Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
Blog
Torsdag, 20 Oktober 2016 17:06

Højere Maegeri

Indsat af:
Bedøm dette indlæg:
(0 stemmer)

thumbArtikel af Malene Krause,
Osteopat og Fysioterapeut


For nogle år siden skabte en artikel i en af landets aviser lidt røre i sportsverdenen, fordi budskabet var, at udspænding ikke virker.



Den Ph.d.- opgave, artiklen var baseret på, beskrev IKKE at udspænding ikke virker, men at udspænding ikke formindsker muskalaturens ømhed efter træning. Hvor vidt udspænding virker på bedre bevægelighed over vores led er en helt anden historie,  den helt korte version er: Du KAN øge din bevægelighed i leddene ved udspænding, om det er fordu, vores tolerance overfor strækkes øges, eller fordi det øger muskler og seners evne til at forlænges diskuteres stadig.
Når det er sagt, er der i mange sportsgrene lidt tendens til, at opvarmning og udspænding "kører lidt på rutinen", og vi synes på trodt af at de fleste sprotsgrene det sidste årti har gennemgået en voldsom teknisk udvikling, at sidde lidt fast her.
En af de muskelgrupper, som især bliver overset under udspænding, er lårets bagside eller hasemuskulaturen. Ikke mindst i kampsport, hvor spark foran kroppen ikke er en uvæsentlig del af repoertoiret, har vi brug for længden på bagsiden - jo højere vi vil sparke, jo mere længde på bagsiden har vi brug for! Heldigvis kan der også "hentes et højere ben" andre steder i kroppen som i bækkenet og lænden, og det er præcis sådan det skal være, men så snart der i bækken, lænd og/eller hasemuskalaturen mangler bevægelighed og smidighed, har vi enten akutte småskeder (f.eks. forstrækninger, fibersprængninger, "hold i lænden" eller på sigt mere alvorlige skader (f.eks. discusprolapser, slidgigt, meniskskader).

1      
2
Maegeri med kort hasemuskulatur.   Maegeri med god længde af hasemuskulaturen.
     

Anatomi:

Tidligere ville en anatomisk beskrivelse af hasemuskulaturen se således ud (simplificeret):

Lårets bagerste muskelgruppe består af 3 muskler (mm. biceps femoris, semimembranosus, semitendinosus), som alle udspringer fra siddeknuden (udspring på nederste del af hoften). De tre muskler hæfter på henholdsvis inder- og yderside under knæet og det betyder at hasemuskulaturen virker over 2 led, så når musklerne forkortes strækker hoften og knæet bøjes. Tilsvarende forlænges musklerne, når hoften bøjes og knæet strækkes.

Som skrevet, beskrev man tidligere muskelgrupperne meget afgrænset, f.eks. ville man beskrive benets bagsidemuskulatur oppefra og ned i følgende grupper: ballemuskulatur, hasemuskulatur, lægmuskulatur og fodsålens muskulatur. I dag forholder det sig lidt anderledes, muskulaturen er selvfølgelig stadig den samme, men man e blevet bevist om betydningen af de strukturer, som kaldes fascia. Fascia er bl.a. det, de fleste af os har set, når vi renser en mørbrad, det er den hvide seje hinde, vi skærer fra. Man kan beskrive det som det biologiske stof, der holder os sammen eller et 3D edderkoppespind, som forbinder hele kroppen. Det essentielle er, at fascia måske er det vigtigste element i samspillet mellem stabilitet og bevægelse og får os til at hænge sammen fra top til tå både i overfladen og i dybden. Fascia forbinder så naturligvis også muskulaturen på hele vores bagside, så i stedet for at afgrænse muskulgruppernes ville man mere korrekt beskrive det således: Baldemuskulaturen "går over i" hasemuskulaturen, som "går over i" læsmuskulaturen, som "går over i" fodsålens muskulatur og hermed opstår en kæde på hele bagsiden af benet.

6

I lyset af ovenstående bør vores udspænding også ændre sig lidt, så vi mere udspænder i kæder, når det kan lade sig gøre frem for at udspænde en muskelgruppe ad gangen.

 

Udspænding af benets bagerste muskelkæde herunder hasemuskulaturen.

Tid: 30-60 sekunder er tilstrækkeligt med 3-4 gentagelser.
Hvor ofte: 1 gang pr. uge vedligeholder bevægeligheden. 3-4 gange om ugen øger bevægeligheden. Her gælder "Jo mere jo bedre"

Den almindelige statiske udspænding er god, men mere effektiv er den form for udspænding, hvor musklen først arbejder statisk (isometisk) og derefter udspændes også kaldet "hold-slap af".

Ved brug af dybe rolige vejrtrælninger under vores udspænding, kan vi "snyde" kroppen lidt og herved påvirke spændingsgraden (tonus) i vores muskalatur.

3
4
5

Ovenstående udspændingsøvelse anbefales også til alle med problemer i ankelled, knæled, hofteled, bækken og lænd.


Diffuse smerter i knæene:

Jeg oplever ofet patienter i klinikken med smerter i knæene og med hævelse omkring knæskal og knæskalssenen. Dette fænomen ses rigtig ofte hos teenagere, der dyrker sport og pga. øget vækst er særligt udsatte, men ses bestemt også hos voksne sportsudøvere. Kombination af vækst og aktivitet uden udspænding af en muskulatur, som i forvejen kæmper far at forøge sin længde i takt med at knoglerne vokser og bliver længere, gør at biomekanikken i knæet ikke fungerer optimalt. Forestil dig at knæleddet er "lukket", når knæet er strakt og "åbnet", når knæet er bøjet. Når hasemuskulaturen er for kort, vil du i princippet aldrig kunne "lukke" leddet helt. Selv om det er en brøkdel af en grad, knæet mangler, bliver belastningen på leddet uforholdsmæssigt stort og trækket på knæskalsenen, senen fra knæskal til knogleudspringet under knæet, konstant udsat for et overstræk, hvilket irriterer senen, fedtlegemet under senen og i voldsomme tilfælde også senens tilhæftning på knoglen (Morbus Osgood Slatter). Ved at forøge bevægeligheden på bagsiden (stræk, stræk, stræk) aflastes forsiden og senen og dens omgivelser bliver aflastet. Kombiner strækøvelser med is - 15 minutter ad gangen (højst 15 minutter i timen).

 

Lænd og bækkenproblemer.

Som beskrevet tidligere udspringer hasemuskulaturen fra siddeknuden. Er den bagerste kæde, som beskrevet ovenfor, for kort, holder muskulaturen fast i hele hoftebenet og minsker hoftebenets bevægelighed. Den nedsatte bevægelighed forhindre optimal bevægelse af hoftebenet (som siddeknuden er en del af), og da den nederste lænd, bækkenled, leddet mellem skambenene og hodteleddene er en funktionel enhed, forstyrres hele funktionen i dette område.

Ovenstående er simplificeret og er meget ofte kun en lille del af problemet, men under alle omstændigheder noget du selv kan arbejde med, og som ihvertfald ikke gør din krops udgangspunkt for at arbejde optimal mindre.

 

Ankelled.

Forkortet bagsidemuskulatur kan også have indflydelse på dit ankelled. Er bagsiden for kort forstyrres ankelleddets bøjefunktion, dette øger belastningen på knæ- og hofteled, da den manglende bevægelighed i ankelleddet så vil hentes her. Derudover besværliggøres den korrekte stilling i foden under yoko-geri keage, yoko-geri kekomi og ushirogeri. 

 

Hjælp til selvhjælp er ikke så ringe endda, men har du smerter i kroppen, bør du reagerer hurtigt og kontakte en behandler. Jo hurtigere du reagerer, jo hurtigere kan problemet som regel løses, og du kan fortsætte din træning.

 

Osteopat og Fysioterapeut
Malene Krause

www.malenekrause.dk 

Læst 715 gange