Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
SayOSS 2010


Vi har samlet alle nyhederbreve / - artikler fra 2010 her!

 

Kørestolskarate

             

Zenkutsu-Dachi

japan 1   japan 1
Skrevet af: Maren Hansen   Skrevet af: Sensei Jan Spatzek
     

Kai Sensei europatur

 

Én for ALLE og ALLE for Èn

japan 1   japan 1
Skrevet af: Sensei Jesper arkvardsen   Skrevet af: Michael Remuntiussen
     
     
     
     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Maren Hansen

Kørestolskarate er blevet en realitet i danmark. Siden sommeren 2009 er der arbejdet roligt men intensivt på at skabe opmærksomhed omkring muligheden. Sensei Jan Spatzek og undertegnede tog den 28 oktober af sted til møde med DHIF i Viborg. På mødet fik vi fortalt lidt om DKA og vores plan med sporten og det blev aftalt at DHIF ville sende et par kontaktpersoner til os vi kunne kontakte med henblik på en demoaften/eftermiddag. Der blev kommunikeret lidt frem og tilbage med forskellige klubber inden vi kom frem til vores første aftale.

I mellemtiden skulle der også søges efter kørestole vores instruktører kunne træne  . At sidde i en kørestol for at komme fra punkt A-B er en ting En anden ting er at dyrke karate i én, hvilket instruktørerne vist har måtte sande et par gange, i deres træning. Balance er uden tvivl en god ting.
Men gode råd er dyre i krisetider og der blev søgt forskellige steder og snakket om forskellige løsninger på at fremskaffe 5 stole. Nogle forslag mere “kreative” end andre. Jeg tog kontakt til en tidligere kollega, der foreslog at ringe til Lions Club Gl. Estrup på Djursland, kontakten var skabt og i løbet af meget kort tid fik vi sponsoreret 5 stole. Ikke nye stole men trods alt oures to keep.

wheelInstruktørtræning blev afholdt den 1 februar i Vejle med sensei Jesper Markvardsen som instruktør. Der blev varmet op snakket grinet og trænet kata. Derfra var det hjem og øve mm. da alle skulle være klar til første officelle arrangement i Danmark i DKA.

IH Ålborg - Succes må være ordet!

Fredag den 5 marts var en dag vi alle så frem til. Aftale med IH Ålborg om at komme til et af deres fredags arrangementer. Da det skulle være sit første af slagsen blev vi enige om at alle mødte op for at deltage. Aftalen var vi skulle være der kl 17-19 med to gange en times undervisning/fremvisning. En time for voksne og en time for børn/unge.

I 11. time kom den store ændring så til stor fornøjelse i første omgang for især sensei Jesper Markvardsen. Jeg blev ringet op af IH Ålborg der ville hører om vi kunne være fremme en time tidligere end aftalt. TV2 Nordjylland havde valgt at sige ja til at komme og lave et indslag! For nogle af os var der stor jubel og for andre knap så stor jubel. Men det gik så man skulle tro ALLE havde prøvet det tidligere. Optagelser i en time ca. derefter en kort pause og så tog de friske IH medlemmer lige en time mere. Sådan! Efter træning var vi inviteret til at spise med i klubhuset. Folk var glade og opstemte over et godt og vellykket arrangement. Og så ventede vi spændt på at nyhederne skulle starte, så vi kunne se indslaget i TV. Igen succes! Indslaget var skruet supergodt sammen. Og det blev efterfølgende vist på TV2 Lorry, er vist det man kan kalde en landsdækkende begivenhed!

For de af Jer der evt. endnu ikke har set det kan det findes via link på hjemmesiden.

http://www.tv2nord.dk/default.asp?PageID=4&ProgrammeDate=05-03-2010&ProgrammeID=2&ProgrammePartID=203063content&view=article&id=107:wheelshairkarate&c

atid=1:latest-news&Itemid=2

I skrivende stund glæder vi os til et heldags arrangement på Egmont Højskolen den 6 juli. Dagen byder på en gennemgang af karatens historie/filosofi samt hvad sensei Anders Jensen ellers finder på til morgensamlingen. Resten af dagen byder iflg. Program på: Formiddagen, undervisning af på forhånd tilmeldte og eftermiddagen bliver for alle der har lyst at deltage.

Vi håber, I alle vil hjælpe os med, at skabe opmærksomhed omkring denne sport.

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Jan Spatzek

Bøjet eller ikke bøjet bagerste ben

Jeg kan konstatere, at der stadig er mange karatekaer, der endnu ikke helt har forstået meningen med at have det bagerste ben let bøjet i HANMI.
Jeg vil her i SayOss prøve at forklarer forskellen på Zenkutsu-dachi (Hanmi/Shomen) og brug af hofte og bagerste ben i bevægelsen Hanmi/Shomen.

Den ”vestlige” måde for Zenkutsu-dachi Shomen og Hanmi har i mange år været at holde bagerste ben helt strakt hele tiden. Hvor tit har man ikke i mange klubber og forbund hørt instruktører sige ”stræk bagerste ben”. Ofte vil man samtidig også høre instruktører sige ”brug hofterne”

SHOMEN er med begge sider af hoften fremad og med bagerste ben strakt.
HANMI. Hoften er trukket 45 grader tilbage og bagerste ben let bøjet. 


Så hvorfor ”let bøjet ben” og ikke ”helt strækt ben” – lad mig starte med:

1 - Bagerste ben strakt.

Med et strakt bagerst ben og et omdrejningspunkt som går i en linie fra hovedet og lige ned igennem centerlinien af kroppen (som vist i mange bøger).

(Stå f.eks i Zenkutsu-dachi men venstre ben forrest) Hvis man holder bagerste ben strakt og bruger centerlinien af kroppen som omdrejningspunkt vil venstre side af hoften bevæge til tilbage og højre side af hoften bevæge til fremad, hvilket naturligvis vil skubbe venstre (forreste) knæ frem og tilbage, højre side af hoften vil bevæge sig op, hvilket nemt resulterer i at man står med en lille hældning til venstre i overkroppen.

Under udførelsen af f.eks Gyaku-zuki (når man går fra Hanmi til Shomen) vil man få en cirkulær kraftoverførelse, og da venstre side af hoften bliver trukket tilbage, vil man ”trække” sig væk fra målet, hvilket helt naturligt resulterer i at man enten ikke længere kan nå målet eller at den kraft der skulle nå målet bliver mærkbart reduceret.

2 – Bagerste ben let bøjet.

Med et let bøjet bagerste ben og et omdrejningspunkt som ligger i en linie fra venstre skulder til venstre hofte, vil bevægelsen Shomen/Hanmi eller modsat være uden at det forreste knæ bevæger sig frem og tilbage. Dette betyder at torso vil bevæge sig tilbage i Hanmi og frem i Shomen, samt at man kan skubbe med det bagerste ben samt skubbe hoften frem, hvilket vil genererer større kraft da du har en bevægelse frem og tilbage, og derved bliver hele kroppens vægt lagt bag en teknik.

Prøv eventuelt at se på dit bælte når du støder gyaku-zuki med et strakt bagerst ben, og du vil se den cirkulære bevægelse som beskrevet under 1.

Prøv derefter at starte med et let bøjet ben, stød igen gyaku-zuki, med et med drejningspunkt som beskrevet under 2 og du vil se dit bælte, først starte med en cirkulær bane for derefter at at bevæge sig fremad.

Du kan også prøve begge måder på en Makiwara, og du vil med det samme mærke forskellen på den kraft der går ind i målet.

HUSK!!! Zenkutsu-Dachi Hanmi er altid med let bøjet bagerste ben og hoften trukket maksimalt tilbage. Vægtfordeling: forreste ben 60%, bagerste ben 40%

kagawa-gyakuzuki-1

Sensei M. Kagawa 8.Dan JKS
zenkutsu-dachi (shoman), gyaku-zuki

.

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Jesper Markvardsen

I december da Kagawa-sensei var på besøg i Danmark snakkede han om at han gerne ville sende hans unge kenchusei (instruktør lærling) 1 måned ud at rejse for at få noget livs-erfaring og se hvordan tingene gøres i andre lande, så overnatning skulle fx foregå privat hos folk. Kagawa-sensei var selv blevet sendt 1 måned til Belgien da han var ung instruktør. I februar kom der mail fra JKS headquarters om det var noget jeg ville påtage mig. Jeg havde måske været lige enig nok med
Kagawa-sensei i December, så han mente det var en opgave jeg kunne håndtere. Efter en del telefonopringninger rundt i europa blev hans tur fastlagt. Den så således ud: Danmark, Sverige, Irland, England, Skotland og Danmark igen.

Sensei Kai er en 23 årig ung mand som var kaptajn for karateholdet på Teikyo universitet i hans 4 og sidste år (Kagawa-senseis universitet). Han var med til at vinde universitets mesterskabet de sidste 2 år han var på universitet. Han har en lang række internationale mesterskabsresultater bag sig allerede. Nu er han er han lidt over 1 år inde i hans 2-årige uddannelse som karateinstruktør, som afsluttes april 2011.

En træt Sensei Kai ankom sent onsdag d.7 april i Københavns lufthavn, efter mellemlanding i Amsterdam og 5 timers ventetid der, og blev hentet af Mick-sensei og undertegnede. Efter de indledende høflighedsfraser kom vi i bilen og derudaf, så Kai-sensei kunne være frisk til næste dag hvor han skulle en tur til Ringsted karate klub for at undervise. Næste dag da transporten fra Ringsted ankom for at hente Kai-sensei var han noget overrasket over, at han skulle af sted uden Mick-sensei eller jeg, som oversætter/medhjælper, men det var en del af aftalen, at han skulle klare tingene på egen hånd. Men alle overlevede vist nok. Fredag var det Hørsholm karate klub som stod for tur og lørdag var det Gilleleje Karate klub.

Selve træningen var typisk japansk hvis man kan sige sådan. Den bestod af kihon, kumite og kata. Lidt afhængigt af niveauet blev træningen også justeret derefter. Stationær kihon træning af kizamizuki, gyakuzuki og maegeri. Derefter ido-kihon(kihon under bevægelse) med stød, slag, parader og spark blev trænet. I den avancerede ende af kihonet blev der blandt andet undervist i de samme teknikker men tilføjet tobi-konde(glidende skridt), så man satte kraftigt af hver gang man nåede halvvejs i stillingen, så man faktisk når en ½ gang længere end ved normal stilling. Kumite delen var yderst interessant for der viste han virkelig hvad han havde brugt de 4 år på universitet til, nemlig at kæmpe konstant. Selvfølgelig blev der lavet basis kumite med de laverede graduerede, men da de højere graduere kom til blev der trænet diverse avancerede bevægelses metoder og en del af de teknikker han selv benyttede. Det var en ren fornøjelse at se hamudføre tingene og hvor ser det bare nemt ud . Af kata underviste han primært i de lidt stærkere kata som Jitte, Jion, Bassai-dai og Sochin. Kataerne blev gennemgået langsomt og folks bevægelser blev tjekket ud og derefter blev kataen delt op i små dele og gennemgået til alle havde fået en forståelse af hvordan bevægelserne skulle være, til sidst blev den så lavet et par gange med fuld fart på.

Hver aften blev der trænet en del engelske gloser med henblik på at de skulle bruges i hans undervisning næste dag. Hans plan var at efter 1 måned i europa skulle hans ordforråd være blevet 200 ord rigere, så der var en del at arbejde med.

Søndag d.11 blev Kai-sensei afleveret til Görgen sensei i Københavns lufthavn som skulle have ham med rundt i Sverige i en uge. Efter Sverige var det planen han skulle videre til Irland, men grundet en forbandet askesky fra Island var dette ikke muligt, så han blev sendt med tog fra Stockholm og retur til København og så var rådne dyr gode. Men der blev arrangeret undervisning i de sjællandske klubber CSKK, Herlev og Hørsholm samtidig med der blevarbejdet hårdt på at få ham med en flyver videre til Irland. Men askeskyen virkede ikke specielt samarbejdsvillig og han kom først af sted fredag eftermiddag til England, så Irland fik desværre ikke noget besøg. Men fredag eftermiddag blev han afleveret i Københavns lufthavn med retning London. Alt gik rigtig fint indtil han stødte på de engelske immigrationsmyndigheder som ville vide alverdens ting og sager om hvad han skulle i England. Det endte med at Kai-sensei blev afvist i England, smidt i en stol til næste dag hvor han blev sendt retur til DK med besked om ikke at komme retur til UK.

Efter lidt snakken frem og tilbage med Kai-sensei, JKS headquarters og den danske administration blev beslutningen taget at han kunne blive i DK til hans originale hjemrejse d.7 maj. Så nu skulle der arbejdes på højtryk for at finde noget undervisning til ham. Her kom endnu en gang de sjællandske klubber ind i billedet og tog sig pænt af ham og lod ham undervise.Det blev faktisk også til en tur på Fredensborg slot med professionel tourguide?.

Efter en uge på Sjælland blev det Jyllands tur til at få besøg et par dage af ham. Han blev overdraget til frk. Maren Louise som skulle forestå “babysitting” og hun havde det helt store program gjort klar for ham, udover at han skulle undervise i Struer og Hontos afdeling i Kolding. Den Gamle By i Århus og Ree park i Ebeltoft blev tjekket ud ligeledes skulle han prøve at ride på en meget stor hest ? til stor munterhed for Kai-sensei og tilskuere. Torsdag gik turen atter mod hovedstaden dog med stop i Ringsted karate klub som skulle have besøg endnu engang.

Askesky og immigrationsmyndigheder taget i betragtning, som gjorde hvad de kunne for at skabe problemer, så syntes jeg at Kai-sensei var et yderst spændende bekendtskab. Ærgerligt for de 3 lande som ikke fik muligheden for at få besøg af ham, men er ret sikker på muligheden nok skal komme i fremtiden. Kai-senseis karate er rigtig flot og effektivt hans engelsk kundskaber blev bedre som tiden gik og han blev helt sikkert klar over at Japan og Europa er IKKE helt det samme - hverken madmæssigt eller karatemæssigt.

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

michaelI skrivende stund venter en sommer med sol, ferie og så årets store begivenhed, nemlig DKA  summercamp 2010. Forhåbentlig har mange af jer reserveret dagene til nogle spændende og lærerige dage ved jyske vestkyst i Hvide Sande. Sensei Jan Spatzek og Sensei Yutaka Koike er årets instruktører det i sig selv sætter store forventninger til en vellykket summercamp.

Netop fælles aktiviteter er det som DKA må se som bindeled mellem klubberne. Det er det der styrker og udvikler os alle både karatemæssigt, som socialt i vores organisation. Herfra skal lyde et ønske og at vi i vores tanker er vores organisation taknemmelige og forstår værdien i at løfte i fælles flok. DKA er til for alle klubber og omvendt, så vi i en fin balance udvikler os sammen.

Ser man tilbage på den forgange periode i DKA, har vi kunne nævne et historisk besøg af Sensei Masao Kagawa. Noget der sætter Danmark på landkortet og et besøg der gik meget vellykket. Derudover har vi også haft besøg af sensei Yutaka Koike i en længere periode og senest den unge kenchusei, Sensei Kenta Kai. Vores kontakt og samarbejde med Japan har været positivt og båret frugt både her og nu, men også på sigt. DKA indtager absolut en førende position i Danmark som organisation, med kontakt til kilden i karate.


Senest her i foråret, har Sensei Scott Langley, Sensei Jan Spatzek, Sensei Mick Sandstrøm og Sensei Janne Markvardsen undervist omkring 90 udøvere ved Spring Camp i Ringsted. Også i Struer afholdte man Pinselejr. Så året kom godt i gang både i øst og vest for vores udøvere.


At være en del af DKA familien er for os alle noget særligt værdifuldt. Med en engageret DKA bestyrelse, et højt kvalificeret teknisk udvalg, en fortsat medlemstilgang af klubber og ikke mindst den ånd vi træner karate i. Så venter en fremtid med en masse positive aktiviteter, træning i vores dojoer og karate mod nye årtier.

Med håb om et forsat lykkebringende år til alle i 2010,


Oss
Michael Remontiussen
Formand for DKA

 

Tilbage