Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
SayOSS 2013


Vi har samlet alle nyhederbreve / - artikler fra 2013 her!

 

JKS Autumn camp 2013

             

There and back again

japan 1   japan 1
Skrevet af: Peter, Heidi, Kenneth og Jørgen   Skrevet af: Anders Jensen - Honto
     

Rasmus i Tokyo / Japan

 

JKS Summer camp 2013

japan 1   japan 1
Skrevet af: Rasmus Edelmann - Hørsholm   Skrevet af: Anna M. Andersen - Struer
     

Dangraduering

 

JKS Sommerlejr 2013 (Karate News)

japan 1   japan 1
Skrevet af: Webmaster   Skrevet af: Kenneth Hamann - CSKK
     

Nye JKS Banner

 

JKS VM Tokyo / Japan

japan 1   japan 1
Skrevet af: Webmaster.   Skrevet af: Kenn Rasmussen - Struer
     

Tokyo tur/retur

 

"Ireland tour 2013"

japan 1   japan 1
Skrevet af: Henrik Mortensen   Skrevet af: Kenneth Hamann - CSKK
     

Hvorfor træne i JKS?

 

Indtryk fra Kyutræning Vest

japan 1   japan 1
Skrevet af: Sensei Jan Spatzek    Skrevet af: Carsten Spatzek - Struer
     

Formandens tanker

 

Endelig fredag...

japan 1   japan 1
Skrevet af: Henrik Mortensen   Skrevet af: Anders Jensen - Honto
     

SET - Officials uddannelse

 

Samarbejde og venskab på tværs

japan 1   japan 1
Skrevet af: Webmaster.   Skrevet af: Jørgen Wede - Gilleleje
     

Kata weekend i Hørsholm

 

JKS Danmark ønsker tillykke

japan 1   japan 1
Skrevet af: Helene Svensson og Jørgen Wede   Skrevet af: Webmaster
     
     
     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

JKS Autumn camp 2013

1

Af,

Peter Leschly, Hørsholm Karate Klub
Heidi Wede, Gilleleje Karate klub
Kenneth Hamann, CSKK
Jørgen Wede, Gilleleje Karate klub

Redigeret af: Jesper Markvardsen, Hørsholm Karate Klub

Så blev årets JKS efterårslejr afholdt med alt hvad der hører sig til af træning og socialt samvær. Årets instruktører var Kagawa Shihan (8. Dan), Sensei Jan Spatzek (7. Dan) og Sensei Saori Okamoto (3. Dan). En karateweekend der ikke måtte misses og som jeg havde set frem til siden den blev annonceret – og den levede fuldt ud op til forventningerne, masser af karate og et kærkomment gensyn med gode venner fra både ind- og udland.

3For mit vedkommende begyndte efterårslejren allerede torsdag aften, da vi i Hørsholm Karate Klub var heldige at blive undervist af Okamoto-Sensei til den sene træning. Okamoto-Sensei, som vandt guld i kata og bronze i kumite ved sommerens JKS-VM, er en meget kompetent karate-ka og instruktør, og i både kihon og kata fik vi set eksempler på Okamoto-Senseis fantastiske teknik – meget lave og kraftfulde stillinger og teknikker. Der blev knoklet for, at efterleve senseis anvisninger, dog med noget tilbage at ønske, for mit vedkommende. ”More low!”, ”strong!” genlød træningen igennem, og vi alle kom lige lidt længere ud og ned i stillingerne. Træningen blev afsluttet med en gennemgang af ’Jion’, nu med lave stillinger og kraft. En god start på weekenden.

Fredag aften blev deltagerne delt i en gruppe for kvinder og en gruppe for mænd. 2 timers træning lå forude. Mænd blev undervist af Kagawa Shihan og kvinder tog Okamoto Sensei sig kærligt af.

7I den lille dojo stillede kvinderne op til først kihon-træning med fokus på hofte, dernæst med fokus på vendinger og hæl-placering. Der blev også tid til (høje) spark - mawashigeri, ura-mawashigeri - med partner.

Okamoto Sensei fascinerede os gang på gang med sin ekstreme smidighed og højden på sparkene.Det var inspirerende at blive undervist i en stor gruppe af kvinder - af en kvindelig underviser. En god idé til efterfølgelse. Og der var sved på panden og højt humør fra starten. Selvom Okamoto Senseis engelsk er begrænset, havde vi aldrig svært ved at forstå, hvad vi skulle. Fem stjerner herfra :-

Kagawa-Shihan forestod træningen for herrerne– en træning for alle voksne. Vi kom igennem en grundig omgang kihon med en del kokutsu-dachi og fokus på hoften samt keri-waza med fokus på hiki-ashi (tilbagetrækning af ben i teknikkerne) og vi fik set eksempler på Kagawa-Shihans sublime sparketeknik, kontrol og balance. Efter Kihon parrede vi op, og den stod på Kihon ippon kumite. Her blev der fokuseret på egen placering inden kontrastød, fødderne fri af modstanderen og så glide ind med kontra. Sidste del af træningen stod på kata, Gojushiho-sho. Mit (og sikkert mange andres) første møde med denne kata. Selvom jeg var heldig at stå i den ’mørke’ bælteende af rækkerne, med sortbælter omkring mig så jeg kunne følge deres teknikker i kataen, var der flere der som jeg kæmpede med teknikkerne og rækkefølgen. Jeg har efterhånden erfaret, at måden jeg selv bedst kan lære en ny kata er at prøve igen og igen, så det var bare med at følge trop. Kagawa-Shihan viste os bunkai på mange af kataens   teknikker, og brugte Sensei Jesper Markvardsen (6. Dan) som assistent. Stor var fristelsen til, at spørge om jeg kunne få vist teknikkerne igen, (men lige så stor var risikoen for, at kommende tirsdags træning så ville blive meget lang).

9 

Træning for 10.- 4.kyu:

For de farvede bælter var lørdagens første træning med Jan-Sensei. Som der næsten er tradition for, blev de første par minutter brugt på, at rette ind på 4 rækker – en Ganske udfordrende opgave for de ca. 60 karate-kaer med bælter fra hvid til lilla. Vi fik dog stillet op fra ‘højre hjørne’ så folk kunne falde ind og vi kunne komme igang.Jan-Sensei lagde ud med at gennemgå en stødserie, som nogle af os hurtigt fangede, og andre fandt svært udfordrende. En blanding af oi-zuki og gyaku-zuki – på papiret ganske enkelt, i praksis mere 11udfordrende. Dog formår Jan-Sensei at gøre disse serier både udfordrende og sjove (også for tilskuerne). Derefter parrede vi op, stillede os overfor vores partner og skulle så lære at 'dreje' om hinanden. Først skulle vi bare dreje om hinanden og ende i jiyu-kamae, så tilføjede vi jodan-stød og age-uke, derefter skulle begge støde gyaku-zuki og så mae-geri og til sidst skulle den ene støde gyaku-zuki og den anden sparke mae-geri. Efterhånden som vi blev fortrolige med teknikkerne, forklarede og viste Jan-sensei små ‘taktiske fordele’ ved teknikkerne – den der sparker mae-geri kunne med fordel glide på afstand og stadig nå den anden med sit spark, mens den der støder gyaku-zuki med fordel kunne tage korte skridt og så ramme først med sit stød. For mig er det et af kendetegnene ved Jan-Senseis træninger – sammensætningen og forklaringerne af 'basis' teknikker og noget jeg ser frem til ved hver gang.

8Lørdagens andet træningspas var med Kagawa-Shihan.En rigtig god træning, hvor vi fik set eksempler på hans kunnen og hvor vi andre blev udfordrede på vores. Vi lagde ud med en stød-serie, først lige frem, så 45 grader til siderne, derefter 45 grader bagud til sidst hop 360 grader. Nogle havde mere held med denne øvelse end andre, og selv de mest adrætte af os kom til kort efter, at have set Kagawa-Shihan udføre teknikkerne med knivskarp præcision og lethed. Derefter gennemgik vi Heian Shodan og Heian Nidan trin for trin. vi fik vist og øvet stillinger og overgange mellem teknikkerne. Kagawa-Shihan viste os kataerne gennemført med en fantastisk kraft, præcision, og lethed som om noget var svær, nærmest umulig at efterligne. Fokus var på selve teknikkerne og på, at få gjort overgange mellem teknikkerne så flydende som muligt så ’staccato’ fortolkningerne kunne skrinlægges. De første 10 teknikker i Heian Nidan blev grundigt øvet med det formål, at gøre kataen så flydende som muligt. Også her fik vi set eksempler på Kagawa-Shihans sublime sparketeknik, kontrol og balance – jeg gik fra træningen en stor oplevelse rigere og med en fornemmelse af at skulle starte forfra med at lære kataerne igen.

Lørdag aften var der middag for de som havde meldt sig til. Mange var godt møre og trætte efter dagen træninger, men alle hyggede sig i hinandens selskab, ikke mindst de børn som var med. Nye venskaber blev knyttet og gamle blev udbygget – også for mig, var det en kærkommen mulighed for, at få slappet af og talt med venner jeg ikke ser til hverdag.

Søndag havde vi fornøjelsen af Okamoto sensei i både det tidlige og sene træningspas. Selvom vi forholdsvis hurtigt kom på plads, mente Sensei, der var en del uro der skulle ud af kroppen, så vi lagde ud med at få pulsen op med en omgang reaktionsøvelser. . ”Go, go, go – stop!”, ”stand strong” syntes umuligt efterhånden som pulsen kom op. Her Viste Sensei prøver på sin styrke og teknik med lave og meget ’faste’ stillinger, mens mange af os andre stod og svajede og hev efter vejret, stod sensei urokkeligt fast (og smilede bredt). Efter den omgang var der lidt mere ro i rækkerne, og vi kunne koncentrere os om ”More low”, ”Strong” som genlød flere gange i løbet af træningen. Lave, stærke stillinger blev øvet igen og igen, mens Okamoto-Sensei gik mellem rækkerne og rettede på stillingerne. Derefter gik vi ”samm to-otto” og skulle lave kumite øvelser. Fra jiyu-kamae, Kizami-zuki x 50 med hver hånd, Gyaku-zuki x 30 med hver hånd altimens vi hoppede frem og tilbage. Så mawashi geri x 20 både højre og venstre ben, først med forreste ben derefter med bagerste ben. Igen fik vi set hvordan det kan gøres – Okamoto-Sensei viste med en imponerende hurtighed og præcision og med kroppen i total balance ved hvert spark hvordan det skulle gøres – og ikke mange kunne leve op til den demonstration.

Andet træningspas søndag tog fat, hvor det første slap – med kumite øvelser. ”To-otto” overfor hinanden fik vi lavet undvigeøvelser, først skulle den ene støde kizami-zuki/gyaku-zuki og den anden bare undvige. Derefter gik vi over til jiyu kumite øvelser. Først skulle den ene angribe jodan og den anden glide fri og parere, hvorefter vi skiftede. Dernæst skiftedes vi til at angribe mae-geri og den anden skulle glide fri og parere. Så angreb først den ene mawashi geri derefter den anden. Til sidst brugte vi tid på jiyu kumite, hvor begge måtte angribe. Jeg måtte hurtigt erfare, at én finger alene ikke kan parere mae-geri, så med fugt i øjenkrogen og tape på ’den finger’ fik jeg kæmpet mig igennem sparringen. Med Okamoto-Senseis formanende ”Fiffy plosen” (50%) blev mange grebet af stemningen og gik meget entusiastisk til sparringen.

Efter en kort vandpause gennemgik vi alle Heian kataerne. Okamoto-Sensei viste os kataerne, og som med Kagawa-Shihan fik vi set nogle meget kraftfulde og kontrollerede teknikker – en fryd at se på. Så havde vi noget at stile når vi selv skulle lave kataerne. I vores gennemgang af kataerne, var der enkelte som stod over – nogle med småskavanker fra kumite øvelserne andre havde ikke stiftet bekendtskab med de sidste Heian-kataer, og stod pænt og ventede til vi andre var færdige. Jeg tænkte på fredagens Gojushiho-sho og min egen ’kamp’ og hviskede til nogle der stod og ventede, at de bare skulle hoppe ind og prøve at følge trop, for om ikke andet, så at have prøvet kataerne. Selv forsøgte jeg, at implementere de overgange og flydende bevægelser vi havde trænet om lørdagen. Til slut fik vi i grupper lov til at vise vores ’bæltekata’ – for mig ganske svært med en finger i tape, der ikke helt lod sig skjule i første teknik i Heian Godan…

Herefter bukkede vi af for en storsmilende Okamoto-Sensei efter to rigtigt gode træninger. 

413

Træning for 3.- 1.kyu:

Solen skinner fra en skyfri himmel over Gilleleje, da jeg ankommer til hallen. Glædelige gensyn igen igen. Smil og krammere, flere oss’er. Vi bukker ind og bliver delt op. Jeg og de andre brun-bælter skal undervises af Saori Okamoto-sensei. Okamoto-sensei viser sig at være en lille, køn japansk kvinde, med et særdeles bredt smil og et kæmpestort humør. Samt en helt fantastisk kime, som jeg aldrig før har set fra nogen anden. Efter en særdeles hård opvarmning under Okamoto-sensei’s ledelse, bliver vi minutiøst taget igennem kata’en Empi med særligt fokus på balance, teknik og - kime. Jeg oplever det mildt sagt som imponerende, at se den glade, søde og smilende lille japanske kvinde gang på gang skifte fra imødekommende smil til super-koncentretet, fokuseret kime, der får mig til at tænke “stakkels den der nogensinde møder hende kamp”. Og hun udviser en balance og kontrol som i den grad er inspirerende og maner til respekt. Endnu et super træningspas.

Lørdag eftermiddag byder på brunbæltetræning af Jan Spatzek-sensei, med særligt fokus på træning af afstandsbedømmelse, afstandsteknikker og afslutningsvist deai-teknikker. Som altid med Jan Spatzek-sensei er det super-god, hård og lærerig træning - og som sensei fortæller os, nytter det ikke noget kun at træne kroppen. Øjet skal også trænes, for at timing, teknik, kraft og hastighed skal fungere. 

10Søndag formiddag. Solen stråler atter fra en skyfri, klar efterårshimmel, og temperaturen er 15-16 grader. Langt over normalen for sådan en efterårsdag. De fleste i hallen ser overraskende friske ud på trods af gårsdagens festivitas. Der bliver smilet, krammet og oss’et. Man kan virkelig mærke, at sådan en lejr ryster folk sammen og giver fornyet sammenhold og nye venskaber.Der bliver bukket ind, og vi brunbælter fortrækker til den mindre sal, hvor vi skal have dagens første undervisning af Jan Spatzek-sensei. Efter en god, tung opvarmning bliver vi ført igennem halvanden times træning med fokus på albue-teknikker, hoftebevægelser (naturligvis) og slutteligt deai-teknikker. Nu kan jeg kan efterhånden mærke trætheden i kroppen. Og i hovedet. En rar fornemmelse. Og da lektionen er færdig - er jeg også ved at være det. Sveddryppende vandrer vi over i den store hal og bukker af. Godt der er halvanden time til næste træningspas.

Søndag tidlig eftermiddag bukker vi ind til lejrens sidste træningspas. Vi brunbælter skal undervises som det sidste af Kagawa-sensei. Det bliver til halvanden time supertræning, hvor jeg vrider de sidste rester af energi ud af kroppen, og samtidigt får fyldt ny energi og ny inspiration på batterierne. Lektionen er præget at kihon teknikker - igen med fokus på hofte men også lår og det Kagawa benævner ”body-power”: Brugen af overkroppens rotation og tyngde til at skabe maksimalt impact. Vi ender med at stå to og to over for hinanden, og jeg må nok tilstå, at både min styrke koncentration efterhånden er lidt tyndslidt. Hvilket min makker ender med at få ”glæde” af (undskyld Ole-san :).

Træning for sortbælter:
Lørdag formiddag i hallen blev vi energisk undervist af Okamoto Sensei. Med sin smilende og lettilgængelige tilgang til materialet, var det en fornøjelse at træne både kihon, Heian Godan og kumite. 90 minutter har aldrig gået hurtigere og frokosten var tiltrængt. I kantinen blev der i frokostpausen indtaget rigelige mængder væske og lækre boller med pålæg. Når man er på træningslejr, skal man sørge for at få depoterne fyldt op, når man kan. Efter frokost fik vi selskab af Kagawa Shihan igen - denne gang med Gojushiho-dai. For en elev, der ikke ofte træner hverken Gojushiho-sho eller Gojushiho-dai, var det let at blande de to sammen. Shihans fokus på de to kata, satte fokus på at man nok bør træne alle kata. Ikke bare de sjoveste eller de kata, man har i sit pensum. Gojushiho-dai blev efterfulgt af grundtræning - især med fokus på shuto-uke. Aha-oplevelser kunne her opleves af flere. Som altid inspirerende undervisning.

13Søndag formiddag bød på undervisning af Kagawa Shihan, hvor vi hurtigt fik varmen. Kumite-teknikker, høje spark og fokus på hurtige, fleksible ben-bevægelser. I sidste del af lektionen blev vi introduceret til at ny måde at gå tur på. Side om side. Og så lige et mawashigeri i nakken på den anden. Super hyggeligt og ekstremt krævende. Shihan brillerede som vanligt med sin elegante smidighed, som ikke mange kan leve op til.

Efter en solid frokost fik vi søndag eftermiddag selskab af Jan Sensei, der tog os på en tur gennem Shinken - en kata, der lægger vægt på bevægelser og smidighed i skulderen. Efter en fyldig gennemgang og forklaring af de enkelte bevægelser gik vi sammen i par og lavede hurtige nærkampteknikker med både slag, albuer og effektive parader. Jan Sensei viste ivrigt teknikkerne ved flere demonstrationer.

Efter en weekend som denne er man træt, mæt og glad. Træt på grund af de mange timers træning og nye indtryk. Mæt, efter at have indtaget svimlende mængder lækker mad. Men mest af alt glad, på grund af alle de smilende, positive og gode venners selskab. Søndag er jo desværre også farvel-dag. For de fleste af os blev det dog mere en på-gensyn-dag. Vi glæder os allerede til næste gang vi skal ses.

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9

There and back again

Af Anders Jensen, Honto Karate-Do

Torsdag 13.45. Fri fra job og med udsigt til en meget intensiv og komprimeret weekend. Et par møder skal holdes inden jeg sent om aftenen bliver hentet af sensei Kenn Rasmussen, for at tage turen til Nord Tyskland, hvor vi skal mødes med de andre fra JKS Danmark, der har valgt at bruge denne weekend i karatens tegn og køre til Holland/Belgien for at træne med Shuseki shihan Masao Kagawa 8. Dan JKS. Turen derned tager lidt længere end beregnet, da GPSén ikke er helt enig med sensei og jeg om hvor vores destination befinder sig, men tyske marker og køer er også en oplevelse, men en af dem vi godt kunne have undværet, da der i forvejen ikke var mange timer at sove i inden turen skulle gå vestover.

10

Efter et par telefon opkald og lidt kvalificeret guiden lander vi dog hos sensei Jesper Markvardsen, får smidt vores bagage ind og mødes med de andre. Efter et godt grin både over vores tur, men i særdeleshed et par youtube klip, går vi alle 6 til ro kl. er 3 og vækkeuret ringer lidt i 6.Et hurtigt bad fredag morgen, og lidt ”morgenmad (pølsehorn)”, og så er vi klar til den lange køretur henover Tyskland. Turen tager os lidt over 7 timer, og vi når at indlogere os på vores hotel og slappet lidt af inden det første træningspas kl. 18.30.

Første trænings pas

Det første træningspas ligger linjen for weekenden, og Kagawa sensei havde vist bestemt sig for at Europæerne skulle lære at bruge deres hofte i denne weekend. Vi lagde ud forskellige kombinationer gyaku tsuki med fokus på snap i hoften. Efterfølgende mae-geri med brug af hoften i shomen. Og så var det tid til kata træning. Vi ligger ud med de 5 Heian kata som opvarmning, stadig med fokus på brug af hoften, og bunkai på alle 5 kataér. Herefter er det Unsu der skal trænes. Her bliver der gået mere i detaljerne, både med teknik og med bunkai. Vi er tilbage på hotellet lidt over 9, og efter en noget tvivlsom aftensmad et par øl og hyggesnak med Hollændere, Belgiere, Peruanere, og Kagawa sensei, går vi forholdsvis tidligt i seng. Det har været en lang dag og vi trænger alle til noget søvn inden morgendagens endnu mere komprimerede program.

21

Lørdag morgen spiser vi på hotellet, inden vi sammen med Kagawa sensei bliver hentet af vores værter og køre tilbage til dojoen.

Andet trænings pas

Igen denne tidlige efter middag er der fokus på hofter, og der bliver trænet forskellige kihon kombinationer, netop med henblik på dette.”Please try hard”. ”Snapu”, ”snapu”, ”snapu”. Igen og igen hører man disse ord når der trænes hofter med Kagawa sensei.

Efter Kihon var det igen tid til kata. Det Nederlandske folk havde bedt Kagawa sensei om at undervise Junro kata, men sensei havde vist den mening, at de var sekundære, og at Shotokan kataerne skulle trænes inden vi trænede Junro, så derfor var nu . Igen blev der gået i detaljer på teknik og forståelse. Det sidste kvarter af passet blev Junro Shodan, hvilket jo ikke er særlig meget, hvis man ikke kender kataén, men til gengæld rigeligt til at opsuge nogle detaljer, hvis man kender den.

Efter en halv times pause er tiden kommet til det tredje trænings pas.

Tredje trænings pas

Som start på tredje trænings pas laves der forskellige kihon kombinationer, og næsten som et vare mærke skal der lige trænes lidt mawashi-geri med sensei. Her trækker sensei den højeste mand frem, for at demonstrere sin sublime sparke teknik, og står klods op og ned af manden og sparker jodan mawashi geri på ham. Efter en stor klapsalve, skal der endelig trænes noget kumite. Stadig med henblik på brug af hofte samt flydende teknikker, bliver der trænet sabaki træning, undvigelse med modangreb.

Og så er der kata træning. Den røde tråd fortsætter med brug af hofter og flydende bevægelser, og denne gang er kataén Gojushiho Sho.

Som det Nederlandske folk har bestilt, afsluttes træningen med Junro Kata. Og i denne lektion er det Junro Nidan der står for tur.

Efter endt træning skal det gå stærkt. Vi er færdige med at træne kl. 16.30, og da vi danskere er blevet inviteret af JKS Belgien til at træne med på en intim instruktør træning i vores værts, sensei Eric Bortels, hjemme dojo, og der er 2 ½ times kørsels til destinationen, foregår maden på parkerings pladsen på bagsmækken af bilerne.

Vi når frem til Eric senseis hus ca. ½ time før trænings start, og der midt i hans have har han sat en dojo op, hvor vi en halv time senere står 15 mennesker og træner intensivt med Kagawa sensei.

 

45

Fjerde trænings pas

Da vi til denne træning står 14 sortbælter og 1 brunbælte, er der dømt fuld ild. Der skal kun trænes i en time, men alle vil gerne have noget ud af det, så der er stor intensivitet. Igen er der fokus på hofter og flydende teknikker, men med meget simple kombinationer. Først trænes teknikkerne og derefter bliver vi trukket frem 5 og 5 for at vise dem. Igen her bliver der trænet undvigelse, men her med fokus på at det er benene der flyttes ved brug af hoften. Timen her er ingen undtagelse, så som afslutning bliver den store diamant trukket frem, og de sidste 20 minutter bliver der trænet Bassai Dai.

Efter endt træning har værterne sørget for mad til alle mand. Og med den noget tvivlsomme aftensmad fredag, og et par selvlavede sandwich som frokost, er kinesisk takeaway en gudespise. Der er blevet banket mange kalorier af i løbet af dagen, og nu skal depoterne fyldes op. Efter et godt måltid, og lidt hygge går turen hen til vores logi for natten. Et Bed and Breakfast, hvor der hurtig bliver fordelt farverige værelser. Efter en øl, lidt hygge og en masse grin, går vi til ro. Forude venter den sidste dag i vores lyn tour, og folk vil gerne være friske til de sidste 2 træninger.

Søndag står vi op til et overdådigt morgenbord, hvor der ikke mangler noget, hvilket vil sige at der bliver spist rigeligt, så der er noget at brænde af.

Vi har aftalt at blive hentet af en belgisk brunbælte kl. 10, som skal agere guide for os, så vi kan få købt lidt belgiske souvenirs (øl) med hjem. Efter endt indkøbs tur køre vi ud til den sidste dojo der skal trænes i, inden Danmark igen kalder.

Femte trænings pas

Til dette trænings pas er omkring 100 mennesker mødt op. Men dette rokker ikke ved senseis koncept. Hofte træning. Først Kihon og flydende bevægelser. Kronjuvelerne skulle være på plads inden vi blev sendt hjem, og derfor blev Empi den kata vi nu skulle bryde kræfter med. Som hele weekenden igennem lagde sensei vægt på brugen af hoften i bevægelserne. Passet blev afsluttet med Junro Godan.

Endnu ½ times pause inden sidste trænings pas skulle i gang.

Sjette og sidste trænings pas:

Dette trænings pas blev skåret ned til en time, da der skulle holdes et møde efterfølgende. Passet lagde i weekendens stil ud med noget kihon, hvorefter den tredje af kronjuvelerne blev trukket op af hatten. Det var tid til Jion. Vi trænede kataen igennem et par gange, og blev derefter sat sammen to og to, for at lave bunkai på kataen. Dejligt næsten at være i mål, og så slutte af med noget der mindede lidt om kumite. Timen og for vores vedkommende weekendens intense træning blev færdig gjort af Junro Sandan, og med den siddende i blodet blev der bukket af, og takket af, af den Belgiske Chef instruktør.

Det var en flok trætte og lidt utålmodige danske karate kaer, der måtte vente en ekstra ½ time, da Jesper sensei skulle deltage i det før omtalte møde. Men vi fik skyllet kroppen, fik lidt mad og pakket bilerne i mellem tiden.

Og så kunne det kun gå for langsomt med at ramme autobahn. Vi var alle brugte, så højrefoden sank lidt dybere på spederen, så vi kunne komme hurtigt hjem til DK. Det sjællandske folk havde dog valgt at lave et pitstop hos Jesper sensei i Tyskland, mens Kenn sensei og undertegnede valgte at køre hele turen, da vi jo ”kun” skulle til Jylland.

Der var stille i bilen gennem det Nord tyske, og jeg var glad da jeg blev sat af i Kolding kl. 01.30 søndag.

Hvad fik vi ud af weekenden?

Som jeg har beskrevet gennem hele denne artikel var det brugen af hofter, der var gennemgående tema, men også at holde ens tempo gennem hele teknikken, samt timing af teknikken må være konklusionen på det.

Tusind tak til begge senseis, og til drengene for en anderledes men fed herre tur. I er de fedeste folk at rejse med.

Oss
Anders Jensen
Honto Karate-Do

128

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Japan, Oktober 2013

Kl. 18.00, Kastrup Lufthavn - Efter en lang ventetid med meget forberedelse blev det endelig tid til at komme af sted. Tid til at prøve kræfter med de bedste af det bedste. Kort sagt; Eliten. Alt var linet perfekt op til turen, og alle detaljer var gennemgået hjemmefra. Programmet stod på 3 timers intensiv træning om dagen. 1 time om morgnen, 2 timer om aftenen. Turen derned gik bedre end forventet.  Efter 11 timers flyvetur hvor humøret blev holdt oppe af  fly mad og film landede vi i Narita lufthavn. Efter 1 times togtur og 2 minutters gåtur ankom vi på hotellet og fik pakket ud. Alt var klart til træning.


                                                                                    Sensei Yamaguchi 7.Dan JKS / Rasmus JKS Danmark

Første dag
Da vi ankom til Japan Karate Shoto Federations hovedkvarter blev vi mødt af et overvældende syn i form af  en utrolig flot dojo som nærmest lignede et japansk mini tempel. Der var en flot vedligeholdt  for og baghave fyldt med smukke buske og stiger af sten. Ude foran stod Sensei Okamoto og fejede på trappen. Da jeg kom ind i dojoen så jeg som det første Matsue Sensei sidde og meditere. Jeg var den eneste der var mødt op så jeg fik den ære og det privilegium at få privatundervisning af Okamoto Sensei.

Efter en kort opvarmning trak hun 2 tykke elastikker frem. Jeg blev bundet fast på hænder og fødder over mange omgange. Og så skulle jeg ellers bare sparke løs på hendes tælling. Rundt regnet sparkede og stødte jeg nok over 200 gange på en halv time. Hun formåede på rekordtid at få hele kroppen til at syre til. Selv min mavemuskler var trætte pga. de mange slag i maven, som jeg fik for at hun kunne sikre sig at jeg spændte i mavemusklerne, eller om jeg bare var som en gummi Tarzan. Undervejs kom hun hele tiden med nogle utrolige gode rettelser. Fokusset lå især i på hiki-ashi, at spænde op i kroppen, stå fast og at have en oprejst holdning i ryg, skulder og hofte. Efter en næsten ikke eksisterende pause var det tid til kata; og her var det Empi og Sochin der var på programmet. Hun lagde igen sit fokus på at understrege vigtigheden af at være ”stærk” i kroppen.  Efter træning brugte jeg et kvarter på at tørre gulvet, og folde klude. Og så var første træning gennemført. Så var barren sat.    
Efter råd og vejledning fra hotellet tog vi ud til et sted kaldt Ginza. Et sted fyldt med shopping centre, hoteller og caféer. Efter en lille gå tur rundt i kvarteret satte vi os ind på et lokalt spisested. Det er selvfølgelig en udfordring at finde noget passende da jeg desværre ikke kan udstå nogen former for fisk. Men vi kom i gennem måltidet og snakken gik på vores næste destination. Valget faldt på der nærliggende kejser palads. Selve paladset havde vi ikke meget udsyn til da er lukket om mandagen.

Men parken var noget af det smukkeste man kunne forestille sig. Bonsaitræer på den ene side og øhhmm, ja nogle andre flotte træer på den anden. Man måtte selvfølgelig ikke befinde sig på græsset, men selv udsigten iagtaget fra en bænk var nok til at konstatere at den såkaldte kejser var forholdsvis privilegeret. Vi tog hjem i god tid inden træning så vi lige kunne restituere lidt inden dagens aftentræning.

Der var ikke mere end 5 mennesker på holdet til aftentræning, hvoraf alle var erfarne og dygtige sortbælter. Antallet af elever gav god mulighed for at sammenligne sig selv med de tilstedeværende. Matsue Sensei udfordrede os allerede fysisk efter opvarmningen. Vi skulle gå med spredte bøjede ben frem og tilbage i dojoen. – Rigtig mange gange… Og hvis man sakkede bagud fik et slag med ”bambusstaven” som i hvert fald var velkendt af et par af de mindre aktive elever. … Efter man var blevet godt mør i benene skulle vi naturligvis lave mae-geri, mawashi-geri og yoko-geri kekomi,  Efter sparkeøvelserne skulle vi indøve hoftevibration og hofterotation.

Efter kihon blev vi linet op 2 og 2 til kumite, hvor jeg dannede par med Sensei selv. Først øvede vi skiftevis jyu ippon mod et stillestående mål. Altså træning i afstandsbedømmelse. Bagefter foregik det på samme vis, bare hvor den anden side havde 2 forsvarsmuligheder. Enten kunne man gå tilbage og derefter lave kontra, eller også hvis man havde modet og kontrollen forcer timingen gå direkte frem mod personen.

 

Anden dag
Morgentræningen var aflyst på grund af en kæmpe tyfon, hvor der bl.a. i Tokyo kom 28 cm regn i løbet af 24 timer.. Så jeg følte mig lidt rastløs i løbet af dagen, for vi kunne  ikke gå ud fra hotellet. Så jeg håbede inderligt at det ville blive en hård og fysisk krævende træning med Kanayama sensei. Og det skal jeg da lige love for at det blev! Efter et glædeligt gensyn med sensei Scott Langley fra Irland startede vi ud med 30 armbøjninger, 40 mavebøjninger, 50 squat-mae-geri, 40 rygbøjninger, og nogle forskellige øvelser for maveregionen. Det lavede vi 3 gange. Resten af tiden trænede vi hofterotation, kombinationer af spark samt Jion.
Anden halvdel af timen foregik med Sensei Takashi Yamaguchi. Her gennemgik vi bunkai af Nijushiho. 

Tredje dag 
Både Sensei Okamoto, Kanayama og Yamaguchi var til stede til denne morgens træning. Efter en hård opvarmning gik vi i gang med at træne nogle af teknikkerne op til de 3 første junro-kataer. Efter lidt forklaringer på de forskellige spørgsmål vi nu havde spurgt om skulle hver af os fremvise en af de 3 første kataer i rækken. Det føltes lidt som at være ”den nye dreng i klassen” foran alle de japanere. Deres øjne fald jo naturligt nok på mig da jeg kom ene mand for at træne.

Efter træning tog vi ind til centrum (Tokyo Dome) for at tage i spa. Et dejligt sted med forskellige varme og kolde bade og med massage. En perfekt afslapning efter intensivt træningsprogram. På anden etage var der indrettet nogle liggestole med front ud til Tokyo. Et utroligt flot syn. De havde også et afslapningsrum med varmt gulv til at ligge på imens man hørte blød musik. Der lå vi i en time eller sådan noget.

Inde ved siden af var der indrettet et koldt rum med akvarium hvor man kunne sidde og iagttage gopler svømme rundt. For jer der har såkaldt ”body art”, er der desværre ingen adgang - sorry to say.

Aften træningen var en gentagelse af dagen før, sammen med Scott-sensei og hans rejsedeltagere sammen med 4-5 japanske sortbælter.

Fjerde dag
Jeg havde håbet, at jeg var den eneste til morgentræning. Den tanke stod lidt klart da irlænderne var taget videre til Okinawa. Men der var 3 andre sortbælter.

Om eftermiddagen tog vi på shopping tur i Omote-sando. Vi undrede os specielt over de unge piger klædt i noget meget alternativt tøj. Vi talte om, at der er lidt tegneserie over Tokyo, hvor det konservative mødes med det ikke-konservative. En sjov og spændende kultur, som jeg ikke har set på andre rejser.

Aftentræningen bestod af en gennemgang kihon-ippon kumite og jyui-kumite to og to mens de andre kiggede. 


Femte dag
Morgentræningen bestod næsten kun af fysisk træning, samtidig med at vi øvede vores spark.

Aftentræningen stod på en detaljeret gennemgang af traditionel kihon, kata Jion og Jitte. Senere om aftenen tog vi på New York bar på Park Hyatt hotel. De havde en helt fantastisk udsigt ud over Tokyo. Gud hvor er den by dog stor. Pga. Tyfonen var der et  ekstraordinært klart sigte og vi kunne derfor se flere kilometer frem for os. Fantastisk og meget eksklusiv mad.

Jeg må sige det har været en uovertruffen tur, med træning og modstandere i verdensklasse. En by der byder på så mange oplevelser er værd at foretrække ud over mange andre byer. Tak til Sensei Jesper Markvardsen for at hjælpe med at organisere turen – det er ikke sidste gang jeg kommer til Tokyo!

Skrevet af Rasmus Edelman, Hørsholm Karate Klub

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

jks


Af,
Anna M. Andersen, Struar Karate Klub


Det første der fanger mit blik, da jeg ankommer til BGI Akademiet i Hornsyld, er 4 smukke unge, elegante, åleslanke kvinder i lange sorte galakjoler og 15 cm stiletter; “Gad vide om jeg er kørt forkert? Karatekaer plejer da ikke...?” Jeg lyser op i et smil, da jeg husker at vi jo skal dele fasciliternce med en flok unge dansemus: Denne lejr vil blive husket, som noget helt specielt Sommerlejren har i 2013 følgende instruktører: Sensei Jan Spatzek (7. dan), sensei Scott Langley (6. dan), sensei Jesper Markvardsen (6. dan) og sensei Steen Mundus (5. dan).

sommerDer var tilmeldt 166 deltagere på BGI Akademiet i Horsens og adressen viste sig hurtigt velegnet til formålet: Indkvartering i små huse, god forplejning, rummelige haller til træning: giga-gulvplads, perfekt lys og højt til loftet. Hvad mere kan man ønske sig? Efter en effektiv indkvartering og hurtig rundvisning af Jan sensei er vi klar til første træning. Vi på hold II (farvede bælter, voksne) startede ud med Scott sensei. Den kække irer er en fantastisk formidler og teknisk i verdensklasse, når han illustrerer sine pointer. Temaet var "contraction, expansion, squeeze, release" og Scott sensei fik dermed hurtigt sat vore hofter på hårdt arbejde med den sammentrækning, der danner basis for en efterfølgende krafteksplosion. Konkret arbejdede vi med gedan barai og gyaku zuki, hvilket var et godt afsæt til Jan senseis aftentræning, der i perfekt tråd videreførte Scott senseis basis-teknik hoftetræning.I forbindelse med den første træning slog det mig hvor imponerende det er, at være en lille brik i det store puzzlespil af deltagere, der liner op på ræd og række (2 rækker, faktisk, på trods af en kæmpestor hal): Den formelle ind/afbukningsceremoni er altid noget helt specielt på sommerlejr.

Før og efter træning flyder snakken frit og muntert på tværs af bæltefarve, klub-, aldersgrænser og den dejlige, velkendte JKS-stemning omsluttede hurtigt lejren: Her kan alle føle sig velkomne. 
sommer5En ting var dog ikke helt som det plejede at være: De fleste deltagere bemærkede nok, at familien Wallner og Jan-sensei gav den som movie-stars på dette års summercamp? Det skyldes at familien Wallner er med i TV programmet "Byt familien" (DR Ultra). Kort fortalt handler programmet om, at to børn bytter familier. Familiens "lånedatter", Kamille, viste sig hurtigt at være frisk med masser af gåpåmod: Hun fik hurtigt nye venner på lejren og da familien ivrigt havde smug-trænet karate inden lejren, kunne Kamille binde et halvgult bælte om livet, inden hun tog afsked med alle de nye venner igen.

Torsdag skulle vise sig at blive en jernhård dag for os på hold II: Jesper sensei var morgenfrisk ud i det ekstreme og morgentræningen vekslede derfor mellem hårde styrkeøvelser og konditionstræning. For det utrænede øje så det givetvis sjovt ud med alle de specielle team-øvelser, men tro mig, det kunne mærkes! Steen sensei gav om formiddagen en dejlig varieret lektion, som bl.a. omhandlede balanceøvelser, effekt i slag, hofteøvelser, sparketræning samt point kumite. Lektionen bød i øvrigt på den første ahaoplevelse af de helt store for mit vedkommende, da jeg blev pinligt bevidst om, hvor meget mere jeg skal arbejde på mit afsæt (bagerste ben).

sommer8Torsdagsens eftermiddagstræning stod Jesper-sensei for. En lektion jeg personligt havde set frem til, pga. at senseis eminente sparketræning. Dog måtte jeg efter få minutters opvarmning sande, at jeg kunne stemme i visse Tour-de-France rytteres klagesang over "dårlige ben". Den hårde morgentræning og min indsats for at lære at sætte ordentligt af i Steen senseis træning havde kostet! På gele-agtige ben kastede jeg mig ud i det: Sensei lagde an til 300 squats og så var den time ligesom sparket i gang! Mange utraditionelle og lærerige sparkeøvelser fulgte efter. Vi nåede også et vend forbi Heian Godan. Fedt at mærke grænserne, men nedtur at formen ikke var til mere! Hvad kan man så lære af det? Formen må og skal være bedre til næste sommer Torsdag aften kunne vi se en flok dansere få deres livs karatelektion og ellers var der dejlig stemning rundt omkring de små borde i fællesområderne. Fredag morgen mødte vi alle mere eller mindre friske ind iført gi-bukser og t-shirt. Scott sensei bød på en fin blanding af udfordende smidighedsøvelser, styrketræning og dejlig makker-massage. Formiddagens lektion med Scott sensei gav os en rigtig god forståelse for svaghederne ved zenkutsu dachi og gennem diverse øvelser fik vi en fin forståelse for hvordan vi bringer hinanden ud af balance, benfejninger og tilmed en flyvende japaner - Av Christian.

Fredag eftermiddag havde Jan sensei fokus på bearbejde fra kamae position og en af senseis mange specialiteter: “kilometer” laaaaange oi-zuki udfald.  Vi var gennem 4 forskellige angrebs- og forsvarskombinationer. En svær, men lærerig lektion i at holde fokus på flow og glidende bevægelser og ellers slå hjernen fra. Direkte ovenpå denne lektion i “at glide hen over gulvet”, skulle vi meget apropos lære at danse cha cha cha. Jeg vil undlade at kommentere på hvordan det så ud med kiai og håndkantsslag, men blot konstatere at det var hylemorsomt: Vinderparret Frank Lind Mikkelsen og Heidi Teschemacher mestrede dog til fulde konceptet med hofter i flotte runde 8-taller. 

  sommer11sommer12

Fredag aften bød også på en beach-volleyball turnering. Dygtige spillere, ivrige fans og juhu-piger gjorde deres for at påvirke resultatet, som naturligvis var en velfortjent sejr til sensei-teamet.

Lørdag morgen bød på en efterhånden tilbagevendende tradition, idet Jan sensei til manges glæde diskede op med åndedrætskataen Kiho Issou. En skøn “morgen-meditation” i bevægelse at starte dagen på, specielt for de der få timer senere skulle forberede sig mentalt på en graduering.

Lørdagens træning med Steen sensei bød på hofteteknik, vægtforskydningstræning, point kumite, og gode udfordringer til hovedet, med at anvende parader fra de første heian kataer i praksis.
sommer13Lørdag eftermiddag begyndte nervøsiteten at indfinde sig for de der skulle gradueres. Efter en veloverstået graduering der blev der smilet, grinet og ønsket tillykke til alle med nye grader. I mellemtiden fik vi der ikke skulle gradueres en skøn afskedstræning med Scott sensei, som tog afsæt i sjove konkurrencer, herunder “bælte-lege”, kihon, kata og kumite konkurrencer. Det er muligt at ekkoet af de 7 vindende tøsers kampråb “girl power” lyder i hallen endnu.
Om aftenen blev der kræset ekstra for os med grillmad. Enkelte af os nåede også lige en enkelt svingom inden vi traskede trætte hjem i seng. Søndag bød på en dejlig morgentræning med Steen Sensei med fokus på langsomt og tydeligt at komme igennem Taikyoku shodan med den rigtige teknik. Efter morgenkaffen var det tid til at gøre rent, give kram og sige farvel.

Alt i alt, var det en fantastisk lærerig og hyggelig træningslejr. Det var fantastisk at træne sammen med så mange andre på ca. samme niveau, og jeg nød især den gensidige respekt, som træningen var præget af. Stemningen udenfor dojoen var også helt i top. Det gode vejr og faktum at vi boede i små huse tæt på hinanden bidrog utvivlsomt til dannelsen af mange nye venskaber på kryds og tværs. Jeg glæder mig til næste gang - og håber i øvrigt vi ses igen i Gilleleje til efteråret!

-Anna M. Andersen, Struer Karateklub

Se billeder fra summercamp på vores FB-gruppe

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultat fra Dangradueringen på JKS sommerlejr 2013

Shodan (1.Dan)

Michael Boeriis (Skanderborg Shotokan Karate-Do)
Thomas Bugge Johansen (Charlottenlund Shotokan Karate Klub)
Thor Lauridsen Stæhr (Charlottenlund Shotokan Karate Klub)
Thua B. Bennicke (Charlottenlund Shotokan Karate klub)
Lars Falk Knudsen (Struer Karate Klub)

Nidan (2.Dan)

Leo Møller (Konjakun Shin Horsens)
Simone Jantzen (Struer Karate Klub)
Marc Nybo Jantzen (Struer Karate klub)
Jørgen Enstrøm (Struer Karate Klub)

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst/foto: Kenneth Hamann

Kan du huske dengang, du var på lejrskole med din klasse? Du og dine kammerater havde glædet jer i månedsvis – snakket en masse om turen, forberedt jer på sjove, fælles oplevelser og I havde et væld af spændte forventninger. Og da dagen endelig – ENDELIG – oprandt, og du kom afsted, og turen var en realitet, så var oplevelsen ikke bare god. Den var fantastisk! Fordi alle – hver og en der var med – var nøjagtigt lige så begejstret og forventningsfuld som dig selv. Og bagefter var klassen faktisk ikke helt den samme længere. Alting forandrede sig lidt på sådan en tur. Man lærte både noget nyt om sig selv og hinanden, og man fik et stærkere, mere rodfæstet fællesskab end før. Sådan er det også at være på karatelejr. Og JKS sommerlejren 2013 var absolut ingen undtagelse.


 

Mere end karate

Måske syntes du, at det er lidt pudsigt, at sammenligne en karatelejr med oplevelsen af et lejrskoleophold – men det er faktisk i stor udstrækning sådan jeg personligt har det. For selv om meget af tiden på en karatelejr naturligvis handler om noget helt andet end på andre slags lejre – nemlig at blive bedre til karate – så er der også utroligt meget andet end lige præcis karate på programmet. De fem dage, som sommerlejren varede bød for eksempel både på en veltilrettelagt beachvolleyturnering og professionel undervisning i standarddanse (jo, den er god nok. Vi delte nemlig lokalitet med ca. 200 semi-professionelle dansere fra hele Europa). Og der var også mulighed for at prøve kræfter med en militær forhindringsbane samt at spille petanque, fodbold m.m. Der var med andre ord et væld af sjove sociale aktiviteter, som også var med til at skabe den unikke, stærke fællesskabsfølelse mellem såvel børn og voksne som gamle sortbælterotter og helt nye hvidbælter der præger alle sommerlejrene i JKS-regi. Alt sammen lagt oven i en formidabel, inspirerende undervisning af instruktører der hører til blandt verdenseliten.

 

Førsteklasses undervisning

Hvad angår det karatemæssige, lod sommerlejren 2013 intet tilbage at ønske: Med fire af verdens nok bedste JKS-instruktører: Sensei Jan Spatzek (7. dan), , Sensei Jesper Markvardsen (6. dan), Sensei Scott Langley (6. dan)og Sensei Steen Mundus (5. dan) og med tre veltilrettelagte træningspas hver dag, var der rigeligt at se til for alle. Og den 4-delte opdeling af holdene i hhv. børn, farvede bælter, brunbælter og sortbælter sikrede, at alle fik undervisning på præcis det niveau, der matchede den enkelte karate-ka bedst. For mig personligt betød det bl.a., at jeg fik sat et helt nyt perspektiv på kokutsu dachi og shuto-uke, at jeg fik styrket min forståelse og udøvelse af Bassai Dai og at jeg fik øjnene op for nye elementer i Junro-Nidan – for nu blot at nævne et par af de mange, mange ting jeg fik lært på lejren. Og det hele kulminerede vanen tro lørdag eftermiddag, hvor der var graduering. Mere end 100 karate-ka’er – heribland jeg selv – blev gradueret den dag. Og om aftenen blev der grillet, festet, sunget, danset og fortalt karate-anekdoter til langt ud på natten.

 

Nye færdigheder og stærkere fællesskab

Ingen blev dog så længe oppe, at de ikke viste sig i salen kl. 7.30 søndag morgen. Her bukkede alle ind til en sidste omgang morgentræning: Åndedrætskata’en Kiho Issho instrueret af Sensei Jan Spatzek. Herefter var der morgenmad, fælles oprydning og efterfølgende uddeling af hjertelige håndtryk, kram og knus til såvel gamle som nyfundne venner, inden alle satte næsen hjemad igen. Og nu, mens jeg sidder og skriver alt dette, har jeg stadig fornemmelsen fra sommerlejren 2013 i kroppen: Alting forandrer sig lidt efter sådan en tur. Jeg lærte både noget ny karate, lærte nyt om mig selv og om de mennesker jeg deler en passion med. Og jeg føler, jeg endnu engang har fået et stærkere, mere rodfæstet fællesskab med alle jer andre karate-ka’er end før.

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





Den nye JKS - Danmark banner som afløser den gamle DKA banner

Banneren er 200 x 140 cm.
Kan købes ved henvendelse til Sensei Jan Spatzek tlf: 22 44 27 05 - pris kr. 500,00


 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1

JKS VM & JKS ALL JAPAN 2013
Tokyo / Japan

Af Sensei Kenn Rasmussen








Det var ikke planen at Danmark skulle have deltaget ved dette års VM, men af forskellige årsager sendte JKS Danmark alligevel 4 deltagere afsted, på hvad man bedst kan beskrive som en forlænget weekend i Tokyo.

Undertegnede skulle agere dommer om lørdagen ved All Japan og så stille op ved VM om søndagen. Desuden deltog Palle og Casper Lech fra CSKK ved VM om søndagen når de nu alligevel var der!

Turen startede med afrejse fra KBH torsdag d.25/7 kl. 15.35. Vi landede i Tokyo fredag d.26/7 kl. 09.30. Herefter kørte vi ca. 1½ time med toget ind til Tokyo for at finde hotellet og få noget frokost, inden vi skulle videre ud til dommermøde og reception.

Der var ikke megen tid til at tænke på jetlag, og at man var træt efter rejsen. Omkring kl 20 var vi tilbage på hotellet og jeg må indrømme at der var jeg ikke klar til andet end at smide mig på køjen og slappe af. Næste dag skulle vi stille i hallen kl 07.30, da All Japan stævnet skulle starte kl. 08.00.

 

wm2wm4

For mit vedkommende må jeg sige at det blev en meget lærerig dag, da jeg jo kun lige er blevet certificeret dommer i JKS. Der var ikke noget med at man som udlænding ikke kunne/skulle bruges, næ man fik lov til at dømme så meget som muligt både som hjørne(fuskushin) og hoveddommer(sushin), hvilket jo for mig var fantastisk og uventet. For de andre 3 var det nok hvad de havde forventet, da de jo alle er nogle rigtig gode dommere( Jan Sensei er vel nok en af de allerbedste).

På trods af arrangørenes bestræbelser på at overholde tiden blev stævnet ca. 1½ time forsinket så vi var færdige omkring kl 18.00. Endnu en lang dag, men trods alt en sjov og lærerig dag, med en masse god karate.

Lørdag aften gik med at få noget mad – Shabu Shabu (kogt bacon i soya sovs) og en tur rundt i diverse butikker, der skulle jo købes gaver med hjem.

7

Søndag startede på samme måde som lørdag. Vi skulle være i hallen kl. 07.30 og her mødtes vi med Palle og Casper. Vi skulle stille op i hver vores kategorier – Casper 18-39 år kumite, Palle +50 år kumite og jeg i 40-49 år kata, 40-49 år koten kata samt kumite.

Der var ingen af os der havde de store forventninger men humøret var højt og vi havde en fantastisk dag,

Vi fik desværre ingen medaljer med hjem, men vi fik dog noget med som vi kan give videre på næste sortbælte træning, Palle san var nemlig så venlig at demonstrere en Jodan Mawashigeri med baglæns rullefald OSS Palle san – tak for det.

311    

Både Jan sensei , Jesper sensei og Steen sensei var med til at dømme semifinaler og finaler i både kumite og kata for både herre og damer, hvilket var en stor anderkendelse af deres præstation i løbet af hele weekenden.     

Stævnet sluttede med kumitefinalen for seniorer som igen i år må kunne betegnes som klub mesterskab for honbu dojo. Det må man bøje sig for, da de er i en klasse for sig selv. I år var det Kagawa sensei`s ældste søn, Hideyoshi Kagawa, der fuldt fortjent vandt efter min mening.

Så alt i alt var det en rigtig god tur og nu ser vi frem til henholdsvis EM 2014 i Danmark og VM 2016 som skal afholdes i Sydafrika.

OSS

Kenn Rasmussen, Struer Karate Klub

659     

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

japan2
Tekst: Henrik Mortensen
Odder Shotokan karate do-kai

Foto: Brian Friis, Helene Svensson og Frank Mikkelsen


Ud over at være fortællende, er overskriftens tids preferance en stille opfordring til at gentage, det yderst vellykkede arrangement turen til Japan var. Lad mig springe frem til konklusionen på denne artikel og tørt konstatere, at Jesper-Sensei ikke alene gør sig godt i dojoen, men også klarer sig flot som rejsearrangør.

Vi var en flok karatefolk fra de fleste af JKS klubber i Danmark, som mødtes i Kastrup lufthavn fredag d. 22 marts, spændte på træningen i JKS Honbu Dojo, men også på indholdet af det tur program som var lagt forud for afrejsen. Alle havde forud for afrejsen haft mulighed for at byde ind med ønsker for indholdet af den sightseeing som træningen ville give plads til. Så stemningen var høj og nærmest kåd, trods det forår som lod vente på sig. Ingen tvivl om at træningen var det som på forhånd fyldte mest i vores tanker, idet vi havde forventninger om et højt niveau. Enkelte af os spekulerede nok også på om vi ville kunne følge med, om konditionen rakte, men det var kun få af os. Derudover var der repræsentanter fra JKS Danmarks nyvalgte bestyrelse, JKS EM 2014-udvalget, teknisk udvalg, så ja, der var nok karateemner at tage fat i under den lange tur til Tokyo, mente formanden. Det var han så ene om at mene, for det lykkes at komme hele turen til Homeikan, det japanske ryokan hvor vi skulle bo de næste 10 dage, uden at være i berøring af nogle af disse emner. Nok klædeligt for den moderne karateka at kunne give slip på karaterelaterede emner i jagten på “den perfekte karakter”. 


Det blev et langt døgn, der vel tjente som mental opladning og akklimatisering. Vel fremme i Japan, var vi høfligt blevet forberedt på de synlige forskelle vi ville blive mødt af allerede ude i den af Tokyos lufthavne vi ville lande i. Intet syntes at være overladt til tilfældighederne og den systematiske kontrol kunne gøre et af vores nabolande misundelig. Trods den, eller måske jeg skulle skrive de japanske skrivemåder, lykkedes det os at komme godt frem via tog og metro til hotellet, Homeikan. Og så var det ellers ud og ind af fodtøjet! I hotellets modtagelse var der nydeligt arrangeret hylder til vores udendørs fodtøj, hvorefter vi var henvist til en standard tøffel af hotellets, som ville kunne bruges overalt på de indendørs fællesarealer, bortset fra toilettet, hvor et nyt sæt tøfler ville vente på den trængende! En tradition, som nok er svær at sælge til den børnerige danske familie. Lave borde, puder at side på i stedet for stole, sivmåtter eller tatamier, kimonoer, lave brusearmaturer, vaskefade, brandinstruks med inkluderede jordskælvsforholdsregler, bukkende personaler og masser af grøn te, var noget som hurtigt blev en del af hverdagen, trods det fremmede i traditionen. Fremmed eller ej, de væsentligt højere temperaturer end dem vi kendte fra dette forårs Danmark, gav os hurtigt følelsen af hjemme.

japan3japan4        

Første tour dag; en længere tur med tog ud til Kamakura, en times kørsel syd for Tokyo. Kystbyen Kamakura var det politiske center for Japan i den periode som fulgte efter Minamoto shogun i 1192 valgte af flytte den nye militære regering ud til området. Det er kendt for turisten for adskillige vigtige templer, men også for en kæmpe bronze Buddha, som vi lagde ud med at besøge. Og der blev bedt! Og brændt røgelse af! Jesper Sensei havde fået sin japanske “reservemor”, Misako Shoji, fra hans mange ophold i landet, til at agere tourguide for os på denne tur. Hun var venlig at give mig et bundt røgelsespinde i hånden og en opfordring til at sende nogle bønner til buddha-sjælen. Det blev for en god tur og fremgang for JKS Danmark, specielt med henblik på Europamesterskaberne i 2014. Hasedera templet og Hicimanga helligdommen så vi også på den længere gåtur vi fik i det gode vejr med masser af nyudsprungne kirsebærtræer. Sidste punkt på dagen blev et visit ved Engakuji templet, hvor Sensei Gichi Funakoshis grav er. Personligt fandt jeg besøget ved Sensei Gichin Funakoshis grav, stort. Her lå resterne af den mand, som, når alt kom til alt, var årsagen til at vi som karateudøvere havde en grund til at komme her. Under en, efter Japansk kulturstandard, beskeden granitblok, lå den mand som vi anser som grundlæggeren for moderne shotokan karate. Efter en hurtig omklædning til gi og de nødvendig billeder, var et “Domo Arigato Gozaimashita” helt på sin plads.     

japan5Endelig mandag hvor vi skulle træne første gang i JKS Honbu Dojo. Første gang til formiddagstræningen 10.30 til 11.30. Alle sanser stod pivåbne og der blev nok hellere bukket en gang for meget end for lidt, da vi entrede dojo’en. Igen måtte skoene af i entréen, men den rutine var på plads for de fleste af os, og så var det bare med at komme ind i et max 2 kvm stort omklædningsrum, hvilket viste sig at være en logistisk prøve for de 10 karateturister oven i hvem som ellers måtte klæde om til timen. Kvinderne var velsignet med mere plads i og med at de ikke var så mange. Klart at højeste prioritering lå omkring karaten; velholdte, lakerede gulve, spejle med dojoens navn og monogram, sandsæk, makiwara, kamphandsker, elastikker til eksplosionstræning, klude til gulvaftøring mm. Dojoens Kamidana var flankeret af billeder af Funakoshi Sensei, Nakayama Sensei og Asai Sensei; stedet emmede af karate-do! Allerede der var vi, hvis ikke varme, så tændte! Opvarmningen blev foretaget af Sensei Daisuke Watanabe 2.dan som er kenchusei og en del af det japanske WKF landshold.. Han forestod alle formiddagenes opvarmninger som en del af hans arbejde. Og selve Opvarmningen måtte vi i nogen grad selv sørge for, nogen mere end andre. For den formelle opvarmning var kun let og havde nok mest til formål at skabe en rimelig kropsbevidsthed forud for den ventende kihon, som nok egentlig først var der vi blev helt varme. Og der blev stødt igennem! Sensei Shinji Nagaki 5.dan JKS – Nagaki-sensei er HQ instruktørs samt forsvarende JKS verdensmester i kata og kumite ligeså har han været fast inventar i 10 år på det japanske WKF landshold med et verdensmesterskab i 2004 bag sig. Nagaki-sensei sørgede for selve træningen, og lungerne blev tømt for luft, idet ingen mulighed for kiai blev forsømt. Indrømmet, mine lunger var nok tømt det meste af tiden, mens glæden og viljen til karate-do holdt mig til ilden det meste af tiden. For det var strengt velovervåget træningstimer vi havde for os den dag. Korrektionerne til vores karate blev høfligt leveret kollektivt, men jeg kunne kende mig selv i meget af det som blev rettet for. Lejlighedsvist blev enkelte af os rettet, men det skulle vi, som karateturist, nok mest være beæret over. Vi kunne følge med og den gode stemning holdt resten af dagen, hvor vi shoppede og bl.a. så det kendte handelsområde omkring Shibuya stationen. Tilbage i dojoen igen senere på dagen, japan6Hvor Sensei Kenta Kai 4.dan JKS - lige så HQ instruktør og runner up i kata og kumite ved sidste JKS VM og ligeså en del af det japanske WKF landshold skulle - undervise, var mønsteret det samme; kihon som opvarmning, efterfulgt af grundlæggende kumite træning. Igen, alle kunne være med og en glæde og lettelse over at have kunne klare strabadserne, sad i vores sultne kroppe, da vi drog ud til et sent aftensmåltid. Vi var på banen og klar til den karatetræning som ventede de næste 5 – 6 dage. Godt at være uvidende om egne begrænsninger og det træningspensum som ventede. 

Dagen efter startede med formiddagstræning og her havde nogle af os noget svære ved at følge med. Nok et spørgsmål om koncentration, kan jeg hører en stemme sige. Men engagementet fejlede intet og glæden ved at blive udfordret blev ikke skuffet. Over samtlige dage har mønsteret i træningen vel fulgt, hvad Jesper Sensei i KarateNews beskrev i oktober 2011, som 10 min. opvarmning, 25 min. kihon, 15 min. kumite og 10. min kata. Men intensiteten vekslede. Snart var det med tyngden på kihon under ledelse af Kanayama Sensei 7. dan, snart kata ved Matsue Sensei 5. dan eller Okamoto Sensei 2. dan, men kumite kunne altid presses ind, relevant for helheden i træningssessionen. Denne dag var det gohon kumite kombinationer som udfordrede. Men om aftenen ventede kataen Rowshu, som langt de fleste af os stiftede bekendtskab med for første gang. Den stod Matsue Sensei for. Tre gentagelser af kataen og så var burde vi have styr nok på den til at arbejde videre med kvaliteten, var udgangspunktet.

En aften var vi på et spisested, som gennemsnitsturisten nok ikke kendte til. Det var en restaurant tæt på Honbu Dojo og vi havde selskab af Nagaki Sensei og Kai Sensei. Som det er tradition i Japan, spiser man så længe Sensei spiser, så lige så hurtigt vi kom i gang med de mange små specialiteter, lige så hurtigt sluttede vi. Pludselig stod vi på gaden igen, påvirket af en lang dags træning, sightseeing og, bevares, lidt øl, klar til at komme til køjs. Dog ikke uden en samling i ryokanens kælder, til oploading af billeder til den til formålet oprettede facebook-gruppe. Det var også i kælderen at det fælles japanske bad lå, også en glimrende måde at slutte dagen af på. Et brændende varmt karbad, man kun kom i langsomt og med en fast overbevisning om at det var det man skulle. I. Det efterlod en ro og den efterfølgende afkøling på værelset gjorde det nemt at falde i søvn.

japan7Frokost næste dag. “Standing Sushi”. Efter formiddagstræningen, ledet af Kanayama Sensei, som selv satte den høje standard ved sit eget gode eksempel, var mine lårmuskler så medtaget af de mange repetitioner dagens første kihon bød på, at det syntes som en rigtig god idé at stå op og spise! Benene var tunge, stive og rastløse af gentagelse på gentagelse. Det var tydeligt hvor højt man sætter den basale del af karaten i Honbu Dojo. Træningen gled ned sammen med den mad som blev tilberedt os, mens vi så på, alt i mens vi stod op under måltidet. Så var benene varmet godt op til den efterfølgende gåtur i Imperial Garden. Kōkyo Higashi Gyoen, kejser paladsets østlige park åben for publikum med et kig ind i Japans historie, kultur og botanik. Høj estetik i massiv arkitektur, som i det sirligt anlagte parkanlag, en sælsom balance, som også stod skarpt mod de høje skyskrabere som dannede baggrund til den imponerende park! Her lå engang Edo slottets indre forsvar, hvoraf kun nogle vagthuse, muren, indgangs porten, samt fundamentet for slotstårnet, endnu lå tilbage. I tilknytning til dette kom vi forbi Nippon Budokan, beliggende i Kitanomaru parken. Et mekka for budosportsinteresserede, hvad enten det er karate, judo, kendo, aikido, shorinji, kempo e.l. Formelt var der lukket. Men …. hvor der er vilje, er der en vej, så det blev til et par hurtige billeder, inde og ude. 

Aftentræningen blev atter varetaget af Kanyama Sensei og nu begyndte de sidste dages kihon, med de mange gentagelser for alvor at sætte sig.

Men der var andre oplevelser. Spisning på restauranten “Gonpachi” i nishi-azabu, af nogen kendt fra Quentin Tarantinos film, “Kill Bill 1″, for afslutningsscenen hvor hovedpersonen, spillet af Uma Thurman, kæmper mod et utal af habitklædte samuraikriger. Restauranten gav inspiration til kulissen for denne scene. Heldagsturen til “verdensarven” Nikko, som er den by der danner indgangen til Nikko National Par, kendt for Toshogu, Japans mest overdådigt dekorerede helligdom, samt mausoleet for Tokugawa Ieyasu, grundlæggeren af Tokugawa shonunatet. Overvældende japansk kulturhistorie i et omfang, som krævede mere tid end vi havde til rådighed, i en storslået natur. Her må billeder til …

Jeg kan blive ved. Der var mange indtryk og mange gode grin, så mange på turen vil nikke genkendende til udtryk, som “vi er klar om en ½ time, ellers er bussen kørt” og “der er vist lige tid til at spule hjulene”, der var knyttet til den stramme tidsplan vi arbejdede med. Her en venlig hilsen til Jesper Senseis lune måde at styrer rejseplanen på. Men også tak til en af hans vante støtter under de mange ture til Tokyo, Chikage, som også deltog på turene og medvirkede til at gøre disse til mere end en god oplevelse. 

På en eller anden måde blandede de grundlæggende indtryk fra de mange og varierende ture rundt i Tokyo, sig med de indtryk, som træningen efterlod, ja, ud over en øm og godt brugt krop. En fornemmelse for den koncentration, disciplin og energi som har ligget bag den udvikling både japansk kultur, som karate har krævet og giver. Giver, fordi det brede indtryk, efter denne yderst veltilrettelagt tur, er, at vi har noget godt med hjem. En motivation til at fortsætte med hverdagens træning under måske knap så eksotiske rammer.

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

irland2

Af,
Kenneth Hamann, CSKK


Adrenalinen begynder så småt at sprede sig i min krop, og jeg kan mærke den svagt sitrende fornemmelse af nervøsitet og spændt forventning. Jeg kigger ud over hallen, og prøver at fornemme, hvor gode de sortbælter, jeg snart skal slås med, er. Der er mange lokale kæmpere fra Irland men også kæmpere fra både England og Skotland. Os så selvfølgelig os danskere. De andre nationer ser svært rutinerede ud, og jeg ved, at der er både nuværende og tidligere landsholdskæmpere imellem dem. “Oh well” tænker jeg. “Hvis jeg får tæsk, kommer ser i det mindste til at gå hurtigt.” Det er trediedagen på en flok danske karate-ka’ers Ireland Tour 2013. Jeg er til JKS Ireland Open Championships. Det er første gang jeg deltager i et udenlandsk stævne, og jeg er en smule anspændt. 

Ankomst til Dublin

De to foregående dage har været tæt pakket med super gode oplevelser og førsteklasses træning. Sammen med 35 andre danske karate-ka’er (og en håndfuld søde, dedikerede forældre) fra hhv. Hørsholm Karate klub, Taifu, Honto karate-do og Charlottenlund shotokan Karate Klub, ankom vi i næsten samlet flok til Dublin Airport tidligt fredag formiddag. Herfra påtog Jesper Markvardsen Sensei – der havde arrangeret turen – sig rutineret rollen som Tour Guide, og fik os allesammen sikkert frem til Dublin. Fra Dublin centrum blev vi alle spredt ud på diverse hoteller – og nogle blev fulgt hen til Honbu Dojo Ireland, hvor samme aftens træning med Sensei Scott Langley 6.dan JKS skulle foregå.

Tid til Sight Seeing

Efter mit check in på et lille, superhyggeligt og centralt beliggende Bed & Breakfast, havde jeg nu hele dagen til at lære Dublin at kende. Den søde receptionist gav mig et kort over byen, cirklede rutineret shoppinggaden og de mest interessante attraktioner ind med en kuglepen og med solen skinnende fra en skyfri himmel, begav jeg mig ud i byen. Dublin viste sig at være en virkelig vidunderlig by, fyldt med smukke parker, søde smilende mennesker og masser af hyggelige sidegader med sjove forretninger, overdækkede markeder og pubs, hvorfra den irske folkemusik strømmede ud i gaderne. Efter et par timers vandring, hvor jeg fik oplevet overraskende mange af Dublins små kringelkroge og finurligheder, gik turen tilbage til en kort lur på mit Bed & Breakfast. Og efter at have pakket træningstasken med gi, vandflaske, håndklæde og skiftetøj gik turen til aftentræning med Scott-Sensei i Honbu Dojo ireland, som lå blot 15 minutters gang væk.

irland3irland4

Træning i Honbu Dojo Ireland

Honbu Dojo Ireland havde til huse i en smuk lille ombygget industribygning/lade, beliggende i et charmerende, hyggeligt kvarter. Scott-Sensei havde inviteret nogle af sine sortbælter ned i dojo’en for at træne sammen med os, og efter en kort, intens opvarmning tog den evigt smilende Scott-Sensei over og guidede os rutineret igennem en særdeles sveddryppende træning med særligt fokus på at maksimere kraftudnyttelsen af den “ikke-angribende” side af kroppen ved såvel slag som spark. Med det in mente øvede vi bl.a. kraftmaksimering ved mae-geri og mawashi-geri samt rotationsteknikker og angreb hvor vi aktivt brugte hikite til at trække os selv frem – og trække modstanderen ind – i et angreb. Et fænomenalt træningspas – og som altid når Scott-Sensei underviser var det både lærerigt, inspirerende og top-motiverende. Herefter var der lige nøjagtigt tid til gruppefoto, et hurtigt bad, lyn-omklædning og så ud i de ventende taxaer, der bragte os ind til Restaurant Odessa i hjertet af Dublin.

irland8

Dublin by night

Vi havde alle bestilt mad i forvejen (der blev uddelt menukort under flyveturen til Dublin), og det varede ikke længe før hele holdet – med deltagelse af Scott-Sensei – sad storsmilende, trætte og mætte og småsludrede om dagens mange begivenheder – børn såvel som voksne. For os der hører til den sidstnævnte kategori var der naturligvis også mulighed for at smage en pint eller to af de mange gode irske ølmærker. Og da trætheden efterhånden begyndte at melde sig, brød vi stille og roligt op og spredtes ud på vores hoteller. Min roommate og jeg valgte taxaen fra, og i stedet vandrede vi til vores B & B tværs gennem hyggelige Dublin i den lune majnat. En perfekt afslutning på en helt igennem perfekt dag.

Afgang til Swords

Næste morgen var min roommate og jeg tidligt oppe. Solen skinnede fra en smuk, næsten skyfri himmel og efter en god brunch nåede vi lige endnu en vandretur ind til Irlands hyggelige hovedstad, før vi ved frokosttid atter satte næsen mod Honbu Dojo Ireland. Her mødtes vi med alle de andre for at blive samlet op af en bus, der bragte hele holdet ud til næste destination: Hokubu Dojo i Swords, ca. 10 km nord for Dublin og nabo til Dublins lufthavn.. Her skulle eftermiddagens træning foregå under ledelse af Sensei Dermot O’keefe 5.dan JKS. Efter check-in på de nærliggende hoteller, var der god tid til lidt sen frokost på hotellets pub, hyggesnak og afslapning inden hele holdet mødtes i dojo’en til træning med Dermot-Sensei.
irland10irland12

Træning i Hokubu Dojo

Lige som Scott-Sensei havde også Dermot-Sensei inviteret en håndfuld af sine egne sortbælter med til træningen. Heriblandt også Dermot-Sensei’s egen datter, der stod for en god og grundig opvarmning med særlig vægt på smidighed og opvarmning af leddene. Dermot-Sensei tog herefter over og underviste i en kumite-serie med fokus på hastighed, acceleration af masse og samtidighed i angreb og forsvar. Alt sammen udført med det Dermot-Sensei kaldte for “body-feeling” – dvs. en fysisk, kropslig fornemmelse for kraftfuldheden i hele den serie af teknikker man anvender. Og efter en kort vandpause bød træningen på en inspirerende gennemgang af Kanku Dai – bl.a. med vægt på teknikken i yoko-geri keage. Gennemvædede af sved, med led så bløde som smør og varme som kogeplader stillede vi alle op til gruppefoto. Storsmilende, begejstrede og berigede oven på endnu en omgang træning i topklasse.

Mad, øl og hyggesnak

Efter bad og omklædning på hotellet, slentrede vi herefter ind til Swords, hvor Dermot-Sensei havde bestilt bord til os på The Chili Shaker – en lokal indisk restaurant. Her blev alle vi voksne bænket ved et langbord med Dermot-Sensei for bordenden, og den yngre generation fik – til deres store tilfredshed – deres eget bord. Endnu engang gik snakken lystigt på kryds og tværs om dagens mange begivenheder, den inspirerende træning og ikke mindst forventningerne til morgendagens stævne. Efter et par timer i godt selskab, og oven på den gode, stærke indiske mad, brød vi op. Hvorefter en håndfuld af os krydsede gaden sammen med Dermot-Sensei og entrerede den lokale pub “The Cock Tavern” hvor vi nød dagens sidste slurk øl.

irland15

Stævnedag

Og så blev det endelig stævnedag. Op og i bad, på med gi’en, ned til fælles morgenmad og så afsted med stævnebussen til Tallaght Leisure Center hvor JKS Irish Open Championships skulle finde sted. Langsomt blev hallen fyldt med kæmpere fra især Irland, Skotland og England. Og så selvfølgelig os danskere. Med vores team på et par og tredive mand (og kvinder) fyldte vi faktisk pænt op i hallen, som summede af forventninger, gensidige smil og høflige “Oss’er”, mens vi allesammen målte hinanden af med øjnene. Nogle mere nervøse og spændte end andre.

Medaljer og erfaringer

Selve stævnet blev afviklet kyndigt og rutineret under ledelse af Scott-Sensei. Sædvanen tro blev kata afviklet først – så kumite. Børnene først og seniorerne til sidst. Personligt stillede jeg op i både kata, kumite og hold-kumite, og fik såvel skuffelser som sejre. Min stolthed var især stor og smilet bredt, da jeg fik hængt en bronze-medalje om halsen efter veloverstået hold-kumite sammen med Tim Aarestrup Skov og Ole B Schrøder. Og samlet set fik vi danskere faktisk høstet en hel del medaljer – og endnu flere erfaringer. Humøret var derfor særdeles højt, da de danske karate ka’er trætte men glade vaklede ind i stævnebussen og atter satte kursen mod vores hoteller.

Så er der fest

Nyvaskede, barberede, parfumerede og vandkæmmede mødtes vi herefter allesammen et par timer senere til endnu en omgang fælles spisning med tilhørende velsmagende irsk øl (for de voksne). Og endnu engang med deltagelse af Dermot-Sensei, der i øvrigt også havde været dommer under stævnet. Da næste dag alene bød på hjemtur, blev der naturligvis skålet, festet og fortalt røverhistorier til langt ud på natten.

Ikke sidste gang

Det var derfor en flok glade, men trætte karate-ka’er der mandag morgen checkede ud af Dublin. Fyldt med nye erfaringer, bestyrkede venskaber og ikke mindst fyldt op til randen med inspiration, viden og entusiasme. Og et fælles løfte om, at det bestemt ikke er sidste gang, at vejen gik forbi dojo’erne i det irske.

Oss,

Kenneth Hamann, CSKK

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   


Af Sensei Jan Spatzek 7.Dan JKS
Chefinstruktør JKS - Danmark


Jeg har ofte fået spørgsmålet: ”Har du hørt om den eller den instruktør?”. Oftest er mit svar ja, eftersom jeg i løbet af min karatekarriere (40 år) har trænet med mange forskellige instruktører, både fra og uden for min organisation. Jeg har altid været åben overfor andre stilarter og kampsportformer end karate, da det er vigtigt for mig at være ”openminded” men også at udfordre mig selv i min egen performance.

Dette er bla. en af grundene til, at jeg er en del af JKS, for ingen i min organisation ville finde det hverken mærkeligt eller uacceptabelt at træne så "openminded". Karateka'erne i JKS-Danmark behøver ikke være bekymret for, at deres instruktør bliver ”kapret” af en anden organisation.

Instruktørerne ved, at de er i en god og stærk organisation, for samtalen "omkring bordet" er altid god, også selvom nogle instruktører ikke en del af JKS, for alle er gode at træne sammen med. Træning med en anden klub/organisation, er derfor accepteret af JKS.

JKS er en stor organisation med dojo’er over hele verden. Jeg tror på, at det kan være helt fint at stå ”alene” som klub, men det kan være en udfordring som karate-ka at forsøge at konkurrere med 1000 medlemmer af egen kvalitet, på mange forskellige måder, og det er med til at holde mig på ”mærkerne”.

Hvis der står 10 Godan-, Roku- og Nanadans (5., 6. og 7.Dan’er) på en linje, ønsker jeg ikke at være den ringeste i linjen. Hvis 25 møder op til kumite træning, ønsker jeg ikke at være den, der får tæv. Vores organisation JKS har et væld af mennesker, der konstant bidrager til en positiv udvikling, så man ikke er den ringeste...

JKS vil som organisation opfordre dig til at udvikle og forbedre dig hele tiden. Vi tvinger dig ikke ind i en form, men understøtter din udvikling af din egen personlige karate-do. Der er store organisationer, som tvinger alle til at være ens: Eksempelvis ensretning af Oi-zuki. På et vist niveau, skal en karate udøver dog have sit karate til at virke. Oi-zuki med forskellig timing, forskellig følelser, brug af Yori-Ashi, Tobi Kondi, osv.

Den grundlæggende forskel på JKS og andre mere konservative organisationer, er nok at JKS medlemmer har hentet teknik/ principper fra, hvad der virker fra hundredevis af forskellige instruktører, så de kan prøve at sætte dem ind i deres karate. Karate er nemlig ikke, "hvad der er" men i stedet, hvad det "kan være".

JKS er fokuseret på fremtiden for karate-do. Vi forsøger ikke at genopleve de gamle dage ”of glory” fra karatens fortid. Det betyder, at du kan træne karate-do meget længere, hvis du er fornuftig og lader din karate arbejde med din krop og ikke imod den. JKS bruger ordentlige instruktører og moderne sportslige principper for at opnå større resultater i alle aspekter af karate. Det er ikke ”gammel-1970-stiv-karate”.

Mine elever har en lys fremtid i JKS, og denne fremtid vokser dag for dag. Jeg ved, at den karate-do, de kommer til at bruge 20 år på, sandsynligvis ikke vil ligne min, for de vil være endnu mere åbne og bruge, hvilken som helst og nødvendig evolution karate har taget i den mellemliggende tid, og det skræmmer mig ikke - tværtimod. Jeg vil derimod vædde på, at om 20 år vil der stadig være organisationer, som ikke har ændret sig – og dét skræmmer mig.

Oss
Jan Spatzek 7.Dan JKS

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

sk1 

Af Carsten Spatzek 3.Kyu JKS, Struer Karate Klub
 

Et indtryk af JKS 4. – 1. kyu træning vest.

Lørdag d. 6.april 2013 skulle næsten 3 måneders forventninger indfries da JKS DK for første gang skulle afholde 4. – 1. kyu træning vest hos Skanderborg Karate i klubbens lokaler på Stilling Skole.

Og det blev de.

Kl. 10 var godt 20 karate kaer mødt op fra nær og fjern med godt humør, - klar til at møde dagens emner: Junro Shodan og Junro Nidan – samt Kihon / Jiyu-ippon kumite.

sk2Efter en kort introduktion til dagens program og registrering gik en øjensynlig veloplagt Sensei Kenn Rasmussen fra JKS tekniske udvalg i gang med en grundig opvarmning. Herefter gik vi til dagens emner. Først Kata.

En del af de fremmødte kendte ikke de to nyere kataer vi skulle i gang med, så Sensei Kenn gik instruktivt hver enkelt bevægelse igennem i den første Junro kata med vægt på træk og skub. Vel igennem kataen en del gange blev vi i par sat til at spekulere over bunkai i kataen. Opgaven var at overveje og vise hvordan man, med kataens teknikker/ i kata form, skulle efterlade sin modstander ”død” – eller i det mindste ukampdygtig. Så har et gedan barai lige pludseligt mange anvendelses-muligheder!! Der er selvsagt et utal af måder at forklare teknikkerne på og slutteligt viste sensei Kenn os et par udgaver vi ikke havde overvejet fx anvendelsen af neko ashi dachi.

sk3Efter afklarende spørgsmål gik vi videre til Junro Nidan og dermed tohånds-teknikker. Også her gik sensei Kenn grundigt og instruktivt gennem kataen og her var noget at hente, - både for de der kendte kataen og de der stod i den for første gang. Blandt andet vigtigheden af korrekte stillinger. Sensei Kenn fortalte at Junro kataer ikke nødvendigvis behøver at ende samme sted som de starter, som man skal i de fleste andre kataer, men at man skal tilstræbe at ende samme sted. En opløftende pointe for de fleste. J Sammen fik vi genopfrisket at den sidste teknik IKKE skal have det kiai som ellers ligger til højrebenet. Godt igennem kataen skulle vi igen i par udtænke bunkai på nogle udvalgte teknikker og det gav noget at tænke over.

Efter knap 2½ time der var fløjet af sted var det frokost-tid. Skanderborg Karate havde arrangeret sandwich m. sodavand, frugt og grønt der snilt kunne slå Sunset Boulevard, MacD og Monarch med flere længder,- både hvad angår pris, velsmagenhed og servering.

Veloverstået frokosten gik vi i gang med kihon / jiyu-ippon. Personligt havde jeg forestillet mig undervisning i nogle af de mest almindelige tekniker men her var en glædelig overraskelse. Sensei Kenn delte ud af sin viden og erfaring på området og fortalte at der jo i kihon / jiyu-ippon kumite er tale om et aftalt angreb og forsvar. Kort sagt et hvilket som helst forsvar af de velkendte ”standart”- angreb.

Den fikse kobling mellem dagens temaer var at tage forsvarsteknikker fra Junro shodan og Junro Nidan og bruge disse i kihon / jiyu-ippon kumite. I par blev der øvet forsvar og angreb af de anviste teknikker med stigende hurtighed og power. Så vidt jeg ved kom ingen til skade eller led sønderlig overlast.

Kort efter kl. 14 var det slut. Fire timers god træning var overstået og det var på tide at stikke næsen hjemad. Dagens træning havde været god og instruktiv, lærerig og inspirerende. Der havde været god mulighed for at stille spørgsmål og til at få rette eventuelle uklarheder.

Således mange tak til Sensei Kenn for undervisningen, til Skanderborg Karate for at lægge lokaler til arrangementet og til JKS DK for det gode initiativ til 4. – 1. kyu træning. Kunne man håbe på flere træninger af den slags til efteråret, evt. som en tilbagevendende begivenhed. Det er mit klare indtryk at alle 4. – 1. kyu karate kaer ville kunne få et godt udbytte med hjem.

Oss

Carsten Spatzek

3. kyu – Struer Karate Klub

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

formand velkommen

Det er nu nogen tid siden at JKS Danmark fik en ny formand. 
Det kan være at ansigtet er nyt, men opgaven som er forbundet med formandskabet er den samme. 

  • At sikre undervisningen af traditionel Shotokan Karate-Do
  • At sørge for en fair, legitim og demokratisk organisation
  • At give adgang til de bedste instruktører og adgang til stævner i JKS
  • At hjælpe elever og instruktører til at nå deres mål i karate
  • At give adgang til registrering af Dan-grader i JKS (HQ Japan)
  • At hjælpe medlemmer med at kvalificerer sig som JKS instruktører, eksaminatorer og dommere
  • At vedligeholde og udvikle forbindelsen til JKS Japan

Dette er grundlaget for ethvert formandskab i den danske organisation af JKS. Derfor bliver min opgave kun at videreførelse af den linie, som hele tiden har været organisationens mål.

Men lad mig da samle mine tanker om disse mål.

Alle klubber som er medlem af JKS Danmark, har en naturlig interesse i at holde kontakten til den originale karate og dens rødder og det er i høj grad op til den enkelte klub, at sikre, at den undervisning som formidles, er i tråd med denne. Den originale karate er den karate Shuseki Shihan Tetsuhiko Asai stod for og som han videregav ved dannelsen af Japan Karate Shoto Federation. I Danmark er vi forbundet med organisationen først og fremmest gennem Chefinstruktør i JKS Danmark, Sensei Jan Spatzek, som er medlem af JKS Shihan-Kai. Det er gennem de efterhånden faste træningssamlenger, Springcamp, Summercamp, Autumcamp, Sortbæltetræninger samt den nyetablerede Kyutræninger, at de enkelte klubber har mulighed for at vedligeholde og videreudvikle deres karate. Derudover vil de enkelte klubber løbende få besøg af JKS Danmarks tekniske udvalgs instruktører for at sikre en ens standard og forståelse for karaten.
Vi er en lille, men hurtigt voksende organisation, med en tiltagende interesse fra det store udland. Således har vi tit gæsteinstruktører fra JKS HQ dojo, senest Sensei Yamaguchi 7.Dan, og vil senere på året få besøg af JKS Chefinstruktør Sensei M. Kagawa 8.Dan i forbindelse med Autumcamp 2013 (4. - 6. oktober).
Som et produkt af dette store arbejde med udviklingen af JKS Karate i Danmark, har vi fået det ærefulde erhverv at arrangerer Europamesterskaberne i JKS 2014.

Som sagt er vi en lille, omend hurtig voksende organisation og der er derfor mulighed for alle, pga vores forbunds ønske om at virke som en fair, legetim og demokratisk organisation, at medvirke til afviklingen af EM JKS 2014. Et udvalg på tværs af klubber og gradsystemet (bæltegrader) er nedsat, og med det grundlæggende ønske om at videreudvikle og videregive JKS karaten i Danmark, ønsker vi at arrangerer det hidtil bedst organiserede og afviklede Europamesterskab, som vindue for alle karateinteresserede i Danmark, Europa og ja, verden.
Vi får brug for jeres kræfter og jeres engagement til succesfyldt at kunne opfylde dette mål.

Formandskabet i JKS Danmark kan, som jeg ser det, bruges som samlingspunkt for gode idéer og initiativer og ikke mindst virkelyst til at gennemførelsen af forbundets mål. Jeg vil gerne inviterer jer, alle karateudøvere i JKS Danmarks klubber, til at deltage i dette arbejde. Til jeres, klubbernes og organisationens bedste.

Jeg vil ønske jer alle held og lykke med dette arbejde

Oss

Henrik Mortensen,
Formand for JKS Danmark

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

gislaved1 

Af Anders Jensen 3.Dan JKS, Honto Karate-Do, Kolding
 

Endelig blev det fredag, og vækkeuret ringer et par timer senere end det normalt gør på hverdagene. En længe ventet fridag er i gang, og at grunden er, at det er tid til endnu en karate lejr, gør kun kaffen endnu mere velsmagende denne morgen.

Bliver hentet er Sensei  Kenn Rasmussen kl. 9.00 i Kolding, og en god weekend er i gang. Vi skal mødes med Sensei Jesper Markvardsen senere på dagen, men først skal turen til Sjælland overstås.  Turen over Fyn går hurtigt, og da Jesper sensei har noget arbejde der skal være færdigt inden vi kan gå i gang med det det hele handler om, bliver Kenn sensei og jeg enige om at spise noget morgenmad da vi rammer storebælts broen. Efter en god brunch, går turen videre, og vi mødes med Jesper sensei på hans kontor ved 12 tiden. Da han stadig ikke er færdig med sit arbejde køre Kenn sensei og jeg ind til byen og handler ind til aftenens store sushi bord.

Da sensei er færdig med arbejdet kører vi alle 3 ud og spiser frokost sammen.

Sensei og jeg har tidligere aftalt vi denne dag skal dele undervisningen op i Hørsholm Karate Klub, så vi alle 3 kommer til at undervise.

Og delt op er den!!!!!!!!

Kenn sensei og jeg skal undervise karate light holdet (nybegynder børn fra 3-6), hvilket sætter både de kreative tanker og i hvertfald min tålmodighed på prøve, og hvilket giver Jesper sensei et billigt grin over at det er denne opgave han har tiltænkt os. Men vi når i mål med børnene, og ud fra reaktionerne ganske succesfuldt. Tak til sensei for udfordringen.

Til gengæld giver Jesper sensei, som altid fuld valuta, med sin egen undervisning, der starter med en  halv times tube(cykelslsanger) træning af forskelligt kihon, efterfulgt af ca. 30 minutters kumite hvor der blev arbejdet med enkelt teknikker i kategorierne Jodan, chudan og keri. Efterfølgende blev vi blive linet op og en stod for enden og de andre kom væltende frem med en teknik hvor der skulle pareres og sættes en kontra teknik ind. De sidste 20 min af træningen  kører vi hen over heian shodan i forskellige udgaver: Modsat, kun højre ben der flyttes, kun venstre ben der flyttes. Træningen afsluttes med tokui kata ( favorit kata).

Efter endt træning går turen hjem til Jesper sensei og hans kæreste Heidi, hvor jeg har lovet at der skal rulles sushi. Heldigvis får jeg hjælp til sushien af Brian-san fra Gilleje.  Både ham og hans søn Oscar-san, er med til både træning og hygge. Efter 170 stykker sushi og noget god rødvin er det tid til at gå i seng, da der ligger 5 trænings pas indenfor de næste 2 døgn og venter i Sverige.

Lørdag morgen kører vi fra København mod Gislaved i Sverige.

Jesper sensei skal undervise deroppe, og vi er 5 der er kørt med derop fra Danmark for at træne med.

gislaved2Det første pas vi træner med på er med Görgen sensei  som er chefinstruktør for JKS Sverige. Görgen sensei er kumite mand, og træningen var i store træk baseret på enkelt tænkning. Taisabaki(undvigelse) og deai(modangreb). Stort set hele træningen er vi parret op to og to. Alle der er parret op bliver til sidst trukket frem foran hele holdet, for at vise hvad de har fået ud af træningen. En inspirende træning udfra nogle ganske enkle men effektive principper.


Vores næste træningspas lørdag var med Jesper sensei. Denne træning er sparketeknik. Forskellige øvelser med henblik på mawashi geri, og gyaku mawashi geri, både alene men meget af det hvor vi er parret op, for at forbedre vores teknik. Som altid meget givende træning.

3. og sidste træningspas er igen med Görgen sensei, og en fortsættelse af dagens første pas, med henblik på angreb, modangreb, i mange forskellige varianter. Igen med afsluttende fremvisning. Denne gang,  hvergang en ny angrebs/forsvars kombination var gennemgået. 2 veltænkte og gode trænings pas med Görgen sensei på denne dag.

Dagen bliver afsluttet samlet på en Thailandsk restaurant med god mad og hygge, hvorefter Kenn sensei, John-san fra Herlev og jeg selv bliver kørt ud til vores logi, af vores veninde som har lånt os hendes hus til overnatning.

Søndag morgen kommer vores værtinde og laver et overdådigt morgenbord til os med alt hvad hjertet begære, inden hun igen kører os de ca. 50 km tilbage til dojoen, hvor dagens program er 2 trænings pas inden turen går retur til Danmark.

Vores første pas er igen med Görgen sensei. Som opvarmning laver vi tsuki no kata(kata kun med henblik på stød). Og  denne søndag står i kataens navn for hans vedkommende, og ikke mindst forståelse på kata, og han disker op med nogle lækrerier og forkortede udgaver af Heian nidan, og Gojushiho-sho , og en forståelse på disse to forkortede udgaver, der giver både udfordring, og ikke mindst en stor inspiration, til videre tænkning i den retning. Dette trænings pas afsluttes med træning af selve kataen Gojushiho-sho, hvilket giver en del udfordring, specielt til de brunbælter der aldrig har hørt om kataen. En meget inspirerende weekend fra sensei Görgen Sökaras side, stor tak for det sensei.

gislaved3Det sidste trænings pas er med Jesper sensei. Når man kender sensei ved man, at der altid er en rød tråd i det han laver, og denne weekend er ingen undtagelse. 
Træningen denne søndag er……… Sparke teknik. Denne gang mae-geri(front spark). Forskellige øvelser bliver lavet: Almindeligt mae-geri, med partner hvor der gives modstand i benet. Frontspark med forreste ben, og med partner. Alt sammen med henblik på nidan tobi geri(dobbelt flyve spark), hvilket for mange er en stor udfordring. Træningen afsluttes med tokui kata, og endnu en god og inspirerende træning er overstået. Stor tak til sensei.

Efter et bad og nogle ”vi ses på forårs lejren”, er det en flok trætte danskere der afslutter Sveriges turen på et lokalt pizzaria, for at lade bilerne stå på autopilot ”HJEM”. Vi sætter Jesper sensei af i København og sætter kursen mod Jylland. En god tur er ved at være ved vejs ende, og da jeg siger farvel og tak til Kenn sensei er jeg en glad og træt mand, der synes at mandagen er alt for foretruende tæt på.

Men at være ”karatebums” er livet, og næste gang chancen byder sig er jeg at i dojoen igen.

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

set

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

tatami

Samarbejde og venskab på tværs af forbundene.

Lørdan den 2.februar arrangerede Charlottenlund Shotokan Karate Klub et kumite-stævne mellem venner.
Det er 2. år, turneringen bliver arrangeret mellem klubberne Karate-do ichiro (JKA), Saiko (SKIF) og Hørsholm (JKS). Turneringen er opstået af et mere end 20-årigt venskab imellem instruktørerne fra de 3 klubber.

Sidenhen er klubberne fra Gilleleje (JKS) og Charlottenlund (JKS) kommet til - og dette år stod 81 deltagere fra 5 klubber klar til en dag med kamp til stregen. Selve stævnet blev afholdt i Gilleje Karate Klubs fine lokaler, da CSKK ikke selv havde mulighed for at finde egnede lokaler i Gentofte kommune.

5 klubs_stvne_1Efter grundig introduktion til dommere og officials gik stævnet igang kl. 10.00 og allerede fra starten var det klart at der skulle noget til for at få fat i en medalje.

Med særlige kontakt regler for børnene, var stævnet en stor og god oplevelse for også de helt nye. Der blev kæmpet i dreng/pige- og alders-klasser.

Alle deltagere fik minimum 2 kampe, hvor der for børnenes vedkommende også blev givet hjælp undervejs til at forstå alle fagter og nye ord.

Frokost blev der også plads til midt på dagen, hvor Charlottenlund trakterede med vel-smurte sandwich, drikkelse og kage til fornuftige priser.

Da alle finaler senere på eftermiddagen var blevet afholdt, kunne de 24 medaljetagere hænge metal om halsen og tage hjem med mindet om en lærerig dag i venskabets tegn.

Vi glæder os allerede til næste år, hvor arrangementet afholdes på fyn.

Her er vinderlisten:

Drenge 8-10 år:
1. Jeppe Ilsøe, Saiko - 2. William Leschly, Hørsholm - 3. Philip Mikkelsen, CSKK

Piger 8-12 år:
1. Mille Outzen, Saiko - 2. Louise Struckman, CSKK - 3. Luna Blom, Ichiro

Drenge 11-13 år:
1. Thomas Bugge Johansen, CSKK - 2. Victor Andersen, Saiko - 3. Thor Stæhr, CSKK

Piger 13-17 år:
1. Katja Lorentzen, Gilleleje - 2. Josephine Møller, Saiko - 3. Emilie Hansen, Ichiro

Drenge 13½-15 år:
1. Rasmus Edelmann, Hørsholm - 2. Viktor Ryoka, Ichiro - 3. Christoffer Rodholm, Hørsholm

Drenge 16-29 år:
1. Simon Sørensen, Saiko - 2. Nima Mohammedi, Saiko - 3. Peter Sørensen, Saiko

Damer +18 år:
1. Rikke Strangholt, Gilleleje - 2. Mette Rank, Hørsholm - 3. Thua bennicke, CSKK

Herrer +30 år:
1. Jan Andersen, Hørsholm - 2. Frank Jensen, Saiko - 3. Kent Larsen, Ichiro

Stort tillykke til vinderne. Godt kæmpet.


Skrevet af Jørgen Wede, Gilleleje Karate Klub

5 klubs_stvne_25 klubs_stvne_3

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


I weekenden d.12-13 januar 2013 var indbudt til kata weekend med Sensei Jesper Markvardsen 6.dan JKS og Sensei Scott Langley 5.dan JKS.

Her er hvad en af deltagerne fra hver gruppe har skrevet om træningen.

7-4.kyu:

Kender du oplevelsen af at du fordyber dig intensivt i noget meget konkret, og pludselig åbner der sig en helt ny verden af detaljer og nuancer, som gør det både langt sværere og mere interessant at arbejde med? Sådan føltes det at tilbringe 60 intensive minutter med Sensei Scott Langley og Tekki Shodan til Karateweekend i Hørsholm Karateklub i januar 2013.

Hver en bevægelse blev analyseret og forklaret, trænet med partner og forbedret, før vi satte det hele sammen til en forholdsvist simpel men svær kata: Tekki Shodan. Uanset om man aldrig havde stiftet bekendtskab med Tekki Shodan før eller det var en gammel ven, som blev genopdaget, fik vi alle en stor oplevelse med i bagagen og en helt anden forståelse af teknikkerne og idéerne bag Tekki Shodan. Mange fik sat hofter på hvor der aldrig havde været tænkt hoftebevægelser ind før, og de fleste gik derfra mætte og trætte af de mange indtryk og de fysiske udfoldelser.

kata_weekend_5Der var derfor også store forventninger til søndagens træning, hvor vi igen fik mulighed for at skille alt vi troede vi viste om Junro Shodan af, og sætte det hele sammen igen med mere indsigt og stive kroppe, som skulle lære alt på ny. En sund, sjov og opslidende øvelse.

Kata-weekend er en fantastisk mulighed for at få tid til fordybelse og mulighed for at sætte en ekstra dimension på noget, som vi alle har svært ved at finde tid til i den daglige træning. Vi ser frem til at gense Sensei Scott Langley til sommerlejren.

Camilla Wrigth,
Hørsholm Karate Klub

3-1.kyu:

Så var det då äntligen dax för ännu ett läger hos våra vänner på den danska sidan. Vi var 3 svenskar som sett framemot denna helg då det skulle tränas kata!
Lägrets första pass för oss brunbältare höll Jesper Sensei i och det stod Kanku dai på schemat.
Jesper Sensei delade upp den i olika sektioner där vi tränade var del för sig för att allt eftersom sätta ihop katan.
Efter 30 minuters paus var det Scott Sensei's tur att drilla oss med Hangetsu. En kata som ingen av oss stiftat närmre bekantskap med direkt! Första, och troligen största utmaningen var att få till ställningen hangetsu-dachi.
Men efter 90 minuter, många rynkade pannor och huvudbry lyckades nog de flesta få ihop något som liknade katan.
Och efter en väldigt givande första dag tillbringades kvällen på en restaurang i Hillerød med att äta sushi och umgås.

Söndagen inleddes med att Jesper Sensei introducerade oss  för Junro Sandan - en Asai kata. Junro Sandan utbildar olika grundläggande uchiwaza - slående tekniker, och från en teknik kommer en annan.
Upplägget på passet var detsamma som lördagens. Katan delades upp och vi tränade applikationer på de olika delarna. Mycket fokus låg på katans sambon takt.
Jion va sist ut för helgen. Och på ett väldigt lärorikt sätt guidade Scott Sensei oss fram till Katan genom träna på alla 5 Heian katorna.
Det var mycket detaljer från dessa 5 som återkom i Jion. Scott Sensei gick även igenom de olika ställningarna och vikten av att använda oss av höften!
Och efter 2 dagar med sammanlagt 6 timmars träning och trevligt umgänge så var helgens läger över.
Som alltid känner man sig mycket välkommen och jag ser redan framemot nästa läger på den danska sidan sundet.
Så tack för denna gång och på återseende!

Heléne Svensson
Zenshinkai KK (Sverige)

Dangrader:

Kata weekend i Hørsholm med Jesper Sensei og Scott Sensei
 
I weekenden 12/13. januar blev der afholdt kata træning i Hørsholm. Jesper Sensei 6. dan JKS og Scott Sensei 5. dan JKS skiftedes til at instruere på forskellige niveauer.
 
På sortbælte holdet blev der lørdag lagt ud med Unsu - en kata, der er populær hos mange, men mestres af få. Scott Senseis tilgang til kataen var som altid inspirerende. Der blev lagt vægt på detaljerne og i særdeleshed på "expansion/contraction".
Efter halvanden time havde Unsu fået et gevaldigt løft hos de fleste. En kort pause og skift af instruktør senere stod vi overfor Jesper Senseis instruktion af Soshin. Til at starte med blev der trænet fudo dashi med dyyybe stillinger. Soshin blev gennemgået og gennemprøvet igennem de næste 90 minutter, hvor Jesper Sensei også gav eksempler på bunkai. Lørdag aften tog mange af deltagerne på sushi restaurant og der var som altid en hyggelig og venskabelig stemning.
Søndag bød på Scott Senseis kyndige fortsættelse og færdiggørelse af Unsu samt 20 minutter med Wankan - en sjov (lille) kata, der med sit særpræg satte streg under en lærerig oplevelse med Scott Sensei. Pausen blev brugt fornuftigt - og der blev også plads til at snakke lidt indbyrdes mellem deltagerne, der rummede folk fra hele landet og en håndfuld af vores svenske venner. Efter pausen var det tid til Meikyo og Meikyo Nidan med Jesper Sensei. To kata, der ikke trænes så ofte. Det blev en søndag eftermiddag med rigelig muligheder for at få lært noget nyt.
Stor tak til Jesper Sensei og Scott Sensei for en formidabel kata weekend.

Jørgen Wede
Gilleleje Karate Klub

kata weekend_1

 

Tilbage