under hans seminarer:

Karate i sin originale form var civilt forsvar mod ”bøller og banditter” (villains and ruffians) og formålet med karate var at kunne forsvare sig selv mod disse.

I en skarp selvforsvars situation er der et formål – at slå modstanderen bevidstløs inden han kan gøre skade på dig. Eller sagt på en anden måde, så er håndteknikker med masser af power og præcision det bedste redskab. Alle andre teknikker er redskaber man kan anvende til at vende situationen så det bliver muligt at sætte det afgørende stød ind.

Iain Abernethy

Iain er fra Wado-Ryu stilen og har trænet siden han var barn. Iain har suppleret karate med træning i bl.a. judo og andre stilarter. Han er i dag en af hovedinstruktørerne i British Combat Association sammen med en række kendte folk fra andre stilarter inkl. Geoff Thompson og Peter Consterdine.

Iain er en meget ydmyg person, der ved utroligt meget om den originale karate fra Okinawa. Han har et utroligt stort kendskab til kata både i bredden (de forskellige stilarter) og i dybden (bunkai/oyo).

Hvis du er interesseret i at lære karate som effektivt selvforsvar, så er Iain Abernethy seminarer et godt sted at supplere den karate du allerede træner, men et godt forhold til sin stilarts kata er et must.

Jeg vil i hvert fald være at finde der, hver gang jeg har mulighed for det.

Oss
Michael Lund
4. Dan JKS
Hvide Sande Karateklub

3  4 

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Efter Re-examinering i november og december kan JKS Danmark nu sige tillykke til:

4. DAN
YONDAN     
Henrik Lorentsen      Gilleleje Karate klub
4. DAN
YONDAN
Jan Th. Eriksen Odder Shotokan Karate-Do Kai
4. DAN
YONDAN
Anders Jensen Honto Karate-Do (Kolding)
2. DAN
NIDAN
Per Nielsen Skanderborg Shotokan Karate-Do
  1. DAN
SHODAN 
Frank Mikkelsen  Skanderborg Shotokan Karate-Do 

 

Resultat Dangradueringen JKS summercamp 2014

1.Dan (SHODAN)
Katja Lorentsen (Gilleleje Karate Klub)
Ludvig Elling (Gilleleje Karate Klub)
Jonas Skjøth (Honto Karate-Do (Kolding))
Thea Rikka Rasmussen (Odder Shotokan Karate-Do)
Tonny Ejnar Rasmussen (Skanderborg Shotokan Karate-Do)


Tillykke

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Dublin. - I'll be back.

dublin3

Koooommm Såååå!!
Vi brøler allesammen af vores lungers fulde kraft. Jeg føler nærmest, at taget er ved at lette i den idrætshal, jeg befinder mig i. På den ene side af tatamien, står der ti kæmpere fra Irland. På den anden side står der ti kæmpere fra Danmark. Modstander

over for modstander. Mano a mano. Braveheart style.

Jeg er I Swords, Dublin.Til JKS Ireland Closed National Championship. I alt er vi ca. 30 kæmpere fra Danmark, der er rejst herover for at deltage. Plus en del danske supporters. Dette er stævnets afsluttende landskamp. Et perfekt punktum efter dagens mange kampe. Vi har vundet et hav af medaljer i dag. I alt 25 af slagsen - heraf af 10 guld. Men nu gælder det vigtigste: Irland mod Danmark. 

Det irske publikum har samlet sig I den ene ende af salen - bag de irske kæmpere. Alle danskerne står I den anden. Stemningen er intens. De første kæmpere går ind. Helene Svenson fra os. Jenifer O’Keeffe fra dem. Teknisk set er Helene ganske vist svensker. Men hun rejser med os. Træner med os. I dag er det dér med Sverige en mindre detalje, der er til at overse. I dag er Helene 100% dansker.

Det bliver en tæt kamp. Og hård – uden at kæmperne mister hverken kontrol eller temperament af den grund. Men dommerne kan mærke, at meget er på spil. Publikum er lige så tændte som kæmperne – og ingen point bliver givet på en scoring, der bare er det mindste tvivlsom. Det bliver en kamp, der sætter standarden for de efterfølgende ni kampe.

dublin1Bag os ligger der lige nu to dage med intens træning op til stævnet. Hård og yderst inspirerende, kompetent undervisning af såvel chefinstruktør for JKS Ireland, Sensei Dermot O’Keeffe, 6. dan samt Sensei Shinji Nagaki 5.dan. Al træningen er foregået i Hokubu Dojo – beliggende I gåafstand fra de to hyggelige hoteller i Swords, vi har været indlogeret på: The Travel Lodge og Glenshandan Lodge.

Det har mildt sagt været lærerige dage. Den joviale, evigt jokende Dermot Sensei har bl.a. taget os kyndigt gennem Jion og Jitte – og trænet os I kumité-teknikker med fokus på hastighed, “body power” og modangreb. Og den altid smilende Nagaki Sensei har undervist os i bl.a. Kanku Dai, trænet os i basic kihon og terpet lettere avancerede (i hvert fald for mig) kumite-teknikker med fokus på gya suki-kombinationer opfulgt af nedtagninger.

Men dagene har faktisk budt på meget mere end dét. De har været fyldt med god mad og hyggeligt samvær. Med karate-røverhistorier og ægte irsk gæstfrihed. Med Kiho Isho i morgensolen på hotellet gårdsplads og slentreture I selskab med JKS karate-ka’er gennem den lille middelalderby (spektakulært iført gi og JKS træningsdragter). Vi har nydt Guinnes i den irske sommersol, været på pub og fået pulled pork burgere samt shoppet I den lokale Mall. Vi har indtaget Full Irish Breakfeast med pancakes, baked beans, eggs, pudding og pølser. Og under det hele har vi snakket om, diskuteret, delt og vendt betragtninger om karate, træning, kata, kumite og kihon.

Helene Svenson kæmper bravt. Men det gør Jenifer O’Keeffe også. Ingen af dem viger. Begge er meget offensive – men scoringerne lader vente på sig. Irerne hepper højlydt på deres kæmper. Vi danskere er i undertal – men vi gør vores vores bedste for overdøve irerne.Helene taber. Stemningen intensiveres, og er på sit højeste, da irernes bedste kæmper bliver send ind mod vores Casper Lech. Ireren er klar favorit. Han har tidligere på dagen vundet guld i kumite og er lynhurtig. Hans tidligere kampe har han klaret på rekordtid. HAJIME! Dommerens signal får ireren til at springe frem med en kisami. Casper parerer kyndigt, finter en ashi barai og smækker i samme bevægelse en ura mawashi geri ind på kæben af irenen. IPPON! Danskerne brøler af begejstring. Irerne brøler af fortrydelse.
dublin2Men alt godt har sin ende. I sidste instans er det irerne, der ender mad at trække af med sejren.De får seks sejre mod vores fire. Pokalen er deres.

Og vi danskere trøster os selv smilende med, at det nok er helt ok. Vi er jo trods alt gæster ved deres stævne og har allerede berøvet dem for 25 medaljer.

Stævnet er slut. Men turen skal naturligvis sluttes af med manér: Med fælles spisning, fest, sang og dans på en af de gode lokale pubber. Og endda i selskab med mange af den irske kæmpere fra stævnet. Det bliver en aften af de svært mindeværdige.

Dublin. Jeg kommer helt sikkert tilbage til næste år.

Kenneth Hamann, Charlottenlund Shotokan Karate Klub

se billeder her:https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.666982200051801&type=1

 tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

JKS SOMMERLEJR 2014  

JKS sommerlejeren blev i år holdt på Balle musik- og idrætsefterskole. 
Som instruktører for de 170 deltagere havde vi Sensei Jan Spatzek, Sensei Jesper Markvardsen, Sensei Kenta Kai og Sensei Saori Okamoto. Børnene havde også fornøjelsen af træning under Sensei Mick Sandstrøm. 
Der var ikke noget, som ikke blev trænet på lejren, og jeg er sikker på at alle kom hjem med en masse nyt i rygsækken. Trods varmen, ømme muskler og gennemblødte gi’er, så jeg frem til alle træningerne og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Sensei Michael Lund og Sensei Jean Sørensen, tilbød ekstratræning to af aftenerne. Michael Lund underviste torsdag aften i gulvkamp og clinch, hvor fokus var på de situationer vi ikke arbejder så meget med under normal karatetræning. Fredag aften underviste Jean Sørensen i Bunkai, og undervisningen bestod af forskellige udpluk fra de forskellige Heian Kata’s.
Jeg havde dog ikke mulighed for at deltage i disse ekstratræninger, da der samtidig i den anden hal, var kumite-bruttolandsholdstræning, under Sensei Kurt Rasmussen, hvor vi hovedsageligt fokuserede på afstand, timing og speed. Også kaldet ATS som nu er blevet vores nye mantra.

2

Lørdag var der som sædvangligt graduering. I den ene hal, foregik alle kyu-gradueringerne og dan-gradueringerne foregik i den anden hal. Det var nogle meget spændende og vellykkede gradueringer. Der var mange tilskuere til dan-gradueringerne, og stemningen var spændt men god. 
På denne lejr fik Anders Senseis klub, Honto, deres første sortbælte, nemlig Jonas Skjøth.

Udover den lærerige og hårde træning, er det sociale også en stor del af sommerlejeren. Bl.a. spillede vi ofte volleyball med Kai Sensei, hvilket var utroligt morsomt. Vi var en stor gruppe, som i pauserne mellem træningerne ofte spillede bordfodbold eller kort, kørte en tur i brugsen efter slik og vi var ikke altid sikre på om mavemusklerne var ømme pga. træning eller latter. Trampolinerne, pomfritgraven og de meget bløde madrasser tog utrolig meget af vores tid den første aften, inden den del af hallen desværre blev afspærret.

3    5

Lørdag aften efter gradueringen skulle der grilles og fejres. Kai Sensei rykkede hurtigt ned til alle os unge mennesker da vi havde spist, og vi havde det virkelig morsomt. Vi snakkede, grinede og hørte musik. Det var dog ikke med succes at vi lærte ham at sige ”rød grød med fløde” men vi havde det fantastisk. Da vi på et tidspunkt var trætte af at sidde ned, skulle vi selvfølgelig spille volleyball. Det var måske ikke den mest seriøse volleyballkamp, men nok den sjoveste.

Da vi efter en hård morgentræning med Okamoto Sensei søndag morgen, spiste frokost, begyndte de første så småt at vende hjemad. Vi var kommet til det sørgeligste punkt på programmet, men også det punkt hvor vi kunne kigge tilbage på en dejlig lejr, og blive enige om, at dette nok var den bedste sommerlejr hidtil.
Efter de mange farvelknus, blev der utroligt stille og det virker altid utroligt tomt at komme hjem igen efter at have tilbragt 5 dage sammen med hele JKS-familien. 
Tak for super træning, mange grin og smil – jeg glæder mig allerede til næste år!

Oss Simone Jantzen
Struer karate Klub JKS

 

tilbage

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1

Torsdag den 22. Maj havde Struer Karateklub fornøjelsen af at kunne tilbyde alle medlemmerne træning under Sensei Saori Okamoto som er verdensmester i kata inden for JKS.

Marc og Simone Senpai’s to børnehold fik til at starte med en times træning med Okamoto Sensei. Der blev gennemgået basisteknikker på en sjov og anderledes måde, og selvom Okamoto næsten kun talte japansk formåede hun at kommunikere fantastisk med børnene. Med smil, grin og tommelfingrene opad nærmede træningen sig slutningen, hvor der blev trænet heian shodan og en hurtig gennemgang af heian nidan nåede vi lige. Okamoto Sensei lærte også noget dansk, og sluttede træningen med at sige til børnene at de havde gjort det ”godt”.

Børnene sagde bagefter at det havde været en rigtig sjov træning, og de skyndte sig at få fat i en sprittus så Sensei Okamoto kunne skrive på deres bælter og gier.
2

Til sidst blev det voksenholdets tur, og da jeg havde fået lokket de fleste af kvinderne fra mit kvindehold med, og hvidesande karate klub var kommet på besøg, endte vi op med at være en kæmpe flok!

Vi startede i en kiba dachi hvor vi på én tælling hurtigt efter hinanden skulle lave age-uke, soto-uke, uchi-uke og gedan-barai med samme arm. Der var mange der fik sved på panden!

Derefter gennemgik vi basisteknikker, med fokus på afsæt.

Efter Okamoto Sensei havde sagt ”En-gang-til” rigtig mange gange, gik vi videre til Jion. Dem som ikke kunne kata’en måtte følge med så godt de kunne, de synes det var svært at følge med, dog sjovt at prøve noget nyt.
3

Den sidste halve time, da det kun var brun og sort, gennemgik vi Junro Nidan – stadig med fokus på afsæt.

Alle gik fra træning den aften med nyt input, inspiration (især fra Okamoto’s rigtig flotte udførelse af de forskellige teknikker) og noget de kunne arbejdere videre på næste træning.  Mange af os højtgraduerede, blev endnu engang mindet på, at man aldrig bliver færdig med at lære!

Mange tak for en lærerig og hyggelig aften!

Oss Simone
Struer karate Klub JKS

 

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træningsweekend, Hyltebruk, Sverige 14-16. Marts 2014

sv1Tiden var inde: Det var fredag formiddag og jeg stod forventningsfyldt klar i Herning. Om et øjeblik skulle jeg skulle samles op af Michael Lund sensei, så jeg kunne komme på karate-udflugt i Hyltebruk, Sverige. Foran os havde vi en køretur på ca. 6 timer, undervejs stødte folk fra Vejle og Skanderborg til. Til begivenheden havde vi nemlig etableret en stærk “Jyde Junta” på tværs af klubberne fra Jylland. 
I Sverige ankom vi til en stor, lækker lejlighed i Hyltebruk - den skulle hurtigt vise sig at være en hyggelig base tæt på Örnahallen, hvor vi skulle træne. Efter en hurtig udpakning kørte vi fluks til hallen for at sige hej til alle de “gamle kendinge” inden aftenens træning. 

Vi (farvede og brun-bælter) fik derefter en times undervisning af Jesper Markvardsen sensei (6. Dan). Jeg kender turen, efter at have trænet under Jesper-sensei på en del lejre efterhånden; man ved aldrig helt hvad man skal forvente, men en ting kan man være helt sikker på: Jesper-sensei skal nok holde én på tæerne i en konstant strøm af udfordrende og teknisk krævende øvelser! Denne gang var ingen undtagelse: Superb som altid. Vi lagde ud med nogle grundøvelser, hvor vi fik udfordret hofterne for at komme korrekt rundt i basis-stillingerne: Frem i zenkutsu dachi; mae geri, oi zuki, herfra over kiba dachi, kekomi + yoko enpi, “falde tilbage” i kokutsu dachi, shuto uke, mawashi geri… Der var ikke andet at gøre end bide tænderne sammen, kigge ned og konstatere at der ikke sidder kuglelejer i de hofter - der er brug for forbedring! 

Derefter diskede sensei op med Heian shodan i alternativ udformning, hvor et ben skulle blive på samme sted hele kataen igennem; først højre, så venstre. En god øvelse til de små grå og en øjenåbner til de steder hvor man sjusker med teknikken. Jeg ville gerne have været en flue på væggen under træningen, for dét de andre lavede så til tider ubehjælpeligt morsomt ud!  

Efter Jesper-sensei overtog Karin Söklare sensei (6. Dan) scenen. Hun viste sig at være en kompetent, smilende, varm og imødekommende underviser. Det var dejligt forbilledligt at opleve en kvindelig sensei, som er nået så langt i en “mandeverden”. Temaet i Karin-senseis undervisning var kumite i lidt mere flydende form, dog stadig med fokus på rigtig teknik og laaaaave stilinger. Vi trænede 4-5 forskellige kontra-muligheder på kizami zuki, gyaku zuki angreb.  

Efter endt træning kørte vi hjem i lejligheden og ca. kl 22.30 kastede vi os frådende over Carsten Jantzens hjemmelavede lasagne. Den havde immervæk utrolig dårlige odds for at holde helt til lørdag aften som oprindeligt planlagt, men den smagte himmelsk og Michael Lund sensei viste sig som en sand køkkenhelt der bl.a. kunne flå flutes fra hinanden med de bare næver, helt uden brug af en kniv! Ja, man skulle nok have været der, men der var en hyggelig aften i den jyske lejr.   

Lørdag formiddag mødte vi ind til træning under Karin-sensei. Hun fortsatte kumite-temaet: Denne gang med fokus på sparketeknik, bl.a. med formålet at kamuflere et spark og korrekt brug af hoften. Det blev til diverse makker-øvelser med mae geri til siden, keage og kekomi. Det blev en god øjenåbner i hvor let man afslører sig selv ved fx. at tabe knæ eller fod i de forskellige spark. 

Herefter overtog Jesper sensei undervisningen med forskellige partnerøvelser; Front spark, kizame mae-geri, med henblik på at komme fremad, uden vægtforskydning bagud. Så følte man sig pludselig meget gammel og træt. Av, hoftebøjere! Dernæst kom vi forbi “fokus i stød” og hikete i gyaku zuki. Afslutningvis genbesøgte vi Heian Shodan i den alternative udformning vi lærte fredag aften.

Efter frokost trænede vi med Görgen Söklare sensei (7. Dan). Sensei kom i selskab med velsagtens verdens mest velopdragne hund (?) Den sad pænt i tasken under samtlige træninger og kendte åbenbart udbukningscermonien bedre end nogen anden, da det betød at den kunne genforenes med sin ejermand igen. Vi var flere der trak på smilebåndet af det søde syn. Görgen sensei lagde ud med en klassisk Gohon kumite (jodan oi zuki; age uke) og kata konkurrence. Fokus var på korrekt form og attitude.

Afslutningsvis underviste Jan Spatzek sensei (7. Dan) i en af sensei’s mange specialiteter, nemlig “lange udfald”. Vi kom igennem forskellige makkerøvelser, som alle skulle hjælpe os få en bedre forståelse for distance og timing: med/uden afsæt. Vi afsluttede undervisningen med 3 mand mod alle andre i 3 lange rækker og så var det ellers tid til at vise dét vi havde lært; give og tage - timing, timing, timing! 

Lørdag aften mødtes folk fra både JKS Sverige og JKS Danmark til hyggelig fællesspisning på Hotel Forum. Det blev en ganske sjov aften, hvor vi bl.a. kunne opleve Kenn sensei underholde med forskellen i “dansker- og svensker-snapt”. Samme aften måtte jeg også opleve noget så vederstyggeligt, som at blive kaldt en “fed so”! Naturligvis af nogle sjællændere; Muligvis fordi jeg havde sat mig et strategisk “uheldigt” sted under en “vertikalt udfordret” øl-so, men for at undgå repressalier lader vi synderne forblive anonyme jf. tankegangen “min-sensei-er-større-end din” ;-) Som altid var der dejligt humør og en afslappet stemning i JKS karate-familien. 

sv3Søndag måtte vi tidligt ud af fjerne, rydde lejligheden og afsted til hallen hvor dagens brutto-landsholdsdyst mod Sverige skulle foregå. Konkurrencen forløb planmæssigt og hver deltager fik brugbar feedback fra Jan-sensei, der gik rundt med en meget stor notesblok og rynket pande… Det er mit indtryk at alle deltagere kom derfra med gode fif og mere erfaring. For mit eget vedkommende blev jeg noget klogere på hvordan konkurrencer løber af staben, fik et godt indblik i regler, dommer fagter og har fået mere blod på tanden mht min egen karate fremover.
   

Søndag eftermiddag kunne alle trætte karatekaer give hinanden et knus og sige farvel, lige ind til næste gang… Hvilket skulle vise sig at være på overfarten mellem Helsingborg - Helsingør ;-) “Hyggeligt at se jer igen - længe siden sidst”! Glæder mig til næste gang…  

Anna M. Andersen, 4. Kyu, Struer Karate Klub

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det glæder os at kunne bekræfte at Okamoto Sensei underviser
i Danmark en uge fra den 19.maj - 25.maj 2014.

okamotoOkamoto Sensei vil undervise følgende steder:

Tirsdag d. 20.maj :  Hørsholm Karate Klub

Onsdag d. 21.maj:  Charlottenlund Shotokan Karate Klub

Torsdag d. 22.maj:  Struer Karate Klub

Fredag d. 23.maj:    Vejle Shotokan Karate-Do

Lørdag d. 24.maj:    Odder Shotokan Karate-Do

Søndag d. 25.maj:   Nordsjællands Karate Akademi

 

 

 

 

 

 

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





Der var atter indbudt til 5 klubbers stævne d. 1 februar 2014. Denne gang blev det afholdt i Karate-do Ichiro’s lokaler i Odense. De deltagende klubber er Saiko SKIF(odense), karate-do Ichiro JKA(odense), CSKK JKS(Charlottenlund), Gilleleje JKS og Hørsholm JKS. Det er en fornøjelse at samarbejde på tværs af forskellige organisationer kan lade sig gøre.

thumb

Det er 3 år at arrangementet løber af stablen og Selve stævnet er et kyu stævne og formålet er at give de urutinerede folk en god oplevelse og mere end én kamp. Stævnet var programsat til kl.10.00 hvor dommere og kæmpere fik en introduktion i hvordan dagen ville forløbe. Der var ca. 70 deltagere og alle var inddelt i puljer, så man fik min. 3 kampe. Enkelte fik op til 6 kampe. Stævnet stoppede ca. kl.14.30 med en flok glade, men trætte kæmpere.

Næste år fortsætter traditionen tro i Gilleleje Karate klubs lokaler. 

005006007

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 






For at få indblik i hvordan de forskellige ’grader’ træner, er denne artikel opdelt, så man får indblik i alle 3 grupper, som modtog undervisning. 7-4 kyu, 3-1 kyu og danbærere.

7-4 kyu:

Den tilmeldte flok blev inddelt i tre grupper (farvede, brun og sort-bælter, hver for sig). Da der "kun" var 20 pladser, i hver gruppe, var der masser af opmærksomhed på den enkelte karateka (elev).

Som altid, ved disse arrangementer, var det dejligt at møde så mange kendte ansigter fra nær og fjern. Efter masser af knus og godmodige drillerier summede luften af god energi både før, under og efter træning. Der var da også rig mulighed for at fortsætte hyggen til fællesspisningen lørdag aften.

Lørdagens træning blev i bogstaveligt forstand sparket effektivt i gang, med Jesper sensei som instruktør. Efter lidt basistekniktræning med spark, stød og parader var vi forholdsvis hurtigt i gang med Bassai Dai: En kata som var helt "ny" for de fleste farvede bælter. Jesper sensei guidede os kyndigt igennem kataen 4-6 tællinger ad gangen, med fokus på at vise og forklare os om korrekt teknik. Efter endt undervisning kunne alle i hallen selv køre første halvdel af kataen.

Efter 15 minutters pause overtog Nagaki sensei scenen. Han lagde ud med nogle "hårde" lårknusere med skiftevis kiba dachi og neko ashi dachi. Nagaki sensei var afsindig hurtig og effektiv i sine flotte teknikker. Han viste sig da også at være yderst kompetent til at vise og illustrere, hvordan vi skulle bruge hoften til at skifte mellem stillingerne. Neko ashi dachi blev hamret ind med 7 tommers søm inden Nagaki sensei kastede sig ud i kataen Junro Shodan. Endnu en ny kata for de fleste af os. Vi fik i den grad hofterne på gled, med fokus på benstillinger, træk/slip og Gyaku Zuki. Inden undervisningen var omme sad formen på kataen forholdsvis godt fast.

Søndagens træning blev indledt af Jesper sensei med nogle onde hofte/lår og lårstrækker-øvelser, hvorefter vi var klar til 2. halvdel af Bassai Dai. Flere helt nye og svære, men vidunderlige teknikker fulgte efter. Jesper sensei talte og trak os effektivt og kyndigt igennem kataen: Efter endt undervisning havde vi alle fat i formen på kataen. Kønt var det måske ikke: “De er godt nok store dem, du slås mod” citat Jesper sensei… men vi var alle med på rejsen og kom helt igennem den lange og teknisk svære kata, hvilket jo er en sejr i sig selv.

Efter en kort træningspause på 15 minutter lagde Nagaki sensei ud med en kort repetition af Junro Shodan. Herefter brugte vi en lille time på at pudse kataen Heian Godan af. Efter alt det nye stof var det faktisk helt forløsende for en stund at være tilbage i kendt pensum og kunne sætte lidt mere power på. Det gav god mulighed for at arbejde helt specifikt med de gode fif og tekniske inputs, der kom undervejs.

Afslutningsvis introducerede Nagaki sensei os for kataen Tekki Shodan. Endnu en ny kata, med nogle uvante teknikker, men sensei var god til at bryde kataen ned i delelementer og illustrere teknikkerne for os, i et langsomt tempo. Vi nåede desværre ikke at få rigtig tempo på kataen, i dagens undervisning, men alle på holdet fik en god basisforståelse for kataens indhold og form.

Vel hjemme igen, sidder jeg tilbage med indtrykket af, at udbyttet af weekenden har været særdeles godt. Faktisk bedre end forventet, hvilket ikke siger så lidt. Jeg har lige været ude på kontorgulvet og efter en omgang telefonbox-kata, kan jeg sige “jo, sandelig om ikke formen på de 3 nye kataer sidder i hukommelsen og kroppen endnu”. Det er da fantastisk at møde ind på en kata-weekend med 5-6 kataer i rygsækken, og nu efterfølgende kende 3 nye!

I en stor broget flok af karatefolk bliver man hurtigt mindet om, at rejsen er vedvarende og individuel for os alle. Det er imponerende, at alle får så meget med fra undervisningen, når det individuelle udgangspunkt er vidt forskelligt. Fælles for os alle er dog, at vi alle har noget at arbejde med og netop denne “udfordring” er måske det allervigtigste ved karatetræningen, såvel som livet?

Som Karateka’er bør vi aldrig forfalde til sløv rutine i træningen, men i stedet søge at skærpe sanserne i en konstant stræben efter at blive bedre. Jeg tror næppe, der findes bedre muligheder for at blive bedre, hurtigere, dygtigere, og mere udholdende end på disse intensive træningsweekender og lejre. Det er en fantastisk måde at opnå den fysiske og mentale karatemæssige indsigt, som blot ligger derude og venter på, at vi griber ud efter den.

Afslutningsvis kan jeg derfor kun anbefale alle at deltage i de weekender og lejre, der måtte komme i fremtiden. Der er altid hyggeligt samvær, fornyet energi, motivation og et kæmpestort karatemæssigt udbytte at hente.

Oss, Anna M Andersen, 4. kyu, Struer Karate Klub (JKS)

 

3-1kyu:

Det er tidlig lørdag eftermiddag, da jeg ankommer til Hørsholm Karate Klubs dojo, beliggende på Usserød Skole i Hørsholm. Jeg kender stedet godt, har efterhånden været på besøg her mange gange. Hørsholm ligger blot en halv times kørsel fra mit hjem, så når der er seminarer eller anden særundervisning her, er det ofte nemt for mig at deltage. Anderledes er det for en god del af de mange andre karate-ka’er jeg møder, da jeg træder ind i omklædningsrummet. De kommer langvejs fra. Her bliver jeg nemlig mødt med det glædelige gensyn af mennesker fra hele landet - Skanderborg Karate Klub, Honto fra Kolding og Struer Karate Klub, for blot at nævne nogle få. Men naturligvis også mange Karate-ka’er fra dojoerne i nærheden - bl.a. Herlev Karate Klub, Gilleleje Karateklub, Taifu og naturligvis Hørsholms egne folk.

Efter behørig udveksling af overmåde mange Oss’er, smil, buk, krammere og high-fives skal træningen til at starte. Vi træder derfor ind i den ene af Hørsholms træningssale, hvor vi bliver delt op to grupper: Sortbælter og brunbælter. Jeg hører til den sidstnævnte kategori, og får således æren af at blive undervist af Sensei Shinji Nagaki 5.dan JKS i dagens første træningspas. Efter en god opvarmning og en række basisøvelser tager Nagaki Sensei fat på den egentlige undervisning i træningspassets kata: Kanku-Dai. Kata’en bliver minituøs gennemgået, og Nagaki Sensei - som viser sig at være en smilende, venlig og meget imødekommende underviser, der tålmodigt demonstrerer kataens bevægelser og forklarer bunkai til en lang række af kata’ens elementer.

Jeg har tidligere stiftet bekendskab med Kanku-Dai. Men for mig er dette første gang, jeg oplever at få et rigtigt godt flow i bevægelserne i kata’en. Og efter halvanden times undervisning er jeg gennemvarm, sveddryppende og har den følelse i kroppen af at være tæt på lykkelig, som man ind imellem kan opleve efter et godt træningspas. Så er der pause. Tid til hyggelig udveksling af træningsoplevelser, anekdoter, røverhistorier og fifs til brug ved næste graduering. Og til frokost. For mig bliver det således også til en køretur til en nærliggende McDonalds. Ikke det sundeste alternativ - I know. Men godt nok til at mætte i et par timer, når nu jeg ikke fik mad med hjemmefra.

Andet træningspas for os brunbælter er med Jesper-Sensei. Og efter en hurtig opvarmning bliver der taget hul på træningspassets kata: Jitte. Det er ikke en kata, jeg kender særlig godt - har kun stiftet bekendskab med den ganske sporadisk. Men Jesper Sensei tager os kyndigt igennem kata’en med hans vanlige sans for selv de mindste tekniske detaljer, og vi får demonstreret teknikker og øvet masser af gohon kumite bunkai til kata’en, samtidigt med at vi lærer den. Og jeg oplever, at Jitte bliver en særligt god oplevelse for mig. Får en fornemmelse af at kata’en passer godt til netop min kropstype. Efter endt træningspas når jeg lige at udveksle lidt oss’er og krammere med de andre, før jeg sætter næsen hjemad. Træt og glad. En perfekt lørdag er ved at være forbi og en forhåbentlig lige så perfekt søndag ligger forude.

Dagen efter byder mit første træningspas endnu engang på undervisning med Nagaki Sensei. Og efter en god opvarmning tager han fat præcis der, hvor han slap i går. Vi gennemgår således Kanku-Dai i sin fulde længde et par gange. Og det føles rart at mærke, at mange af gårsdagens instruktioner har fået lagret sig godt i kroppen. Men Kanku-Dai bliver hurtigt lagt til side igen, og Nagaki Sensei instruerer os nu i kumite med særlig fokus hastighed i såvel angreb som forsvar. Vi gennemgår således en række øvelser, som lægger op til træningspassets egentlige kata: Junro Godan. Junro Godan er en helt ny kata for mig. Og jeg føler, at mit hoved efterhånden er blevet fyldt med mere end rigeligt for een weekend. Men kata’en flyder faktisk alligevel ganske ok for mig under Nagaki Sensei’s kyndige instruktioner og således bliver også Junro Godan en super fed oplevelse for mig.

Efter frokosten - og i dag fik jeg heldigvis nået at smøre sandwiches og proppe træningstasken med æbler, bananer og mandariner - skal vi brunbælter naturligvis undervises af Jesper Sensei igen. Og lige som Nagaki Sensei tager han fat, der hvor han slap i går. Vi gennemgår således Jitte endnu et par gange. Og om det skyldes, at Jesper Sensei på forhånd har planlagt at gå endnu mere i detaljer med Jitte, eller om han bare syntes at holdets performance ikke er overbevisende nok, ja det ved jeg ikke. Men størstedelen af passet bliver faktisk dedikeret til endnu mere minutiøs teknisk gennemgang, og endnu mere bunkai til Jitte. Hvilket passer de fleste af os rigtigt godt - for nu er vores hoveder ved at føles lige så brugt som vores kroppe. Men til sidst i træningspasset blev de sidste dråber af energi og koncentration alligevel sat på prøve, da vi også får Jion på programmet.

Således sluttede weekendens kata-seminar med, at vi alle med gennemtrætte, mørbankede kroppe og hoveder fyldt til randen med ny teknisk viden og nye kata’er i bagagen satte næserne mod vores egne dojo’er igen. Med nyvundne, personlige karate-færdigheder. Og med solid viden om kata’erne, der både kan og bør blive til gavn for alle dem vi træner sammen med i vores egne dojo’er til daglig.

Oss, Kenneth Hamann, 1.kyu CSKK 

 

Danbærere:

Lørdag mødte vi op til første lektion med Jesper Sensei, der lagde ud med de indledende teknikker i Kakuyoko Sandan. Efterfølgende blev vi guidet igennem kataen med mellemliggende kihon øvelser og en smule bunkai. Sensei har som altid en krævende og præcis tilgang til undervisningen og Senseis perfektionisme smitter kraftigt.

Lørdag eftermiddag tilbragte vi i selskab med Nagaki Sensei og Unsu. En berømt og berygtet kata. For en mand på 90+ kilo er det end dog meget svært at få Unsu til at se godt ud. Sensei fik dog nogle af de væsentlige passager gennemarbejdet med os, så det kom lidt tættere på. Det er som altid inspirerende at se Nagaki Senseis demonstrationer af sin smidighed og hurtighed. Flere gange måtte Sensei gentage hoppet i kataen til stor begejstring for de fremmødte. Klapsalverne var også fortjente.

Lørdag aften tog flere af deltagerne på restaurant med Nagaki Sensei og Jesper Sensei. Der blev grinet meget på tværs af bordet. Desværre fik vores venner fra Skanderborg indbrud i deres bil imens vi spiste og måtte efterfølgende afbryde besøget på Sjælland. Ærgerligt, når folk ikke kan kende forskel på dit og mit. Det havde måske været mest ærgerligt for tyvene, hvis 10-12 af deltagerne havde afbrudt dem?

Søndag formiddag hyggede vi os med Jesper Sensei og Gankaku. En kata man træner alt for lidt. De afvekslende højder og hastigheds-skift i kataen gør Gankaku svær og udfordrende. Jesper Sensei bemærkede ofte igennem træningspasset, at det åbenbart var keageri, der voldte mest besvær. Så vi ved nu, hvad der skal fokuseres på hjemme i vores egen dojo.

Nagaki Sensei holder meget af kumite. Så søndag eftermiddag blev krydret med lige dele kumite og kataen Gojushiho-dai. Med relevans fra kata fandt Sensei flere krævende øvelser frem af hatten og delte godt ud af egne erfaringer.

Godt trætte efter to dage med inspiration, kammeratskab og sved, afsluttede vi søndagen med et "på gensyn". Vi ser allerede frem til næste gang.

Oss, Jørgen Wede, Gilleleje Karate Klub.


      

tilbage





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gradueringsvejledning for "micro børn" børn

 

Gradueringer skal fungerer som et motiverende element i børnenes karate udvikling. Derfor skal instruktørerne tager visse hensyn, og se med milde øjne på mikro-børnegradueringer. Disse hensyn er at berolige, tælle, forklare, og demonstrere for eleverne.

Når "micro-børn" fylder 7år bliver kravene som nævnt under graduering (børn 7-14år).

Pensum gældende fra 01/01 2014

 

Grad

Bæltefarve

Mininmum
træningstid mellem graduering
Mininmum
træningstid ialt

Begynder

 

12.kyu

 
her

11.kyu

 
her

10.kyu

 
her

9.mon-kyu

 
her

                
SIGNATURFORKLARING:
                 

==X==     Samme sted
====>     Fremad
==>==     Baglænds
  

 

 

12.kyu
(Hvidtbælte m. 1 gul snip)

 

Kihon:

¤ Shizentai 
==x== Chudan Choku-zuki 
==x== Jodan Age-uke 
Yame

¤ Heisoku Dachi Kamae 
==x== Chudan Mae-geri 
Yame


Hver øvelse laves 10 x

 

 

11.kyu
(Hvidtbælte m. 2 gule snipper)

 

Kihon:

¤ Shizentai 
==x== Chudan Choku-zuki 
==x== Jodan Age-uke 
==x== Chudan Soto-uke 
==x== Gedan-barai 
Yame

¤ Heisoku Dachi Kamae 
==x== Chudan Mae-geri 
Yame

Hver øvelse laves 10 x

Tælle til 5 på japansk

 

 

10.kyu
(Hvidtbælte m. 3 gule snipper)

 

Kihon:

¤ Shizentai 
====> Zenkutsu Dachi, Hidari Gedan-barai  (1 x)
Yame 
====> Zenkutsu Dachi, Migi Gedan-barai  (1 x)
Yame

¤ Zenkutsu Dachi Kamae
====> Chudan Oi-zuki  (4 x)
==>== Jodan Age-uke   (4 x)
Yame

¤ Shizentai
==x== Chudan Soto-uke  (10 x)
==x== Gedan-barai  (10 x) 
Yame

¤ Heisoku Dachi Kamae 
==x== Chudan Mae-geri  (10 x) 
Yame

Tælle til 10 på japansk
Binde eget bælte

 

 

 

9.Mon-kyu

Kihon:

¤ Zenkutsu Dachi, Gedan-barai Kamae 
====> Chudan Oi-zuki 
==>== Jodan Age-uke 
====> Chudan Soto-uke 
==>== Gedan-barai 
Yame

¤ Zenkutsu Dachi Kamae 
====> Chudan Mae-geri 
Mawazute 
<==== Chudan Mae-geri 
Mawazute 
Yame

Hver øvelse laves 4 x


tilbage
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mick1Velkommen til Sensei Mick Sandstrøm 5.Dan JKS.

JKS Danmarks tekniske udvalg har på sidste møde 28.decmeber 2013 besluttet at udvige JKS Danmark's tekniske udvalg, med virkning fra 1. januar 2014, således at Teknisk udvalg nu består af 6 medlemmer.


Teknisk udvalg:
Shuseki-Sensei Jan Spatzek 7.Dan JKS (udvalgsformand)
Sensei Jesper Markvardsen 6.Dan JKS
Sensei Kenn Rasmussen 5.Dan JKS
Sensei Steen Mundus 5.Dan JKS
Sensei Kurt Rasmussen 5.Dan JKS
Sensei Mick Sandstrøm 5.Dan JKS

tilbage